Regeringens reformiver fortsætter. Alene i år har politikerne på Christiansborg diskuteret sundhedsreform, uddannelsesreform, kandidatreform, reform af socialområdet og beskæftigelses- og jobcenter-reform.

Der er masser af handlelyst. Men i takt med, at samfundsudfordringerne bliver mere komplekse, er der en faldende tro på, at politikerne på Christiansborg kan finde løsningerne. 

En analyse fra Institut for Vilde Problemer (Invi), viser, at selvom 62 pct. af danskerne tildeler Folketinget og regeringen hovedansvaret for at løse samfundets udfordringer, tror kun 27 pct., at politikerne på Christiansborg er i stand til at løse den opgave. 

Den erkendelse er også ved at indfinde sig hos landspolitikerne selv, vurderer direktør for Invi, Sigge Winther Nielsen. 

- Flere og flere nationale politikere opdager, at de vilde problemer, som vi står med i dag, kan de ikke løse alene, siger Sigge Winther Nielsen. 

Det er ikke længere nok at presse den ene reform efter den anden ud til kommunerne. De vilde problemer kræver, at man bliver bedre til at involvere dem, der skal føre gode intentioner ud i livet, fortæller Sigge Winther Nielsen. 

- Det er ikke noget nyt, at politik og virkelighed har været adskilt, men over de seneste år er de to blevet endnu mere adskilt. Politikerne har været alt for fokuserede på at levere hurtige løsninger uden at inddrage dem, der skal implementere det i kommunerne. Det går ikke længere. 

Gentager tidligere fejl

Det er SVM-regeringens selv-erklærede eksistensberettigelse, at netop en regering henover midten kunne løse de problemer, som andre regeringer ikke har kunnet, og at SVM-regeringen kan tage de svære, men nødvendige beslutninger. 

Og som klimaminister Lars Aagaard (M) siger om klimaindsatsen, kan man sige om velfærdssamfundet og reformarbejdet: De lavthængende frugter er for længst plukket – kun de sværeste opgaver er tilbage. 

Den opgave har SVM-regeringen taget på sig, men reform-indsatsen har indtil nu været en blandet succes, mener Sigge Winther Nielsen. 

- Man satte fra start en masse arbejdsgrupper og kommissioner i gang med at tænke over udfordringerne. Men udover de store projekter kunne man med fordel have sat gang i initiativer i mindre skala for at samle erfaringer. 

Han sammenligner reformarbejdet med byggeriet af supersygehusene: I stedet for at bygge fem supersygehuse på samme tid og begå de samme fejl kunne man med fordel have bygget et enkelt først og have lært af sine erfaringer. 

- Nogle nationale politikere lever stadig i forestillingen om, at man kan formulere noget genial politik, sende det ud til kommunerne og så håbe, at det går. 

Men der mangler et ‘feedbackloop’, hvor man løbende kan indhente erfaringer fra frontarbejderne og kommunerne, og hvor man løbende kan finjustere reformen. 

- Det lyder som en ret naturlig del af en reformproces, men det er ren sciencefiction, desværre. Det er slet ikke den måde, vi har bygget vores lovproces op på. 

Fejlslåede reformer

Som en del af Magtudredningen 2.0 har professor emeritus Søren C. Winter og ph.d. Maria Falk Mikkelsen, begge fra Vive, undersøgt effekten af en række reformer siden den seneste magtudredning. Her står det hurtigt klart, at langt fra alle reformer er ført ud i virkeligheden med succes. 

Her nævner de to forskere eksempelvis sundhedslovens udredningsfrist på 30 dage for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, som blev overskredet i 70 pct. af sagerne fra 2019-2022. Skattereformen fra 2005 skulle give et bedre og billigere skattesystem, men resulterede i massive problemer, og efter nogle år med besparelser vendte udgifts-niveauet tilbage til det oprindelige. 

På folkeskoleområdet blev en række krav til ændret undervisning stort set ikke implementeret på landsplan fra 2014 til 2018 bortset fra kravet om mere undervisningstid. Den manglende implementering hang blandt andet sammen med manglende opbakning fra lærerne, der ikke følte sig tilstrækkeligt inddraget undervejs. 

Også kommunerne har tidligere vist, at de kan vælge at implementere reformer med varierende grader af loyalitet og engagement.   

