Det er mailen, du ikke får svaret på, der må ligge til i morgen. Eller i overmorgen. Eller det var den aftale, du igen blev nødt til at flytte, fordi et andet møde trak ud. Igen.

At danske kommunale chefer og direktører har travlt, er ingen hemmelighed. Men den travlhed forplanter sig og bliver til sort samvittighed hos mange.

Det viser en rundspørge, som kommunen.dk har foretaget blandt landets kommunale chefer og direktører. Her svarer 48 pct. af deltagerne, at de hver dag eller hver uge går hjem med dårlig samvittighed eller skyldfølelse over opgaver, de ikke når. 16,5 pct. gør det dagligt.

Det er et højt tal, lyder det fra stressforsker og selvstændig stressekspert Bo Netterstrøm. Han vurderer, at tallene er et godt udtryk for den situation, de kommunale ledere er i, for de kan simpelthen ikke nå det hele, selvom de gerne vil.

- Langt de fleste mennesker går trods alt fra deres arbejde med rimelig god samvittighed. Men de her ledere har mange opgaver. Når vi snakker stress, handler det om, at de opfatter de krav, der bliver stillet til dem, og det de skal nå, i uoverensstemmelse med de ressourcer, de har. I den her sammenhæng er det tid, forklarer han.

Stress eller ‘bare’ dårlig samvittighed?

Også arbejdslivspolitisk chef i Djøf, Edith Jakobsen, vurderer, at tallene er bekymrende og udtryk for et arbejdsmarked, hvor tempoet er højt og kravene store.

- Men desværre tror jeg, at det er meget almindeligt, og det er der jo også noget, der tyder på i tallene her, siger hun og forklarer, at mange på arbejdsmarkedet i dag har oplevelsen af, at det går stærkt og kræver en del af følge med.

Hos Djøf har man netop indsamlet data til en større arbejdslivsundersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer, som er blevet udført hvert andet år siden 2012. For medlemmer i det kommunale viser tallene, at 45 pct. af cheferne vil beskrive sig selv som i høj eller nogen grad stressede i hverdagen.

For offentlige chefer i det hele taget er udviklingen da også kun gået i én retning, og det er langsomt, men sikkert med kurs mod flere stressede medarbejdere hvert år.

- De fleste vil gerne gøre det godt og gøre en forskel, men hvis man konstant oplever, at man har langt flere opgaver, end der er tid til at løse dem forsvarligt, er det en klar stressfaktor. Det kan være ok at have meget travlt i perioder, men det er stressende på sigt, hvis det opleves som et grundvilkår, at man konstant løber bagefter sig selv, siger Edith Jakobsen.

De samvittighedsnagede chefer oplever da også, at de er mere stressede end de kolleger, der ikke går rundt med sort samvittighed. Det kan man konkludere på baggrund af kommunen.dk’s undersøgelse. Her er cheferne blevet bedt om at vurdere deres stressniveau på en skala fra et til syv, hvor syv er meget stresset. Den gennemsnitlige vurdering er 3,6.

Blandt de kommunale chefer, som ugentligt eller oftere oplever at have dårlig samvittighed, er niveauet derimod 4,5.

- Dårlig samvittighed er ikke det samme som stress, men det giver stress. Følelsen af, at det, du har udrettet, ikke er godt nok, er en stressfaktor. Det er ikke bare noget, du kan lægge bag dig og sige ‘pyt, det nåede jeg ikke’, for det skal jo laves. Så hænger den på dig næste dag, forklarer Bo Netterstrøm.

Formand for KL’s løn og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K), mener, at det er vigtigt at skelne mellem klinisk stress og dårlig samvittighed, der fører til højere stressniveau.

- Jeg havde forventet, at man selvfølgelig kunne se sådan noget, men jeg havde nok også forventet, at tallet var lavere. Jeg kender jo godt fra mig selv det der med at have dårlig samvittighed eller skyldfølelse over noget, jeg ikke har nået, på trods af at jeg også runder 60 og nogle gange 65 timer om ugen, siger han.

Til gengæld er det også et resultat af, at den enkelte leder selv definerer, hvor meget man synes, man skal nå, forklarer Michael Ziegler.

- Hvis man så har en meget høj overligger, som jeg synes, mange af vores chefer har, så bliver man jo også ærgerlig over det, man ikke kan nå, siger han.

Mangler arbejdsro
Man kan altså ikke sætte lighedstegn mellem dårlig samvittighed og stress. I stedet kan man læse den som en af flere sten på vejen til en stressdiagnose. Tidspres er en anden, og et stort ledelsesspænd en tredje, forklarer Bo Netterstrøm. Men også et dårligt psykisk arbejdsmiljø er en stor faktor i regnestykket over, hvor mange der udvikler stress på arbejdspladsen.

De chefer, som fortæller, at de går hjem med skyldfølelse ugentligt, er samtidig også mindre begejstrede for deres generelle arbejdsmiljø end den gennemsnitlige chef. Det samme gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) lavede sidste år en undersøgelse af ledelse og psykisk arbejdsmiljø, som viste, at det kun er to tredjedele af lederne, der vurderer, at de har mulighed for at løse deres opgaver på et fagligt forsvarligt niveau.

- Problemet er åbenlyst - de offentlige ledere kan ikke nå at udføre alle deres opgaver, siger næstformand og formand for FH’s lederforum, Bente Sorgenfrey.

Årsagen: Kommunale chefer skal navigere rundt i for mange forventninger som styringskrav, stramme budgetter og vedvarende omstruktureringer, alt imens deres medarbejdere forventer sparring, når de har brug for det.

Det fører til afbrydelser, som generelt er en stor stressfaktor i dag, forklarer Bo Netterstrøm.

- I løbet af de sidste 10-15 år er vi begyndt at få informationer på en helt anden måde, end vi gjorde tidligere, og det vil sige, at vi hele tiden bliver påvirket af at skulle gøre det ene og det andet. Når du sidder og spiser frokost, er der pludselig en, der vil dig noget og forventer, at du gør noget. Den ro til at arbejde, som vi havde ‘i gamle dage’, er ikke længere til stede, siger han.

Fordobling i daglig dårlig samvittighed
I 2017 foretog kommunen.dk en lignende undersøgelse blandt kommunale chefer og direktører. Dengang fortalte 38 pct. af de adspurgte, at de oplevede dårlig samvittighed over opgaver, de ikke nåede på arbejdet, mindst en gang om ugen. I dag er der som tidligere nævnt tale om 48 pct. En stigning på 10 procentpoint i løbet af de seneste to år.

Dengang svarede også kun 7,5 pct., at de dagligt forlod jobbet med dårlig samvittighed. I dag er tallet fordoblet til 16,5 pct.

- Man kan jo ikke sidde og sige, at man er voldsomt tilfreds med, at halvdelen en gang om ugen går hjem med dårlig samvittighed. Det synes jeg ikke, man kan være. Men det afhænger også af, hvad der ligger i det svar, siger Michael Ziegler.

- Jeg er mere bekymret for, at der er en sjettedel, der går hjem hver dag med dårlig samvittighed. Det synes jeg i virkeligheden er mere foruroligende, end at halvdelen en gang imellem har det sådan. Det, du oplever dagligt, kan til syvende og sidst sammen med andre faktorer ende med at frembringe en egentlig stresstilstand, siger han.