Den europæiske historie er fuld af krig og ødelæggelse af kulturværdier. I 1954 blev Haag-konventionen etableret som en reaktion på de omfattende ødelæggelser af kulturarv under Anden Verdenskrig. Krigen havde vist, hvordan kulturværdier – herunder historiske bygninger, kunstværker og arkiver – bevidst blev ødelagt som en del af strategiske angreb. Sådanne strategiske angreb er fortsat en del af moderne krigsførelse, hvad enten det sker ved bruge historien politisk eller ved målrettede fysiske angreb på kulturværdier.

Her i Danmark har samtalen om beredskab i forhold til kulturværdier heldigvis ikke fyldt meget i den offentlige samtale. Det skal vi være glade for. Det er muligvis også en af grundene til, at det først var i 2003, at Danmark tiltrådte Haag konventionen af 1954, som netop sætter standarder for beskyttelse af kulturværdier under væbnet konflikt.

Alligevel må den aktuelle politiske situation tilsige, at vi også i Danmark taler sammen om, hvordan vi ønsker at beskytte vores kulturværdier.

Vi må prioritere de uerstattelige værdier

Der er flere gode argumenter for at inkludere kulturværdierne i de kommunale beredskaber. For det første har langt de fleste kulturinstitutioner et kommunalt ophæng og de rummer uerstattelig kulturarv. Kulturhistoriske bygninger, arkiver og kunstgenstande er ofte unikke og kan ikke genskabes, hvis de går tabt i en katastrofe. Naturkatastrofer, brand eller væbnede konflikter kan medføre uoprettelige tab, hvis der ikke er beredskabsforanstaltninger på plads.

For det andet fungerer kulturinstitutioner og historiske steder som samlingspunkter i krisetider. Samlingspunkter, der styrker borgernes følelse af samhørighed og kontinuitet. Endelig er der det økonomiske argument, nemlig at ødelagte kulturværdier kan være en stor økonomisk byrde, da restaurering ofte er dyrere end forebyggelse.

Der kan naturligvis også argumenteres imod at inkludere kulturværdier i det kommunale beredskab. Kommunernes beredskaber er primært fokuseret på borgernes sikkerhed og på kritisk infrastruktur. At inkludere kulturværdier fjerner ressourcer fra de områder, som allerede er omfattet af beredskaberne. Derudover er der flere forskellige myndigheder involveret, og en indsats kræver god koordinering, hvilket ikke nødvendigvis er en opgave, som kommunerne kan påtage sig.

Vurdér kompetencer og det frivillige lokale engagement 

Hvis samtalen fører til, at det kommunale beredskab ikke er det rette ophæng for kulturværdierne, så må der findes alternative veje. Her kan de kommunale kulturpolitikere danne sig et overblik over kulturinstitutionernes beredskaber Og findes sådanne beredskabsplaner ikke – eller er de ikke blevet opdateret i årevis - er der viden og inspiration at hente hos specialiserede faglige organisationer som bl.a. Blue Shields Danmark eller ICOMOS (International Council for Sites and Monuments), så der kan udarbejdes gode beredskabsplaner. Det er under alle omstændigheder en god ide af få sådanne planer på plads og opdateret i tilfælde af brand eller vandskader.

Beskyttelsen af kulturværdier i kommunale beredskabsplaner er helt sikkert en kompleks problemstilling. På den ene side er det afgørende at beskytte vores uerstattelige kulturarv, men på den anden side er der store udfordringer med ressourcer og ansvar.

Alternative strategier som digitalisering, frivillige netværk og samarbejde med private aktører kan være løsninger, der balancerer behovet for beskyttelse med de eksisterende kommunale ressourcer. Spørgsmålet er ikke, om kulturværdier bør beskyttes, men hvordan vi bedst organiserer denne beskyttelse uden at overbelaste det kommunale beredskab.