Budskabet var ikke svært at afkode. Det ligefrem rungede i gaderne i 26 danske byer, da optoget med bannere, trommer og varme luffer gik hujende afsted før kommunalvalget. 

- Vi – vil ha’ – klimahandling! 

Det fik Socialdemokratiet at føle. I røde bastioner som København, Aarhus, Odense og Aalborg gik S godt ti procentpoint tilbage. 

- Det er først og fremmest en reaktion mod Socialdemokratiet på landsplan fra særligt de unge, der går op i klimapolitikken, siger Roger Buch, kommunalforsker hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

- Det er ikke, fordi de socialdemokratiske borgmestre pludselig klarer sig dårligt, eller omvendt, at de konservative byrådsmedlemmer klarer sig godt. Det er helt åbenlyst landspolitiske tendenser, der er på spil, vurderer han. 

Socialdemokratiet skal tage ved lære af nederlaget fra kommunalvalget, ellers vil partiet stå foran endnu et nederlag til folketingsvalget, mener Roger Buch. Det er derfor kun naturligt, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale var klar med et par grønne løfter som grønne indenrigsfly. 

Mette Frederiksen gjorde det klart, at en efterspurgt og omdiskuteret CO₂-afgift rammer i løbet af i år med ordene “Hvis du udleder CO₂ – så skal du betale”. Det er dog efterfølgende kommet frem, at der formelt set ikke er rykket på tidsplanen fra aftalen for en grøn skattereform fra december 2020. 

Det har endnu engang fået regeringens støttepartier til at kritisere regeringen for manglende handling på klimaområdet. Særligt Enhedslistens frustrationer med regeringens kurs på klimaområdet nåede tilsyneladende et bristepunkt, hvilket resulterede i partiet trak støtten bag transportminister Benny Engelbrecht (S), der blev den færste minister, der måtte trække sig for greenwashing.  

Siden har statsministeren i en kronik i Politiken erklæret, at "Det grønne er ikke længere sekundært".

"Jeg sagde for et par år siden, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det passede dengang. Men det gør det ikke længere. Jeg er klar til at lægge forbeholdet væk," skriver hun.  

Støttepartierne og de grønne organisationer afventer nu, hvad det konkret kommer til at betyde for regeringens politik. Men mens regeringen fhar fået kritik, har partiet allerede skærpet sin grønne profil i kommunerne.  

Grøn januar i Aarhus 

I midten af januar blev Aarhus omdrejningspunkt for to markante, grønne nyheder. Først kunne klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) offentliggøre, at Danmarks første storskala geotermianlæg skulle anlægges i Aarhus. Anlægget forventes at kunne levere varme i 2025 og dække 20 pct. af fjernvarmen i Aarhus i 2030. 

Kort efter fulgte endnu en grøn nyhed i form af en intern CO₂-afgift i kommunen på indkøb over 50.000 kr., som borgmester Jacob Bundsgaard (S) har foreslået.  

- Det er super godt, at Aarhus tager fat. De arbejder med et enormt budget, og en CO₂-afgift har derfor en stor effekt. Aarhus’ arbejde kan desuden være med til at bane vejen for, at endnu flere kommuner kommer i gang, siger Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker hos den grønne tænketank Concito. 

Hos Klimabevægelsen er man ligeledes begejstret for det nye tiltag: 

- Det er visionært, og vi er glade for, at Jacob nu har taget det skridt. En kommune som Aarhus har mange kræfter og kan rykke på mange ting. Det er særligt vigtigt, at kommunerne handler, når vi kan se, at det halter lidt med handlinger på Christiansborg, siger sekretariatsleder Frederik Roland Sandby. 

Frederik Roland Sandby tror på, at man kommer til at se en skærpet grøn profil fra Socialdemokratiet efter det skuffende kommunalvalg. 

- Jeg er sikker på, at Socialdemokratiet har bidt mærke i, at klima nu også spiller en stor rolle kommunalt og tænker, at hvis det er det, vælgerne vil have, så er det det, vi må levere til dem. 

Stærkere klimaprofil 

Roger Buch er ikke overrasket over, at der kommer et markant grønt udspil i Aarhus. 

- Det er det, der sker efter et valg. Man sætter sig ned og evaluerer, hvad der gik godt, og hvad der gik skidt. Aarhus har allerede en grøn profil, men den skærper man endnu mere nu, påpeger Roger Buch. 

Han forventer, at Socialdemokratiet i blandt andet København, Aarhus og Aalborg kommer med endnu flere grønne tiltag, der skal sikre en grøn førerposition. Roger Buch påpeger dog samtidig, at Socialdemokratiet i fx Aarhus og København allerede har en mere offensiv grøn strategi, end partiet har på Christiansborg. Og selvom Københavns Kommunes klimamål har været omdiskuteret og mødt kritik for regnemetoderne, er kommunens målsætning om at være klimaneutral i 2025 stadig førende i Danmark og internationalt.

