I oktober måned præsenterede et bredt politisk flertal en aftale om et såkaldt ungeløft, der skal hjælpe med at løfte de 43.000 unge mennesker, som i dag står uden uddannelse og job ind på arbejdsmarkedet. 1,3 mia. kr. er der afsat frem mod 2035, som blandt andet går til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer.

Det er en aftale, som anerkender den problematik, der netop eksisterer i vores samfund med, at beskæftigelsen stiger, og vi mangler arbejdskraft samtidig med, at en al for stor andel af vores unge mennesker ikke har en meningsfuld hverdag at stå op til.

Vi kan og skal gøre det bedre. Det vil være til gavn for vores samfund, der kan vende nogle udbetalinger til skatteindtægter, for den enkelte der gerne vil bidrage og vokse med opgaven og oplevelsen af at være en del af en arbejdsplads og et fællesskab.

Og det er også en mulighed for, at nogle arbejdspladser kan blive beriget af at få et menneske med udfordringer med i fællesskabet, som kollegaerne ikke umiddelbart har viden om eller forstår. Vi kan alle lære nyt og måske bidrage med at afstigmatisere og få afkræftet fordomme.

Vellykket eksempel i Aarhus

Alle kommuner kender til den såkaldte IPS-metode til unge med psykisk sygdom. Det er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor den regionale behandlingspsykiatri og kommune, typisk jobcentret, samarbejder for at ”hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at opnå og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse.”

Et vellykket eksempel på en indsats, der netop bygger på principperne i IPS-metoden, er projekt ”Morfeus” i Aarhus kommune, som netop hjælper unge med skizofreni i arbejde eller uddannelse.

Projekt Morfeus er opkaldt efter søvnens gud og også guden for drømmesyn i den græske mytologi. Dette navn symboliserer netop, at indsatserne handler om at gøre drømme til virkelighed. Som Birthe Bruun Olsen, som er specialergoterapeut i Morfeus projektet og deltager i et forskningsprojekt om Morfeus, siger: ”Vi giver de unge magten tilbage over eget liv.”

Morfeus er et fantastisk eksempel på en indsats, der med fordel kan udbredes. Det er et godt eksempel på et tværsektorielt samarbejde mellem kommune og region. Morfeus er nemlig et tæt integreret samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og jobcenteret. Og så er det et godt eksempel på tværfagligt samarbejde.

Forskning viser, at når de unge bliver tilknyttet arbejdsmarkedet, bidrager det til forbedring af deres selvværd, selvstændighed, kognition, livskvalitet og funktionsevne, mens deres psykiske symptomer, indlæggelser, medicinforbrug og stigmatisering reduceres.

Det er således en helt essentiel del af patientens recovery at være en del af en arbejdsplads. Samtidig med at det handler om at have en beskæftigelse, som er i overensstemmelse med de øvrige krav, der er i patientens liv.

Arbejdsrehabilitering skaber gode resultater

Det er en ergoterapeutisk kernefaglighed at rehabilitere et menneske ind på arbejdsmarkedet.  Der arbejdes fagligt med at opnå så højt et funktionsniveau, som muligt, ved at den enkelte lærer mestringsstrategier til at være en del af en arbejdsplads, på det niveau, som der er mulighed for, og i sammenhæng med den enkeltes øvrige hverdagsliv.

Jeg ved fra mine dygtige ergoterapeutiske kollegaer, at deres indsats med arbejdsrehabilitering fx via Morfeus skaber gode resultater. Ligesom andre faggrupper, der også arbejder tværfagligt formodentlig kan skrive under på det samme.

Det politiske flertal har med ungeløftet anerkendt og sat spot på en væsentlig udfordring. Lad os bruge vores viden og de eksempler, der har vist god effekt i indsatsen for at få unge videre i uddannelse og beskæftigelse.

Med målrettede tiltag og en høj faglighed i indsatserne, kan vi komme langt for at øge arbejdsmarkedstilknytningen og gøre drømme til virkelighed for de alt for mange unge mennesker, der i dag står udenfor fællesskabet.