Vinden suser ind fra fjorden over vildtvoksende buske og klare søer. Kun et par snoede gangstier, lidt beton og noget asfalt hist og her vidner om, at området syd for Ringkøbing er komplet menneskeskabt. Og at det tidligere var marker brugt til landbrug.

Et enkelt hus står nær indkørslen til det 84 hektar store område. Med sort skifer og to etager bryder den arkitekttegnede kasse illusionen om, at Naturbydelen Ringkøbing K kun er lavet for naturens skyld. For der skal bygges 1.000 energivenlige boliger i løbet af de næste 30 år.

- Det er en ny måde at tænke fremtidens bydel på, hvor naturen kommer først og er udgangspunktet, der bærer bydelen og gør det attraktivt for tilflyttere, fortæller Peter Kjølby.

Han er direktør i udviklingsselskabet Ringkøbing K Aps, der har lavet naturgenopretningen og står for salget af byggegrunde. Bag virksomheden er et partnerskab mellem Realdania By & Byg og Ringkøbing-Skjern Kommune, som deler ejerskabet i 75 og 25 pct.

Realdania investerer 82,5 mio. kr. i projektet, mens kommunen lægger 27,5 mio. kr. Penge, de regner med at få tilbage i takt med, at byggegrundene bliver solgt.

Parcelhusets banemand
Husene kommer til at ligge tæt sammen, der bliver bygget mere i højden, end normalen i Ringkøbing, og beboerne får ingen haver, ingen indkørsler og ingen garager, som man ellers kender det fra parcelhuskvarteret et par hundrede meter borte.

Bydelen repræsenterer en tendens, hvor kommuner bryder med parcelhusets traditionelle udtryk. I stedet for ligusterhæk og carport fungerer naturen som baghave, mens bilerne parkeres ved vejen foran huset for at spare kvadratmeter.

- Det er ikke en almindelig byudvidelse med udstykninger og traditionelle typehuse. Så havde Realdania ikke noget at gøre her, for vi støtter kun nye måder at udvikle byer på. Derfor er vi glade for, at kommunen har turdet tage springet med os, fortæller Peter Kjølby, der også vicedirektør i Realdania By & Byg.

Det lille hus på prærien
Men på trods af flot natur og smukke renderinger er der ikke solgt mange boliger. Salget gik i gang i 2017, og siden da er blot et enkelt hus blevet bygget. Første etape foregår som projektsalg, så et hus bliver først opført, når de to boliger deri er solgt.

Det hus, der står færdigt i dag, rummer bydelens eneste indbygger, mens den anden halvdel bliver brugt til fremvisninger. EDC i Ringkøbing er med til at sælge boligerne, og indehaver og ejendomsmægler, Finn Jacobsen, forholder sig positiv.

- Det er det lille hus på prærien derude nu, og vi vil meget gerne have bygget mere. Området er efterspurgt, og vi har haft omkring 1.000 mennesker til fremvisning. Hvis alt falder på plads, begynder byggeriet af et nyt hus her efter sommeren, for vi har nu solgt to boliger mere, siger Finn Jacobsen.

Den første boligetape hedder Strandkanten, og det er bygherren Frifeldt, der har købt grundene og opfører husene. Området har tiltrukket mest interesse hos segmentet 50+, men ifølge Finn Jacobsen har købergruppen nogle betænkeligheder ved indretningen.

- Alle synes, husene er fantastiske, men mange ønsker et enkelt plan i stedet for to. Købere over 50 tænker allerede nogle år frem i tiden, og de kan godt lide, at der ikke er en have, de skal passe på, og at de har naturen og Ringkøbing Fjord lige ved hånden. Men de ønsker ikke trapper i deres hus, når de bliver ældre, siger han.

Bygherren Frifeldt har lyttet og arbejder på at tilbyde en anden indretning af husene med ejerlejligheder i ét plan.

Seniorer som kickstarter
Selvom boligsalget går sløvt, venter der forandringer lige om hjørnet. Ringkøbing-Skjern Boligforening vil opføre 83 almene boliger som passivhuse, der er en super energivenlig hustype, og i efteråret begynder byggeriet af et seniorbofællesskab med 14 boliger, som skal stå klar engang i 2020.

Det har genoplivet interessen for området. Borgmester i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard (V), har da også tiltro til, at de nye byggerier kan kickstarte Naturbydelen.

- Vi bruger enhver lejlighed til at fortælle om området, og jeg tror helt sikkert, at der snart bliver slået hul på salget. Der er ingen tvivl om, at det er en anden måde at bo på, end vi er vant til i Ringkøbing, men vi fastholder konceptet, for vi tror på, at det kan tiltrække nogle nye borgere til kommunen, siger Hans Østergaard.

Ifølge Peter Kjølby fra Ringkøbing K Aps kører projektet efter planen. For Naturbydelen skal først stå færdig omkring år 2045-2050, så Ringkøbing K Aps skal blot sælge 30-40 byggegrunde om året for at nå i mål med de 1.000 boliger.

- Det er jo et løbende projekt, som er meget ambitiøst for Vestjylland, så vi har hele tiden vidst og planlagt med, at det vil tage lang tid, siger Peter Kjølby.

Kræver modning
Hos kommunen tror man ikke, den nye type boliger overtager parcelhusenes dominans. Hans Østergaard fortæller, at de stadig udstykker konventionelle parcelhusgrunde i den anden ende af byen.

- Vi skal have begge dele til rådighed. For Naturbydelen passer godt til en type borger, mens parcelhusene passer en anden. Vi vil gerne have en by, der favner bredt og har noget til alle, siger Hans Østergaard.

Han forklarer, at de vestjyske borgere stadig er ved at varme op til at bo i den nye bydel. Det er også derfor, kommunen og Realdania allerede fra begyndelsen har arbejdet med en deadline langt ude i fremtiden.

- Det handler i bund og grund om, at vi gerne vil tiltrække nye borgere til kommunen. Men det er en stor forandring for mange at flytte ud i sådan et område, for det er en helt anden måde at bo på, og den tanke kræver stadig lidt modning, siger Hans Østergaard.

Han mener, at området ligger til højrebenet for både børnefamilier, seniorer og pendlere, som man gerne vil have flere af i kommunen.

Og selvom Naturbydelen endnu ikke kan kalde sig en succes i boligsalg, så har ringkøbingenserne taget området til sig på en anden måde. Folk sejler i kajak i søen, mens spejderne leder efter dyr i det nærliggende vandløb. Og rundt på de slyngende stier går byens indbyggere tur med hunden, hinanden og vestenvinden.