Senest har det vakt en del opmærksomhed, at Køges borgmester Marie Stærke (S), partiets næstformand, gik sammen med seks andre borgmestre, heraf yderligere tre socialdemokratiske, om en fælles front mod regeringens Lynetteholm-projekt. 

Ingen ny dagsorden 

I Aarhus er det selvsagt en tilfreds borgmester, der kan stå i spidsen for to grønne gennembrud. Der er ikke bare tale om teknologiske gennembrud, men også politiske succeser. 

- Vores gennembrud med geotermi er drevet politisk, fordi vi har skubbet på for det. Det er i bund og grund et resultat af, at vi i 2008 besluttede, at Aarhus skal være CO₂-neutral i 2030. Det har gjort, at vi har et enormt behov for teknologier, der kan gøre det muligt, siger Jacob Bundsgaard. 

Selvom Jacob Bundsgaard og Socialdemokraterne fik et skuffende kommunalvalg, hvor borgmesteren selv fik halveret sit personlige stemmetal, er de nye grønne tiltag ikke et resultat heraf, mener han. 

- Vi drøftede også en CO₂-afgift i byrådet før kommunalvalget, påpeger Bundsgaard og tilføjer:  

- Vi har længe arbejdet intenst med klima, vi har vedtaget en seriøs klimaplan, og vi har oprettet en stor klimafond på over 100 mio. kr. til grønne investeringer. Jeg synes egentlig, at vi på tværs af partierne i byrådet har sat gang i mange gode ting på klimaområdet. Vi er ikke i mål, men vi vil komme med endnu flere initiativer, som sikrer, at vi bærer vores del af ansvaret, siger Jacob Bundsgaard. 

Rød og grøn balance 

I Odense har kommunen fået landets første klimarådmand i skikkelse af Tim Vermund (S). Han er enig i, at klimaspørgsmålet kan have spillet en rolle i partiets tilbagegang ved KV21: 

- Hvis vi i Socialdemokratiet har tabt klimavælgere i de store byer, er det, fordi vi har været for dårlige til at komme ud med vores politiske budskaber på området. Den politik, vi fører, og de tiltag, vi sætter i gang i de store danske byer, er meget progressive, og vi ligger helt fremme i feltet, hvis vi sammenligner os med byer i resten af verden, siger han. 

Tim Vermund medgiver, at på nogle punkter er de socialdemokratiske byrødder længere fremme end partifællerne på Christiansborg: 

- Ja, men jeg oplever det ikke som et problem. Jeg tror på, at vi i byerne kommer til at påtage os et enormt lederskab. CO₂-udledning er knyttet til menneskelig aktivitet, og når mange mennesker bor i byerne, er det også her, at mange løsninger skal findes. 

- Reelt er der jo tale om velfærdsnedskæringer, som borgmesteren forsøger at skjule i grønne klæder. De penge skal jo komme et sted fra, siger Jacob Søgaard Clausen (DF). 

Jacob Bundsgaard forsikrer dog, at CO₂-afgiften ikke kommer til at fjerne penge fra fx ældreområdet, men at CO₂-afgiften vil blive ført tilbage til området, hvor de kom fra. Afgiften skal give kommunen et nyt værktøj til at stille krav i sine udbud og skabe et mere bæredygtigt forbrug. 

Grøn kamp i vente 

Der tegner sig altså allerede nu en hård kamp om den grønne førertrøje i kommunerne. 

- De grønne udspil kommer selvfølgelig, fordi man gerne vil gøre noget godt for klimaet, men det er også, fordi man vil styrke sin position før det næste valg, siger Roger Buch. 

SF foreslog før KV21 en CO₂-afgift i Aarhus, mens Jacob Bundsgaard nu er klar med sit eget forslag. SF har i Aalborg ligeledes foreslået en intern CO2-afgit, som nu skal medtages i det pågående arbejde om en ny grøn indkøbsstrategi og klimahandlingsplanen i Økonomiudvalget og Klima- og Miljøudvalget. Enhedslisten og Alternativet foreslog en CO₂-afgift i København, men det afviste blandt andre Socialdemokratiet og SF.

Der er derfor kridtet op til en kamp om, hvem det er, der går forrest i den grønne omstilling. Tim Vermund mener ligesom Jacob Bundsgaard, at kritikken mod Socialdemokratiet er forfejlet: 

- Det er klart, at partier til venstre for os kan være mere demonstrative i deres politiske udmeldinger, men vi får politik til at ske i virkeligheden. Alle de børn og unge, som er bekymrede eller angste for klimaet og for fremtiden, skal vide, at de ikke er alene hjemme. Vi er her, vi lytter og vi handler.