Når de nye kommunalbestyrelser tiltræder den 1. januar, står de over for en kommunal virkelighed i hastig forandring. De politiske udfordringer er større end nogensinde, fordi kommunalpolitikere befinder sig i et krydspres mellem stigende kompleksitet, kamp om stadig færre ressourcer og forventninger fra borgerne og den resterende omverden. 

Hvad er svaret på de udfordringer? Mit bud: Formulering af tydeligere politiske visioner for kommunen, stærkere politisk samarbejde og nytænkning af samspillet med borgerne. 

 En ny politisk virkelighed 

Når kommunalpolitik er bedst, rummer det både de lange, seje træk og rum til at drive enkeltprojekter. Men stærke samfundstendenser og sivende opbakning til samfundsbærende institutioner som partier, foreningslivet og fagbevægelsen gør os alle sammen mere individualistiske, mere kortsigtede og mere optaget af enkeltsager. Og tendenserne hjælpes i den grad på vej af sociale medier.  

Det efterlader kommunalpolitikerne i et dilemma: Hvordan fastholder man strategisk retning og langsigtet udvikling i en tid, hvor den politiske dagsorden skifter hurtigere end nogensinde? 

 Mere uforudsigelighed kræver stærkere politisk ledelse. Evnen til at formulere visioner for den kommune, man er valgt ind i, bliver afgørende for, at man som samlet kommunalbestyrelse bliver værdiskabende. Kommunalpolitikerne skal ikke blot forvalte en kommune – de skal lede den. Det kræver et stædigt og vedholdende fokus, hvis man skal lykkes med at sætte tydelig politisk retning samtidig med, at man skaber fremdrift og sikrer løbende opbakning i kommunalbestyrelsen og borgere, virksomheder og interessenter. 

Samtidig udfordres den traditionelle styringslogik i kommunerne af en virkelighed, hvor ingen aktør kan løse de komplekse velfærdsopgaver alene. Lige nu ser vi det måske tydeligst på klimaområdet:

Ingen klimastrategi udarbejdet i en silo vil nogensinde flytte noget som helst. Det kræver et tæt, forpligtende og respektfuldt samarbejde på tværs af udvalg, på tværs af forvaltninger og med organisationer og virksomheder, hvis vi skal lykkes med at skabe en grønnere og mere klimavenlig fremtid. Derfor skal man som kommunalbestyrelse finde den svære balance mellem hård politisk prioritering og samarbejde på tværs.

 Tre råd til de nye kommunalbestyrelser 

Der er godt og vel 290 dage til, at de nye kommunalbestyrelser indtager byrådssalene i alle landets kommuner. Og selvom de kommende måneder handler mere om valg end om den kommende valgperiode, er rigtig mange kommuner allerede nu i gang med samtaler om, hvordan den kommunalpolitiske opgave vil se ud. Jeg har tre råd til de nye kommunalbestyrelser: 

•  1. Vær modige ledere, ikke bare forvaltere. Politisk ledelse er ikke kun at reagere på problemer – det er at sætte en retning. Kommunerne har brug for kommunalpolitikere, der tør formulere visioner, som rækker længere end valgperioden, og som tør tage ansvar for de nødvendige forandringer. 
• 2. Prioritér tværgående samarbejde. Ingen kan lede alene. Den stærkeste kommunalbestyrelse er den, der forstår at arbejde sammen – både internt og med eksterne aktører. Samarbejde skaber ikke kun bedre beslutninger, men også en større følelse af fælles ansvar og ejerskab. 
•  3. Lyt til borgerne – men led dem også. Borgerinddragelse er afgørende, men det betyder ikke, at politik kun skal følge folkestemninger. Politikere skal have modet til at træffe de nødvendige beslutninger – også når de er upopulære.  

 Når de nye kommunalbestyrelser tager fat på deres opgave i 2026, vil de hurtigt opdage, at den politiske ledelsesopgave er mere kompleks end nogensinde. Det kræver mod, samarbejdsevner og en skarp vision. For hvis ikke de lokale politikere leder kommunerne mod fremtiden – hvem gør så?