Fx modarbejdede omkring 20 pct. af kommunerne beskæftigelsesreformen “Flere i arbejde” i 2000’erne, fordi de var uenige i reformens kontante linje med sanktioner, hvor flere kommuner i stedet ønskede en blødere tilgang trods reformens intentioner. 

Og det er noget, som SVM-regeringen i varierende grad har været opmærksom på med de seneste reformer. 

Sigge Winther Nielsen roser fx regeringens arbejde med ældrereformen. Her har man præsenteret en række elementer, som har haft udgangspunkt i kommunale prøveordninger, ligesom ældreminister Mette Kierkgaard (M) selv har en kommunal baggrund. 

- Ældrereformen er et godt eksempel på, at man både har noget solid fagviden og har kombineret det med praksis-viden. Ministeren har selv været ude og undersøge, hvad der er gået galt med tidligere reformforsøg, og hvordan hun kan skabe et feedbackloop, så man justerer undervejs i stedet for at vente på en evaluering om tre år. 

Showstopper

I den oprindelige magtudredning fra 2003 kaldte forskerne bag udredningen KL for “den fjerde statsmagt”. Dengang talte man om, at Folketingets indflydelse stod svækket over for kommunernes: “Der er ingen tvivl om, at der med den konsekvente decentralisering gennem de seneste 30 år er sket en overførsel af magt fra staten til kommunerne.”

Samme tendens er på vej igen, mener Sigge Winther Nielsen. 

- Selvom Christiansborg aldrig har været dækket mere intenst af medierne, så har landspolitikerne måske aldrig stået svagere i forhold til kommunerne og EU. 

Det bliver interessant at se, hvordan det styrkeforhold kommer til udtryk mellem regeringen og kommunerne, siger Sigge Winther Nielsen. 

- Tag fx de nye ejendomsvurderinger. Her er det kommuner, der skal indrapportere rettelser og gennemføre justeringerne, for at systemet kan fungere. Det giver kommunerne en enorm magt til at være showstopper, hvis man har lyst.

Derfor har regeringen på en række områder givet kommunerne en mere central rolle. Det gælder ikke blot traditionelle velfærdsudfordringer, men nu også grøn omstilling, hvor det ikke er tilfældigt, at kommunerne har fået en helt central rolle i regeringens store miljø- og klimasatsning i form af Grøn Trepart, hvor kommunerne skal sidde for bordenden i de lokale forhandlinger. 

Derfor hylder Sigge Winther Nielsen regeringens fokus på implementeringsdelen af Grøn Trepart:

- Det er en sejr for demokratiets bagdør. Sjældent har der været så meget fokus på implementering. Ved at pulje alle de embedsmænd, der har relevant viden, under ét ministerium, skal de slås mindre med hinanden og har nu tid til at gå i dialog med kommuner, fonde, virksomheder og civilsamfund, der står ved frontlinjen eller på marken. 

Mere magt til kommunerne

Kommunerne er derfor ikke til at komme udenom, når regeringen skal tackle de vilde problemer – og det ved regeringen, siger Sigge Winther Nielsen. 

- I den ideelle verden havde det været ud fra en erkendelse af, at det giver den bedste politik ude i virkeligheden. Den mere kætterske udlægning er nok, at det snarere er af nød. Det er meget mere bøvlet at involvere og inddrage kommunerne, end det er at skulle skrive en lov på paragraf-niveau om, hvad kommunerne skal. 

Magten er derfor på vej tilbage lokalt efter nogle år, hvor skiftende regeringer har hundset rundt med kommunerne, vurderer Sigge Winther Nielsen. 

- Der er kommet en større ydmyghed over for, hvor afgørende kommunerne er i implementeringen. Og med det nok også en frustration over, at kommunerne er ved at få en mere magtfuld rolle, siger han. 

Det styrkeforhold kommer særligt til at blive afprøvet ved KV25, vurderer Sigge Winther Nielsen. Særligt hvis en af de fire store kommuner kommer til at gå til et parti uden for SVM-regeringen. 

- Det er jo ikke usandsynligt, at vi kommer til at se et nyt parti på borgmesterposten i en af de store byer. Så bliver det særligt spændende at se, hvad det får af betydning for implementeringskæden, siger Sigge Winther Nielsen. :