Det er fredag eftermiddag, og leder af park og vej i Guldborgsund, Martin Steenstrup, afspadserer egentlig. Men han kan lige nå at tjekke sine mails, inden hans hustru og børn kommer hjem. Ellers risikerer han, at der ligger 120 ubesvarede mails mandag morgen, når han igen møder på arbejde i forvaltningen.

Sådan er det for det meste. Hvis ikke han når at sortere, svare og slette mails, inden dagen er omme, ligger de der bare i morgen ligesom andre opgaver, han måske heller ikke lige nåede.

Og ligesom sager eller opgaver langsomt kan hobe sig op på skrivebordet, melder den dårlige samvittighed sig over ikke at have nået dem. Men det er en del af at være chef, siger han:

- Der er mange ting, jeg gerne ville være bedre til eller følge op på. Men man kan ikke det hele, og det, tror jeg også, er meget sundt. Det gør, at vi ikke overproducerer, men finder en balance, fordi der er tidsbegrænsninger på. Tit og ofte tror jeg faktisk, vi overproducerer lidt, hvis vi har tiden til det.

Selvom Martin Steenstrup i gennemsnit arbejder 42 timer om ugen og også nogle gange føler, han løber bagefter opgaverne, gør det ikke så meget, fordi han brænder for sit arbejde. Og han er langt fra alene.

Flere kommunale chefer og direktører, som kommunen.dk har talt med i forlængelse af rundspørgen, fortæller, at deres dårlige samvittighed skyldes for mange arbejdsopgaver på deres bord.

Trives i højt tempo
Martin Steenstrups dårlige samvittighed kommer også af, at han stiller højere krav til sig selv, end arbejdspladsen gør.

Det kan teknisk chef for byg, natur og miljø i Svendborg, Marianne Wedderkopp, også genkende fra sin hverdag. Det bunder i, at man er glad for sit arbejde og gerne vil gøre det godt, siger hun:

- Det, der stresser mig mest, er mit eget personlige ambitionsniveau i forhold til det, jeg egentlig kan nå. Udover skal-opgaverne er der så meget mere, jeg gerne ville, og som jeg kan se ville gavne. Det har jeg ikke mulighed for med de timer, der er til rådighed i døgnet.

Den dårlige samvittighed sniger sig ind på hende, når hun ikke føler sig tilstrækkelig i forhold til sin opgave eller i sin opmærksomhed på borgere, medarbejdere eller chef-kolleger.

For eksempel forventer hun ofte i starten af ugen at nå noget, som viser sig at være urealistisk.

- Nu har jeg været chef i rigtig mange år, og desværre synes jeg, at det er en del af jobbet. Man kan have de bedste intentioner, men nogle gange bliver man fanget af noget, man ikke selv kan styre, som når der kommer opgaver ind fra højre og venstre, forklarer hun.

Benhård prioritering
Fælles for de to chefer er, at de ser tidspresset som en faktor, der kan være problematisk, men som også er et vilkår. Begge trives de i en hektisk hverdag og i højt tempo, hvor de kan komme ud over stepperne og få løst en masse opgaver i samarbejde med deres medarbejdere. Samme melding lyder også fra andre chefer, kommunen.dk har talt med, men som ikke har ønsket at stille op til interview.

Og det er ikke sådan, at det hektiske arbejdsliv fungerer på bekostning af privatlivet, fortæller de to chefer og tilføjer: men det kræver, at man er benhård til at prioritere.

- Det er jo en prioritering af opgaver hele tiden, men jeg vil sammenligne det med privatlivet og alt det, man skal nå i weekenden. Man kan godt have lidt dårlig samvittighed over for børnene over, at man ikke nåede alt det, man gerne ville. Men derfor har det jo ikke været en dårlig weekend, siger Martin Steenstrup.

Han adskiller arbejdsliv og privatliv ved at have en telefon til hver. Han lader dem begge ligge, når han går til møder, og slukker arbejdstelefonen, når han går hjem.

Marianne Wedderkopp fortæller, at der også ofte er en forventning om, hvor hurtigt hun svarer, eller hvor lang tid opgaver tager.

- Vi lever i en tid, hvor der er en forventning om, at ting skulle være gjort i går. Men meget af det, vi laver på mit område, tager tid. Der er mange, der skal høres, og der kan være dispensationer ind over eller borgermøder, der skal holdes, siger hun.