Det sker endnu ikke så tit, at der mangler kvalificerede ansøgere, når pædagog-stillinger bliver slået op i Hørsholm. Alligevel kommer kommunen til at stå over for et problem: Det stigende børnetal gør, at der kommer til at mangle pædagoger.

Og det er uafhængigt af, om regeringen gennemfører sine planer for minimumsnormeringer i daginstitutioner eller ej.

- Det grundlæggende billede er, at vi får kvalificerede ansøgere til vores stillinger, så vi har ikke ubesatte stillinger som følge af det, men det begynder at tynde ud i ansøgninger, siger direktør for børn og kultur Jan Dehn.

Derfor kan det blive problematisk, at færre studerende for tredje år i træk har søgt optag på pædagoguddannelsen.

- Det er klart, at det vil blive en udfordring, der afhænger meget af, hvad minimumsniveauet ender med at blive. I kombination med børnetallet, der fortsat forventes at stige, vil det helt åbenlyst blive et problem, fordi vi har en lav arbejdsløshed blandt pædagoger, faldende ansøgningstal og stigende normering, siger han.

- Det er alt sammen forhold, der betyder, at vi skal bruge flere pædagoger. Og med pres på stillingerne stiger konkurrencen blandt kommunerne.

Bliver landsdækkende
Det er ikke kun i Hørsholm, at pædagogerne kommer til at mangle. Som formand for kommunale chefer på børneområdet kender Anne Vang Rasmussen til kommuner, der allerede står med problemet.

- Billedet ser meget forskelligt ud i kommunerne. Der er mangel nogle steder, andre steder er der ikke, men vi kommer til at mangle pædagoger på længere sigt i Danmark, siger hun.

Tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som kommunen.dk har bearbejdet, bekræfter billedet: De kommuner, som har meget få ledige pædagoger, har også en lavere andel af uddannede pædagoger ansat i forhold til andelen af pædagomedhjælpere eller assistenter.

Kombinationen af få ledige pædagoger og mange uuddannede ansatte gør sig især gældende i sjællandske kommuner og i hovedstadsområdet, men en KL-rapport fra sidste år slår fast, at også de jyske kommuner kommer til at mangle pædagoger inden for få år.

Kombinationen i sig selv forklarer ikke noget om, hvor svært de enkelte kommuner har ved at rekruttere pædagoger. En kommune kan fx godt have rekrutteringsgrundlaget, men fx af økonomiske hensyn vælge at ansætte mere personale uden uddannelse.

Ingen samlet pakkeløsning
Forklaringen på, at der er udsigt til pædagogmangel, er både, at børnetallet er opadgående, at flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind, og at der for tredje år i træk er færre, der ønsker at uddanne sig til pædagog.

Samtidig har forældre i foråret demonstreret mod de forhold, deres børn bliver passet under, og den nye regering har bebudet, at den vil indføre minimumsnormeringer. Men hvordan skal kommunerne sikre, at der er mindst én pædagog pr. tre eller seks antal børn, når færre vil uddanne sig i faget?

Formand for chefforeningen, Anne Vang Rasmussen, peger på tre mulige løsninger: For det første handler det om at tiltrække flere elever til pædagogstudiet.

Det handler om, at de uddanner sig til attraktive arbejdspladser, og at kommunerne er gode til at fortælle om det og om, hvor vigtigt et arbejde de kommer til at gøre.

En anden mulighed er et større optag på uddannelserne.

For Børne- og Kulturchefforeningen handler det også om, hvordan man samtidig sikrer den gode kvalitet i landets daginstitutioner og ikke automatisk optager alle, der søger.

- Det er vigtigt også at tænke over den kvalitet, som fremtidens pædagoger har. Derfor mener vi i BKF, at vi er nødt til at sørge for, at det kun er dem, som rent faktisk kan lykkes med at blive pædagoger, som bliver optaget, siger hun.

En tredje mulighed er på nationalt plan at tænke i at opkvalificere andre faggrupper til arbejdet og give dem en mini-merit, som hun kalder det. Det skal ikke være den slags merit, man allerede i dag kan hjælpe en pædagogmedhjælper til at tage.

