Regeringens nye forsøg med kulturpas er på papiret en lovende indsats. Målgruppen – unge mellem 15 og 24 år uden uddannelse eller beskæftigelse – kan i høj grad have gavn af at blive introduceret til kultur- og foreningslivet. 

Intentionerne er fornuftige: at fremme fællesskab, trivsel og tilknytning til samfundet via kultur, foreninger og idræt. Dog viser erfaringerne, også fra min egen kommune, at et kulturpas kan være en svær størrelse at få til at fungere ordentligt i praksis.

En af udfordringerne er ofte forankringen. Hvordan sikrer vi, at kulturpasset ikke blot bliver endnu et velmenende tiltag, der koster mange penge, men kun har begrænset effekt? 

Erfaringerne viser, at det ikke er nok blot at give økonomisk adgang til kultur – der skal arbejdes aktivt for at sikre, at de unge reelt bruger det og får noget meningsfuldt ud af det. 

Her ligger der en risiko for, at ambitionerne falder til jorden, hvis partnerskaber og indsatsen ikke forankres solidt lokalt. Et andet opmærksomhedspunkt er det kommende administrative setup omkring kulturpasset: udfordringen med at finde ”de rigtige unge”, godkendelse af foreninger og organisationer for at kunne modtage de unge, implementering af et nyt digitalt ”betalingskort”… alt sammen noget som skal administreres af nogen…

Ordningen skal forblive fleksibel

Jeg ser potentiale i det nationale partnerskab, der skal lede indsatsen, men det er afgørende at civilsamfundsaktører, kommuner og lokale organisationer får reel medbestemmelse og kan bringe deres erfaringer i spil. 

Det kræver en skarp indsats at undgå bureaukratiske flaskehalse, så ordningen forbliver fleksibel og enkel at bruge for både aktører og målgruppen.

Der, hvor jeg ser en særlig spænding, er i aftalen om længerevarende kultur-, forenings- og idrætsforløb. Dette forsøg har potentialet til at skabe reelle og varige forandringer. Fokus på trivsel, medindflydelse og adgang til fællesskaber er afgørende, og partnerskaber med civilsamfundet, tror jeg, kan gøre en forskel. 

Her er det afgørende, at man bygger på eksisterende erfaringer og samtidig tør eksperimentere med nye metoder, der kan skabe endnu bedre resultater.

Intentionen rækker ikke alene

Kulturpasset og forløbene er et skridt i retning af at styrke unges relation til samfundet gennem kultur og fællesskaber. Men vi må huske, at intentioner alene ikke skaber resultater.

Det er afgørende, at vi i kommunerne engagerer os og bruger vores erfaringer til at sikre, at midlerne investeres fornuftigt. Kun sådan kan vi opnå målet om ikke blot flere kulturforbrugere, men også mere engagerede samfundsborgere.