Det er den tid på året. Den tid, hvor arbejdsgiverne og fagbevægelsen igen har været i arbejdstøjet. Hvor parterne har krydset klinger og givet håndslag på nye overenskomster – denne gang om løn og vilkår for ansatte på det private område. De såkaldte OK25-forhandlinger.

Den danske arbejdsmarkedsmodel arbejder på højtryk. Parterne mødes, udveksler krav og høvler knaster af uenighederne.

Mange store forlig er landet. I den kommende tid følger en række ’mindre’ overenskomstaftaler. Og så skal medlemmerne til stemmeurnerne.

Man kan sige, at overenskomstforhandlingerne er højtiden for den danske model. De er fundamentet for vores robuste og smidige arbejdsmarked. Indimellem er de endda dramatiske med tv-kameraer, røde faner og gule breaking-bjælker.

Men når aftalerne lander i løbet af foråret, som de forhåbentligt gør, har jeg det også som Dan Turèll:

Jeg holder af hverdagen.

Resultater bliver skabt i hverdagen 

I den danske model er hverdagen selve rygraden.

Det er de resultater, som bliver skabt hver eneste dag på landets arbejdspladser. Uden at vi kan følge dem live i nyhedssidernes overskrifter.

Den danske models hverdagshelte er vores tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter – og ledere.

Dem, som fører vores arbejdsmarked igennem stort og småt. De finder kompromisser og løsninger på hverdagens problemer. Og fanger dem i opløbet, før de eskalerer.

Er arbejdspresset for voldsomt, er lønkroner urimeligt fordelt, føler du dig utryg? Alt det klares bedre med en tillidsfuld diskussion og et håndtryk, end det gør i en retssal.

I min verden har rygraden i den danske model et navn: Det er for eksempel socialpædagogen Mia Ydo. Hun er tillidsrepræsentant på skolehjemmet Marjatta, hvor man underviser børn med udviklingshandicap.

Kolleger kan gå til hende, hvis de er frustrerede. Og hun kan fremlægge frustrationerne for ledelsen. Hun forhandler blandt andet løntillæg og skaber synlighed om efteruddannelse. Mia Ydo skaber resultater i hverdagen.

Det er også Sofie Bylov. Hun er tillidsrepræsentant for familie- og ungekonsulenterne i Guldborgsund Kommune. Hun er med sin plads i flere medarbejder- og samarbejdsudvalg blandt andet med i maskinrummet, hvis der skal ske omstruktureringer på arbejdspladsen. 

Hun sørger for, at kollegernes ønsker og holdninger bliver bragt videre til ledelsen og hjælper på den måde til, at der bliver skabt ro og tillid om processen. Sofie Bylov skaber også resultater i hverdagen. 

Bliver sjældent mødt med stående klapsalver

Ja, rygraden i den danske model har tusindvis af navne: Oliver, Fatime, Malene.

Bare hos Socialpædagogerne har vi i alt 1.200 tillidsrepræsentanter organiseret og næsten lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter. Dygtige medarbejdere, som bider sig fast, ser muligheder og finder løsninger. Medarbejdere, som ikke altid bliver mødt med stående klapsalver. Men som tager ansvar for deres kolleger og arbejdspladser.

De er spydspidserne i den måde, som vi organiserer vores arbejdsmarked på.

Lige nu står vi midt i højtiden for den danske model – overenskomstforhandlingerne. Og vi knokler både i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne for at lande de bedste aftaler.

Men vi skal huske, at det i høj grad er tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, som så tager over. At det ikke mindst er på grund af dem, at den danske model igen og igen skaber rigtige resultater på landets arbejdspladser.

Også i hverdagen.