Nu har der igen været en undersøgelse, hvor man har spurgt danskerne om de vigtigste emner til det kommende kommunalvalg. Igen står kultur langt nede.

Mit postulat er, at det er fordi kultur i denne sammenhæng forstås som ”underholdning”. Kulturbegrebet har igennem de sidste årtier i Danmark især haft fokus ift. billetsalg, omsætning og indtjening - oplevelsesøkonomi.

Det har været vellykket. Aldrig før er der solgt så mange billetter til koncerter, festivaler og museer. Ja f.eks. er livemusikken blevet så stærk økonomisk, at store multinationale virksomheder og kapitalfonde investerer i festivaler, arenaer og koncertproduktioner herhjemme. Tinderbox, Heartland, Royal Arena, Copenhell og Northsite er f.eks. alle på udenlandske hænder.

De får større afkast på investeringerne i livemusik end f.eks. i ejendomme. Århus, Aalborg, Randers og Esbjerg kommuner har netop undersøgt betydningen af kultur for den lokale økonomi. Og det er millioner der genereres lokalt.

Turismen går samme vej: kulturturisme. Tyskerne kommer stormende til Danmark for at opleve vores lokale levevis, vores lokale miljø – ja netop, vores lokale kulturliv. Og de omsætter for ofte over 2.000 kr. pr. person i døgnet.

Overraskende analyseresultat

Men den dagsorden, hvor vellykket den end er, har en meget stor bagside. Det er en meget smal måde at se på vores kulturliv.

I Kulturens Analyseinstitut er vi ved i dybden at afdække vores udbud af kulturaktiviteter og borgernes deltagelse i det lokale kulturliv. Vi er færdige i tæt samarbejde med fem kommuner, og de ti næste kommuner er på vej.

Resultaterne er overraskende. Når vi ikke alene fokuserer på kultur som billetsalg i teatre, biografer, på museer og til koncerter, men også har med vores deltagelse i kor, amatørteater. byfester, cirkus, lysfest, besøg på galleri og fællessang f.eks. i vores kirker, så deltager ca. 95 pct. af borgerne i kulturaktiviteter udenfor eget hjem (indenfor det seneste år).

Der er ligeledes klare indikationer på, at der, hvor tilfredsheden med kulturlivet er størst, er der, hvor man helst vil bo eller bliver boende. Men det er også tankevækkende, at både ”fastboere” og tilflyttere efterlyser viden om det lokale kulturliv. Selvom der ofte er en stor lokal kulturaktivitet, er den svær at finde medmindre, man er tæt på eller selv en del af de foreninger og ildsjæle, der står bag.  Interessen for at deltage mere er stor, og det er især besvær med at finde ud af hvad der foregår, der forhindrer yderligere deltagelse.  

Kulturs betydning for vores samfund og vores personlige liv er i virkeligheden velkendt. Men det er som om, det står foran en genopdagelse. Her er nogle eksempler: En større europæisk undersøgelse har netop peget på en positiv sammenhæng mellem kulturaktivitet og demokratisk engagement. WHO har igen lavet en international forskningsgennemgang, der peger på at kulturaktivitet hænger direkte sammen med et sundt liv. Landsbyprojekter finder sammenhæng mellem et stærkt lokalt kulturliv og levedygtige landsbyer.

Vi ser det helt konkret i tv med et demenskor, som viser, hvad fællesskab og kulturaktivitet kan, selv for mennesker som er meget syge. 
Kulturlivet ser ud til at skabe fællesskaber, som inkluderer flere og andre end dem, vi ofte vellykket har fået med i idrættens velorganiserede foreningsliv. Dem der ikke lige passer til konkurrencen eller har kroppen i centrum har brug for andre arenaer. En større palet af mulige fællesskaber, giver helt naturligt en plads for endnu flere.

Potentialer og effekter kommer bagvendt

Rigtig mange af de svære udfordringer lokalt i en kommune, rummer kulturlivet ganske udmærkede løsninger på. I et afsæt der kan skabes sammen med et stærkt civilsamfund. Men hvorfor er der så ikke netop kerneemner i en kommende kommunal valgkamp (endnu?).

Mit postulat er, at det er fordi kulturlivets mange samfundsmæssige resultater, potentialer og effekter kommer bagvendt. Det er bivirkninger, når et kulturliv sprudler. Det er yderst svært at gå rationelt og lineært til værks.

Syng så bliver du sund. Læs så du kan blive klog. Det virker bare ikke at sige det på den måde. Det skal komme via lysten, glæden og nysgerrigheden. Til kulturens indhold. Og når man af den vej fordyber sig, så er kommer alle de positive bivirkninger. Bibliotekerne laver i dag meget, meget vellykkede indsatser med lystlæsning.

Men det er jo tankevækkende, at vi er nødt til at kalde det lystlæsning. Flere og flere børn og unge oplever tvangslæsning i skolen, der kan blive til ”læsehad”. Vi ved det. At være god til at læse er afgørende for at klare sig i dag. Vejen er begejstringen for de gode historier, nysgerrigheden på verden derude.

Et lille eksempel jeg har mødt i en hel række danske kommuner, som virkelig kan sætte sindene i kog. Og virkelig fylde i en valgkamp: Parkeringspladser i bymidten. Her ligger der valgkampskraft til at vælte borgmestre.

I flere byer har jeg mødt det på en rigtig svær baggrund. Den skønne provinsbymidte dør for aktivitet. Detailhandlen kan ikke trække i samme grad mere. Nethandlen sætter en ny dagsorden. Panikken breder sig. Debatten er ofte ganske tankevækkende. Det må handle om endnu bedre parkeringsforhold, helt tæt på. Hm. Jeg er også selv en doven hund, der gerne vil gå så lidt som muligt. Men er det virkelig det, som for alvor afgør om jeg vil bruge tid i min provinsbys bymidte?

I flere byer ligger der ganske tæt på gågaden eller handelsgaden et stort fritidscenter eller lignende. Som vanligt er det bedst undersøgt omkring idræt. Flere af disse steder kommer der mange flere mennesker hver eneste dag i fritidscenteret, end der kommer i handelsgaden tæt på.

Kulturlivets aktiviteter ser ud til at nå minimum lige så mange, i de stikprøver vi har nået at lave i Kulturens Analyseinstitut. Det virker jo åbenlyst. Fritids- og kulturaktiviteter skal simpelthen kobles med handelslivet direkte i bymidten. Så det bobler af liv og interesse.

En række nye hybridformater har set det. Keramikcafeen hvor man er på cafe og samtidig selv arbejder med keramik. Rollespilsbutikken, hvor der spilles magiccard og brætspil, også efter normal butikslukketid. Vi skal da gå til kor og teater i bymidten. Vi skal lytte på foredrag og lære strik midt på gågaden. Herning har vist vejen. De lagde biblioteket lige midt på gågaden der havde det svært, nu er udviklingen vendt. Biblioteket trak masser af aktivitet og interesse.
Jeg er dog stadig sikker på, at laver vi en rundspørge om hvad der virkelig vil optage folk til kommunalvalget – parkeringspladser i bymidten eller kulturaktivitet i bymidten – så vinder parkeringspladserne. Det er meget mere ligetil. Men ikke desto mindre vil politiske beslutninger om et stærkt kulturliv i bymidten havde en meget større effekt. Det var bare et eksempel.

Jeg glæder mig til efterårets kommunalvalg, hvor muligheden for at sætte sammenhængskraft, rammer for det gode liv, demokratisk engagement, levende bymidter, stærke landsbyer og mindre ensomhed på dagsordenen.