Det skal være et kortere opkvalificeringsforløb, så andre faggrupper kan indgå på samme måde som de pædagogiske assistenter i det daglige arbejde.

- Fx en HK'er, en musiker eller en bibliotekar, som gerne vil skifte branche og være pædagog, siger Anne Vang Rasmussen.

- Vi må godt ansætte dem i dag, men det er til en medhjælper-løn. Og det er ikke nødvendigvis attraktivt, siger hun.

Ifølge hende har kommunerne, men også staten og arbejdsmarkedets parter et ansvar for, at det lykkes. 

Merit til dem, der vil
I Dragør, der er kommunen med landets laveste ledighed på 0,9 pct. blandt pædagoger, har det også gennem de senere år været vanskeligt at ansætte uddannede pædagoger, forklarer formand for børne- fritids- og kulturudvalget, Morten Dreyer (DF).

Her er udfordringen, at relativt få pædagoger bor i kommunen, fordi den er dyr og placeret på sydenden af Amager, hvilket betyder lange transporttider.

- Vi skal derfor tiltrække pædagoger fra andre kommuner, siger Morten Dreyer og forklarer, at det er lykkedes at skaffe ansatte nok, fordi kommunen har et godt rygte.

Samtidig har Dragør vedtaget en politisk hensigtserklæring om, at der som minimum skal være 60 pct. uddannede pædagoger, som så suppleres med uuddannede. Et mål, kommunen arbejder henimod ved at bevilge de pædagogiske assistenter, der skulle ønske det, en merit, så de kan uddanne sig til pædagog over tid. 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der kun 5 pct.point, der adskiller virkeligheden fra målet. Andelen af uddannede pædagoger pt. ca. 55 pct. i kommunens daginstitutioner. På landsplan er andelen 65 pct.

- Institutionerne ansætter jo selv deres folk, og guleroden er her, at Dragør har et rigtig godt ry, siger Morten Dreyer.

- Men kommer kravet om højere normering via minimumsnormering, vil det betyde større konkurrence om personale, siger han.

Nap en pædagog fra naboen
I Hørsholm, hvor kun halvdelen af kommunens personale i daginstitutioner er uddannede pædagoger og ledigheden er 1,1 pct., forklarer direktør Jan Dehn, at det forholdsvis lave tal skal ses i lyset af, at Hørsholm har små daginstitutioner. Derfor er der mange ledere, som ikke indgår i tallene, men som indgår i normeringen ved sygdom eller lignende.

- Vi oplever som kommune, at vi ikke er mere pressede, end vi er, fordi vi har et godt ry blandt pædagoger, siger han og peger på, at et af de centrale parametre her er, at kommunen afskaffede områdeledelsen og satte lokal ledelse ud på de enkelte daginstitutioner.

- Ledelse nærved er bare en god idé. Og varieret udbud af små og mellemstore institutioner. Og så har vi nogle gode ledere, som er stabile og har et godt samarbejde med BUPL, siger han.

I modsætning til Dragør har Hørsholm en attraktiv placering i forhold til hovedstaden, hvor man kan bo i København og pendle en kort distance.

- Det er jo også et konkurrenceparameter, siger Jan Dehn.

Ganske vist kan man ikke ændre på sin geografiske placering, men der er andre håndtag at dreje på.

I Hørsholm går man efter at ansætte unge pædagogmedhjælpere, som kan få lyst til at tage uddannelsen og senere vende tilbage, og så tilbyder de deltidsansatte at komme op i tid, når der er en ledig stilling, forklarer Jan Dehn.

- Og så tilskynder vi dem, der bliver pædagogmedhjælpere, til at blive videreuddannede. Vi hjælper dem videre og prøver at holde på dem, så de har et job undervejs i det omfang, vi har råd til at yde økonomisk støtte, deltagerbetaling eller fx bøger, siger han.

Han ser også som Anne Vang Rasmussen efteruddannelse på nationalt plan som en mulighed.

- Det bedste råd er sådan set en bredspektret indsats. Man er nødt til at spille på flere heste, siger han.

BUPL har lavet en oversigt over tiltag, der kan afhjælpe pædagogmangel. Se dem her