Kommunen.dk
MENU

“Hvis vi kan blive nummer 1, må det stå mindre godt til andre steder”

Nyborg Kommune scorer højest i ny ligestillingsredegørelse.

“Hvis vi kan blive nummer 1, må det stå mindre godt til andre steder”

Nyborg Kommune scorer højest i ny ligestillingsredegørelse.
- Det er jo ikke så mærkeligt, at der ikke sker noget, når så mange kommuner åbenlyst ikke tager ligestilling i ledelse alvorligt, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen om ny ligestillingsredegørelse.
- Det er jo ikke så mærkeligt, at der ikke sker noget, når så mange kommuner åbenlyst ikke tager ligestilling i ledelse alvorligt, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen om ny ligestillingsredegørelse.
Foto: Jens Dresling RITZAU SCANPIX

En ny ligestillingsredegørelse viser, at kun 30 procent af de offentlige topchefer er kvinder, selvom 70 procent af alle ansatte i det offentlige er kvinder.

- Jeg synes, det kalder på en selvransagelse i det offentlige, lyder det fra ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen (V).

Redegørelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til kommuner, regioner og statslige institutioner.

Ifølge redegørelsen har otte procent af kommunerne i høj eller meget høj grad taget initiativer til at fremme ligestilling, når de rekrutterer ledere, mens 41 procent svarer, at de i ringe grad eller slet ikke har taget initiativer til at fremme ligestilling i rekrutteringen af ledere. 

På baggrund af kommunernes besvarelser er de blevet rangeret efter et ligestillingsindeks, der viser, i hvor høj grad de arbejder med ligestilling, når der skal findes nyt personale.

Nyborg Kommune topper listen, og ifølge Vibeke Ejlertsen (S), der er viceborgmester og tidligere formand for kommunens ligestillingsudvalg, ligger der et målrettet arbejde bag kommunens førsteplads.

- Man er nødt til at have et kraftigt fokus på ligestilling og mangfoldighed. Hvis man ikke har det, sender man et signal om, at det ikke er vigtigt. Mangfoldighed er vigtigt. Som kommune skal vi afspejle befolkningens sammensætning. Hvis vi ikke gør det, gør vi ikke vores arbejde godt nok, siger Vibeke Ejlertsen.

Hvilke kommuner er bedst og dårligst til ligestilling?


TOP-5

1. Nyborg Kommune

2. Herning Kommune

3. Københavns Kommune

4. Jammerbugt Kommune

5. Aarhus Kommune

BUND-5

94. Sorø Kommune

95. Fanø Kommune

96. Gribskov Kommune

97. Helsingør Kommune

98. Hedensted Kommune

Kommunerne er rangeret på en scala fra 0-100, som indikerer i hvilket omfang de arbejder for at fremme ligestilling på personaleområdet.

Kilde: Politiken.dk

Jobannoncer og mentorordninger
Konkret har Nyborg Kommune eksempelvis sat fokus på sproget i jobannoncer.

- Det er ikke ligegyldigt, hvilke ord man bruger i jobannoncer. Kvinder reagerer på ord som “dialog”, “samarbejde” og “løse i fællesskab,” og mænd reagerer på andre ord, siger hun.

Nyborg Kommune har også arbejdet med mentorordninger og netværk for kvindelige topledertalenter. Vibeke Ejlertsen understreger, at arbejdet med ligestilling på ledelsesgangene ikke handler om at sætte køn over kvalifikationer for at opnå balance i statistikkerne.

- Hvis man har to lige dygtige kandidater, og man kan se, at det ene køn er underrepræsenteret - det er ligegyldigt, hvilket køn det er - så tager man det underrepræsenterede køn, siger hun og henviser til kønsfordelingen lidt længere nede i ledelseslagene. Kønsfordelingen blandt niveau 3-ledere - institutionsledere - er nemlig skæv med omvendt fortegn. Her er 70 procent kvinder og 30 procent mænd.

Selvom Vibeke Ejlertsen mener, at der stadig ligger et stort stykke arbejde forude på ligestillingsområdet for Nyborg Kommune, er hun overordnet tilfreds med Nyborgs indsats.

- Når det er sagt, så tænker jeg nogle gange: Hvis vi kan blive nummer 1, så må det stå mindre godt til andre steder, siger hun.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR