Kommunen.dk
MENU

En landmand gør klar til at takke af i Thisted

Niels Jørgen Pedersen (V) fylder 60 år og har allerede meddelt, at han ikke stiller op ved KV25.

En landmand gør klar til at takke af i Thisted

Niels Jørgen Pedersen (V) fylder 60 år og har allerede meddelt, at han ikke stiller op ved KV25.
Borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen (V), fylder 60 år idag 18. december.
Borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen (V), fylder 60 år idag 18. december.
Foto: Anders Kvejborg/Thisted Kommune

Niels Jørgen Pedersen fylder 60 år idag 18. december og fejrer rundt med udsigt til borgmesterpension et år senere.

Thisted-borgmesteren er en af de mange borgmestre, som har valgt ikke at genopstille ved KV25.
- Jeg ved ikke, om der findes et ”rigtigt tidspunkt” at forlade politik, men jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig ikke at tage en periode mere. Der er så mange ting, jeg gerne vil nå – udover politik, sagde Niels Jørgen Pedersen til kommunens hjemmeside, da han meddelte sin beslutning i august.

Det bliver til i alt 12 år i lokalpolitik, hvor han ved KV21 generobrede borgmesterposten for Venstre og sendte Ulla Vestergaard (S) tilbage i opposition. Men selv om han kun når en enkelt periode som kommunens førstemand, har han nået at sætte sit aftryk i Thy. Blandt andet med et forslag om at ændre kommunenavnet fra Thisted til Thy, et forslag, der dog blev nedstemt ved en digital folkeafstemning.

Der har også været masser af arbejde i forbindelse med de økonomiske udfordringer for Hanstholm Havn, ligesom Niels Jørgen Pedersen har været en af de provinsborgmestre, som har forlangt kompensation for bidraget til den grønne omstilling.

Han er uddannet landmand og driver gården Elvinesminde i Snedsted med kvæg og jord. Niels Jørgen Pedersen kom ind i politik i en moden alder, men forinden var han aktiv i organisationsarbejde som både landboformand i Thy og fra 2008 viceformand i Dansk Landbrug. I 2011 blev han formand for Landbrug & Fødevarer efter kampvalg, men trådte tilbage året efter
på grund af en skulderskade.

Samme år blev han valgt til byrådet for Venstre for første gang og fungerede som første viceborgmester fra 2018 til 2021. Efter kommunalvalget i 2021 blev han borgmester gennem en konstitueringsaftale mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Niels Jørgen Pedersen er gift med Annemarie Smalbro Pedersen, og sammen har de fire voksne børn. Annemarie Smalbro er i øvrigt søster til Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V). 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR