Overskriften skal naturligvis ikke forstås således, at vi skal tømme alle muséer, teatre og biblioteker for indhold. Men den skal forstås således, at vi skal være bedre til at sikre rammerne for, at flere borgere møder kulturen, der hvor de er.

For selvom mange nyder at besøge et museum, se et teaterstykke eller noget helt tredje, så er kulturen på institutionerne ikke for alle. Der kan være flere barrierer:

Kan man prioritere midlerne til at købe en billet?

Er stedet noget for en, eller føler man sig fremmedgjort og malplaceret?

Har man nogen at tage afsted med?

Uanset hvad ved vi, at kultursektoren generelt kæmper med at byde flere og nye grupper af borgere ind. Og trods mange gode initiativer og politisk velvilje, er det mange steder stadig svært at knække koden.

Kulturen skal ud til folket

Jeg tror – og jeg oplever – at de fleste faktisk gerne vil opleve kultur i deres hverdag. Nogen er ikke bevidste om det, og for andre er det et ikke erkendt ønske. Derfor skal kulturinstitutioner – og os, der træffer beslutninger i kommunerne – gøre mere for, at skabe kunst og kultur, der ikke bare foregår inden for en kulturinstitutions matrikel.

Kulturen skal ud, hvor folk er – og også gerne, hvor de ikke venter det. Vores bymidter er den perfekte scene til at møde høj som lav, ung som ældre, og give dem en oplevelse. En oplevelse, der måske sågar kan inspirere dem til en dag at besøge en kulturinstitution.

For du behøver ikke at skulle sidde to timer i teatret for at se et stykke. At opleve 10 min. gadeteater i dit lokalområde kan også gøre det, men samtidig også inspirere til mere. At se kunst i byrummet uden at du behøver at gå på museum. At høre livemusik uden at være i en koncertsal. Det kan også have store kvaliteter.

Hverdagskulturen skal inspirere

Det er hverdagskultur, og det skal vi understøtte meget mere, for sådan kommer vi til at nå et langt bredere publikum. Og sådan kan vi prikke til, at endnu flere bliver egentlige kulturbrugere. Det kan vække folks interesse, hvis de – ud af det blå – får en oplevelse, der kan inspirere til mere.

I min hjemkommune, hvor man finder Museum Jorn, er byrummet også indrettet med adskillige elementer fra Jorns kunst. Dermed kan man nærmest ikke undgå at opleve den lokale kunstners værker. Også selvom man ikke kommer på museet.

Når vi i kommunerne indgår rammeaftaler med kulturinstitutionerne, så skal vi turde være ambitiøse i forhold til at tænke kulturen ud af de faste rammer. Det gavner modtageren af kulturtilbuddet, og det kan også generere flere ”kunder i butikken” hos institutionen, når de øger deres synlighed.

Og i folks ofte travle hverdage, er det vigtigt at få kulturelle oplevelser, der måske får tankerne et andet sted hen for bare et øjeblik. Kulturen kan opløfte. Den kan inspirere. Men det kræver, at den er til stede. Og derfor bør vi rykke kulturen ud af de faste rammer.