Danmark skal ifølge regeringen være de førende i verden, når det gælder kunstig intelligens (AI). Den ambition blev i december 2024 udmøntet i publikationen, ’Strategisk indsats for kunstig intelligens’. En væsentlig del af regeringens vision handler om den offentlige sektor og ikke mindst kommunerne, hvor kunstig intelligens ifølge strategien kan bidrage til at ’frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten’. 

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg og HK’erne helt generelt er mere end klar med vores bidrag til at fremme brugen af AI, der som udgangspunkt kan lette hverdagen for borgere og virksomheder. Der, hvor kæden hopper af, er, når regeringen som et centralt element i sin vision har nedsat en embedsmandsgruppe - en ’Digital Taskforce’ - der til marts skal komme med et mål for, hvor mange årsværk i den offentlige sektor, der kan frigøres ved hjælp af kunstig intelligens frem mod 2030. Opgaven er angiveligt at lande et sted mellem 10.000 og 99.999 årsværk.

Jeg er oprigtigt bekymret over, at man endnu en gang stirrer sig blind på en sparedagsorden, der kan ende med at gøre mere skade end gavn. For det første er der noget fundamentalt galt med rækkefølgen i processen.

Man burde naturligvis have startet med at undersøge, hvordan AI bedst kan anvendes til at forbedre kvaliteten af de offentlige ydelser og styrke kerneopgaverne. Først derefter kan vi tale om eventuelle effektiviseringsgevinster. I stedet begynder regeringen med at sætte kvantitative mål for, hvor mange medarbejdere der kan spares. Det er en potentielt farlig strategi, som kan undergrave både kvaliteten af offentlige ydelser og borgernes tillid til systemet.

Det kan gå meget galt

Al erfaring viser, at projekter, der involverer ny teknologi eller AI, lider skibbrud, hvis man skiller sig af med de medarbejdere, der ved, hvor skoen trykker og er garanter for, at for eksempel kommunerne kan fastholde styringen i transformationsprocessen.

Historien er fyldt med eksempler på, hvor galt det kan gå, når man lader spareøvelser gå forud for implementeringen af teknologiske løsninger. Tænk på SKAT, hvor for tidlige nedskæringer i medarbejderstaben skabte kaos. Eller Sundhedsplatformen, hvor man fyrede mange lægesekretærer blot for at opdage, at netop deres kompetencer var nødvendige for at få systemerne til at fungere. Disse fejl bør stå som en advarsel til os alle. For hvad der kan ligne besparelser her og nu, kan i sidste ende koste dyrt – både økonomisk og menneskeligt.

Personlig service er uundværlig

For det andet er det værd at erindre sig, at en maskine aldrig kan erstatte menneskelig kontakt, når det handler om borgernes møde med det offentlige system. Borgerne har brug for mennesker, der kan forklare afgørelser, svare på spørgsmål og sikre, at deres rettigheder bliver overholdt. Især de digitalt udfordrede borgere risikerer at blive overset, hvis vi reducerer den menneskelige faktor i vores offentlige service.

Et godt eksempel er de mange dygtige medarbejdere i Borgerservice, der hjalp knap en million danskere med overgangen til MitID. Den form for personlig service er helt uundværlig, hvis vi vil bevare og styrke retssikkerheden og gennemsigtigheden i den offentlige forvaltning. Og uden den faglighed, der er båret af rigtige mennesker, risikerer vi, at de systemiske fejl i de teknologiske løsninger, der altid vil komme, skaber frustrationer og mistillid hos både borgere og sagsbehandlere. 

Ikke mindst i en transformationsproces er det helt afgørende, at borgerne har adgang til dygtige medarbejdere af kød og blod, der kan hjælpe dem med at navigere i systemet. Også i kommunerne skal brugen af kunstig intelligens være et middel – ikke et mål i sig selv. Vi skal sikre, at de nye teknologier bliver brugt til at styrke, ikke svække, det offentlige system.

Det kræver en proces, hvor både medarbejdere og borgere bliver involveret og hørt. Og det kræver, at vi ikke lader os forblænde af kortsigtede besparelser. Lad os arbejde med nogle fremtidige løsninger, der er båret af tillid til systemet og skaber velfærd for alle.