Selvom alle var glade efter årets økonomiaftale mellem regeringen og KL, var tonen også skærpet mellem parterne på det formelle plan. Ingen har rigtig taget notits af det, men økonomiaftalen er ikke bare penge den ene vej, det er også løfter den anden vej, og på det punkt har der nu i flere år været grundlag for utilfredshed fra regeringens side.

Da Martin Damm (V) efter KV21 tiltrådte for anden gang som KL-formand, arvede han en bunden opgave med at få kommunerne til at overholde den årlige aftale med regeringen. Den opgave er stadig uløst.

I økonomiaftalen for det år blev det beskrevet som “en central forudsætning (...), at både den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2022 overholdes i budgetterne og regnskaberne”. Efter den første kommunale budgetrunde blev det i aftalen for 2023 præciseret til, at “et troværdigt aftale-system er en forudsætning for, at parterne i fællesskab sikrer en sund offentlig økonomi og en fortsat lokalt forankret udvikling i de kommende års velfærd”.

Man bemærker, at det var blevet nødvendigt at få ordet “troværdigt” med i aftaleteksten.

Aftalen for i år var ren copypaste fra året forinden, selv en slåfejl gik igen. En 1:1 gentagelse af påmindelsen til kommunerne om, at de skal sørge for, at aftalesystemet er troværdigt.

Hjalp det? Nej, det gjorde det ikke.

Troværdigheden i spil

I den netop indgåede økonomiaftale for næste år skærpes ordvalget derfor:

“De seneste års overskridelser af de aftalte anlægsrammer svækker troværdigheden om aftalesystemet og styringen af den samlede offentlige økonomi”, hedder det, og hvis nogen skulle have misset, hvad det betyder, så nævnes det på ny, ”at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at både den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2025 overholdes i budgetterne og regnskaberne”.

Nu er det ikke bare troværdigheden som begreb, der nævnes, det kommer også lige med, at den svækkes. Og bemærkningen om den centrale forudsætning er taget med igen efter fravær i de to foregående års økonomiaftaler.

Sidste års budgetlægning endte med, at hele 13 kommuner satte skatten op, de otte af dem uden at have fået lov. Samlet skattestigning: 687 mio. kr.

En markant overtrædelse af økonomiaftaletekstens “en samlet uændret kommunal skat”.

Den er også gal med skatten

Derfor er der i den netop indgåede økonomiaftale ikke alene en løftet pegefinger om overholdelse af service- og anlægsrammerne. Denne gang får kommunernes håndtering af skat for første gang en bemærkning med på vejen:

“Det er vigtigt for tilliden i aftalesystemet, at kommunerne overholder rammerne for kommunernes skattefastsættelse”, hedder det. Man bemærker, at det nu er blevet nødvendigt udtrykkeligt at nævne ordet “tillid”.

Det forklares også hvorfor: “Kommunernes skat er dog over de seneste år steget, selvom der har været enighed om, at skatten samlet skulle holdes i ro. Parterne er enige om, at kommunerne i de kommende år skal understøtte, at skatten samlet set overholder de aftalte rammer”.

KL-formand Martin Damm (V) medgiver, at “det er klart, det er skat, der har udfordret os de seneste par år”. Men: 

“Det har været træls”

- Skat er jo ikke noget, kommunerne har aftalt. Det er bare et skattestop, man har ført videre. Det er vi jo underlagt, siger han.

Både skatte- og rammespørgsmål plejer at blive løst mellem kommunerne ved såkaldt faseopdelt budgetlægning, nogle runder, hvor man ad flere omgange filer på budgetterne, indtil man kommer i mål.  For skattens vedkommende lykkedes den proces ikke sidste år.

- Nej, og man skal huske, at det går ud over alle de andre kommuner. Staten går ind og neutraliserer det, så vi får bare en bod på beløbet, siger Martin Damm hertil.

Hovedparten af den statslige sanktion rammer de kommuner, der har forbrudt sig ved at sætte skatten op, men man kunne jo også forestille sig staten skrue op for den kollektive straf, så kommunerne kan lære at snakke sammen?

- Men det gør vi jo i dag.

Men det har ikke virket?

- Nej. Det har været træls det med skatten, det må vi bare sige, siger Martin Damm.

“Et godt løft på service”

På det mere vanlige stridspunkt om aftaleoverholdelse eller ej, servicerammen, er der i den netop indgåede økonomiaftale sat rekord for det bevilgede beløb, 3,4 mia. kr. Alt andet lige må det gøre det nemmere for kommunerne at holde sig inden for beløbet denne gang. Her sporer man da også en helt anderledes glæde i Martin Damms stemme efter flere års smalhals:

- Der er faktisk for en gennemsnitskommune mulighed for dels at betale alle regningerne, dels kan man påbegynde en genopretning efter en årrække, hvor de penge, vi fik, simpelthen ikke rakte til de stigende udgifter. Med den nye økonomiaftale kan man ikke rette det op, men man kan begynde at gå i en anden retning, siger Martin Damm.

- Når staten så også begynder at levere på at fjerne noget bureaukrati hos sig selv, så gør det, at man kan noget mere, for det er jo ikke nye penge, du bruger, du kan bare bruge pengene på en anden måde. Derfor håber vi også på, at staten kan fortsætte ud ad den vej de kommende år. Det giver nogle flere muligheder, siger Martin Damm.

Han tilføjer, at man denne gang har prioriteret at få “et godt løft på service”. Man kunne også godt have ønsket sig noget mere på anlægsrammen, men vægtede service højere. Det spillede også ind, at for meget gang i byggeriet risikerer at skrue op for inflationen.

Ekstremt høj målopfyldelse

Trods snævre rammer i de foregående års økonomiaftaler, trods de uløste problemer med at overholde dem og trods det medfølgende skærpede ordvalg i aftale efter aftale har det kommunale aftalesystem store fordele for både kommunerne og regeringen, fastholder Martin Damm.

- Hvorfor har vi i det hele taget aftalesystemet? Af to grunde. Kommunerne kan være med til at aftale nogle af de vilkår, de skal operere under, ikke kun i penge, men også i andre forhold. Regeringen har den fordel, at når den har aftalt noget med KL, så stemmer de andre det også igennem i Folketinget, siger Martin Damm.

- Man skal huske, at kommunerne fylder over halvdelen af den offentlige økonomi. Det er jo cirka 480 mia. kr., man sidder og aftaler. Det er rart for en regering at have det på plads.

Så i forhold til 600 mio. kr. overskridelse på skatten er det en dråbe i det hav?

- Ja, det er det. Den målopfyldelse der bliver leveret fra kommune-Danmark, er ekstremt høj. Men det er rigtigt, man kan ende på et beløb, hvor folk tænker, at det er mange penge. Man skal bare huske ud af hvor mange, siger Martin Damm.