På Regionernes Økonomi- og Styringsseminar (RØST) fremhævede Jacob Kjellberg flere gange, at vi i Danmark kan lære af det hollandske sundhedsvæsen. Danske regioners bestyrelse er netop kommet hjem fra en studietur til Holland, og der er absolut noget, vi kan lære af hollænderne – og noget, vi skal holde os fra.

Det hollandske sundhedsvæsen står, ligesom det danske, over for massive udfordringer. Vi har et stigende antal ældre borgere, flere med kroniske sygdomme og en stor efterspørgsel efter sundhedspersonale.

På studieturen blev vi præsenteret for et sundhedsinitiativ, hvor det er sektorernes – og ikke patientens – opgave at skabe sammenhæng mellem patientens sundhedstilbud. I dette initiativ organiseres sundhedsvæsenet, så borgerne får hjælp, hvor de bor, og i højere grad støttes til at tage ansvar for egen sygdom og sundhed. Det er en model, som danske kommuner og regioner kan lade sig inspirere af, når vi i sundhedsrådene skal arbejde med mere nærhed og tættere samarbejde i det samlede sundhedsvæsen.

En af de grundlæggende tanker i initiativet er at flytte sundhedsydelser tættere på borgerne. I stedet for at patienterne tager til hospitalerne, etableres der et netværk af praktiserende læger, kommunale sundhedstjenester og frivillige organisationer omkring patienten. Tanken er enkel: Jo tidligere en borger får hjælp i nærmiljøet, jo mindre risiko er der for, at vedkommende ender på hospitalet.

Vi har allerede i Danmark sundhedshuse og -centre, hvor flere tilbud er samlet, og praktiserende læger, der også tilbyder fysioterapi eller andre sundhedstilbud. Med inspiration fra Holland kan vi udbygge lokale sundhedscentre og sundhedshuse, så praktiserende læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere arbejder tæt sammen om borgerne. Tanken og erfaringen fra Holland er, at man kan forebygge unødvendige indlæggelser ved at sikre hurtig og tværfaglig hjælp i eget hjem.

En anden væsentlig del af initiativet er borgerinddragelse. I Holland arbejder man aktivt med at engagere borgerne i deres egen sundhed gennem lokalsamfundsnetværk, digitale løsninger og frivillige initiativer.

Der er også i Danmark mange gode initiativer i lokalsamfundene, hvor foreninger og lokale virksomheder går sammen om at skabe sunde miljøer. Det er alt fra fællesspisninger for ældre til idræt og mentorordninger for borgere med kroniske sygdomme. Vi ved, at ensomhed og livsstilssygdomme koster samfundet og den enkelte dyrt – så at investere i løsninger, der gør en forskel, før sygdommen udvikler sig, er godt for alle.

Effektive køkkenbordsmøder

Mange patienter og borgere oplever sundhedsvæsenet som en række siloer uden sammenhæng og koordination, hvor de som patienter eller pårørende har ansvaret for at bringe viden fra sygehus til kommune og egen læge. Det skaber frustration for både sundhedspersonale, patienter og pårørende.

I det hollandske sundhedsprogram er de lykkedes med at samle praksislæger, sygeplejersker, terapeuter og frivillige organisationer omkring patienten ved såkaldte “køkkenbordsmøder”, hvor de sammen taler med patienten. Køkkenbordsmøderne er ikke nemme at organisere, men de viser, at når sundhedsaktører arbejder tættere sammen, kan ressourcerne udnyttes bedre, og borgerne får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

Vi har allerede set eksempler i Danmark, hvor samarbejde giver resultater. Der er stor succes med, at sygehuse, praktiserende læger og hjemmeplejen arbejder sammen om at forebygge genindlæggelser. Vi har mange eksempler, og med etableringen af sundhedsrådene vil kommunal- og regionspolitikere komme til at sidde ved samme bord, og her kan vi rykke fra enkeltstående gode projekter til fælles løsninger for flere.

Kan vi lære af Holland? Ja, det kan vi! Vi står med de samme udfordringer, men vores sundhedsvæsener er forskellige, så vi kan ikke blot overføre en god idé til Danmark. Vi kan lære af, hvordan de samarbejder på tværs af myndigheder og sammen med civilsamfundsorganisationer. Men systemet med sundhedsforsikringer, der siger jeg højt: Nej tak!