Lyden fra trommer og slagord runger mellem butikkerne under en grå himmel. Besøgen­de i gågaden stopper op, finder telefonen frem og tager billeder af optoget.

- Vi – vil ha’ – en grøn, retfær­dig fremtid, råber deltagerne taktfast.

Det er 6. november, og overalt i verden er der demonstranter på gaden i forbindelse med klimatopmødet i Glasgow. Klima­demonstrationer er efterhånden ikke noget særsyn. Folkets Klimamarch skiller sig dog ud ved at være en demonstration, der er rettet direkte mod kommunalvalget. På tværs af 25 byer er borgere gået på gaden for at promovere klima som valgtema i KV21.

- Der er mange, der endnu ikke forbinder kommunalvalget med klima. Vi er på gaden i dag for at minde folk og særligt de unge vælgere om, at lokalpolitik også handler om klima. Borger­ne kan gøre en forskel for klima­et, når de skal stemme, fortæller Amanda Büchert fra Den Grøn­ne Studenterbevægelse, der står som arrangør af Folkets Klima­march.

Der er skilte og banne­re med lokale budskaber, der her i Aarhus især retter sig mod en Kattegatforbindelse, ligesom der er nationale budskaber om klimaskat, mere vild natur og brug for handling.

“Hvilket parti slår bremserne i?” spørger et af skiltene reto­risk.

- Vi vil have politikere, der er klar til at handle. Christiansborg kan sagtens synes at være langt væk, men kommunerne kan også gøre en forskel sammen med borgerne. Det er muligt at gøre en forskel lige her, siger Amanda Büchert.

I midten af optoget går hun med en megafon og fører takt­fast an i slagråbene.

- Vi – vil ha' – klimahandling!

Endnu et klimavalg

Det kommende kommunalvalg tegner til at blive et klimavalg. 33 pct. af vælgerne har udpeget klima og miljø blandt de tre vig­tigste emner til valget, viser en Momentum­-undersøgelse. Det er henholdsvis 16 og 21 procent­point flere end ved de to forrige lokalvalg. Kun sundhed og ældre er vigtigere, når vælgerne går i stemmeboksen.

Organisationer som Klimabe­vægelsen har uddelt ikke­-parti­politiske valgplakater med
opfordringen “stem grønt”, lige­som Klimakoalitionen har spurgt samtlige kandidater, om de er klar til at binde sig til “reel grøn handling” i en ny kampagne.

Det er dog ikke i alle kommu­ner, at klimaet fylder lige meget, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitets Borgmesterba­rometer. Her har man opgjort, hvor meget klimaet har fyldt i valgdækningen.

I Læsø, Greve, Langeland og Allerød har klima kun udgjort 1­2 pct. af mediedækningen. Omvendt har 26 pct. af medie­dækningen i København og Fre­deriksberg handlet om klima, mens det er hele 43 pct. i Hor­sens og hele 63 pct. i Halsnæs, hvor kystsikring har domineret debatten.

 

Lederskab lokalt

Kommunerne er allerede i fuld gang med den grønne omstilling. 95 kommuner er med i DK2020projektet, hvor de får støtte til at udvikle en klima handlingsplan, som skal leve op til Parisaftalen. Københavns Kommune har som medlem af storbyernes C40netværk allerede fået godkendt sin klimahandlingsplan. DK2020 er finansielt støttet af Realdania og fagligt støttet af den grønne tænketank Concito.

- Nu kommer kommunerne ind i en kritisk fase med implementering af planerne. Det kommer til at medføre forandringer for mange, og her er det vigtigt, at de lokale politikere står fast og sætter konkrete mål og handlinger i gang, siger Christian Ibsen, direktør i Concito.

Den grønne indsats har høstet international anerkendelse. Ved COP26 i Glasgow var Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), på scenen for at fortælle om indsatsen sammen med adm. direktør i Realdania Jesper Nygård og direktør i KL Laila Kildesgaard.

- Det engelske “leadership” dækker over noget lidt andet end det danske “lederskab”, men det er det, alle taler om på COP26. Det “leadership”, som en kommunaldirektør, en borgmester og et flertal i byrådet kan udvise i den grønne omstilling, er helt afgørende, siger Jesper Nygård.

Not-in-my-kommune

Men selvom Danmark samlet fremstår som et international foregangsland i klimasammenhæng, går det ikke altid lige nemt med den grønne omstilling ude i kommunerne. “Not in-my-backyard” er et fænomen, de fleste lokalpolitikere er stødt på, hvor borgere samler sig i protester, skriver læserbreve og står klar til borgermøder, når den grønne omstilling skal ske i deres distrikt.

- Vælgerne er generelt for den grønne omstilling. Folk er bare ikke glade, når det er dem, der skal betale for omstillingen, siger Martin Vinæs Larsen, lektor ved Institut for Stats kundskab på Aarhus Universitetet.

Der er sket et skifte i den grønne omstilling, som også spiller ind. Omstillingen er blevet mere synlig; vindmøllerne er vokset til enorme højder, og solcelleanlæg kan strække sig så langt, som øjet rækker. Det er ikke længere blot små husstandsvindmøller eller solceller på tagene. Omkostningen for de lokale er meget konkret og åbenbar, mens gevinsten er sværere at se og føle på.

- Når der kommer nye vindmøller op, får vi alle lidt mere grøn strøm. Det er godt for os alle, og hver vindmølle hjælper en lille smule på den store skala. Omkostningerne er derimod meget koncentrerede og rammer en lille gruppe mennesker, som bliver meget politisk engageret, siger Martin Vinæs Larsen.

Den politiske pris

Det er svært at opbygge den samme energi for opsætningen af en vindmølle, som modstanderne kan mobilisere imod. Det samme gør sig gældende ved nye boligbyggerier, nedskæringer i ældreplejen eller en skolelukning. Men modsat sidstnævnte, hvor det handler om kommunens eget budget, er den grønne gevinst i elnettet sværere at få øje på.

- Det er uklart, hvad kommunen selv får ud af at bygge en ekstra vindmølle. Det giver ikke nogen rabat eller et ekstra tilskud, siger Martin Vinæs Larsen.

Han er hovedforfatter på et endnu ikke publiceret studie, som viser, at der kan være en straf på helt op på 9,5 procentpoint til den siddende borgmester, hvis der bliver sat en første vindmølle op i et distrikt. Modstanden mod vindmøller ser alt så ud til at udløse en større straf,
end hvad en skolelukning fx vil koste, siger han.

Man kan ikke se den samme straf mod de nationale politikere, fortæller Martin Vinæs Larsen. Der vil derfor være en risiko for, at de lokale politikere ikke kan stå for presset. Lokalpolitikerne står derfor i en svær situation, når de skal stå i spidsen for at føre den grønne omstilling ud i livet lokalt.

- Det er benhårdt at være lokalpolitiker og stå med de svære beslutninger. Politiske beslutninger har altid en pris. Men vi kan ikke løse samfundets udfordringer, hvis ingen vil have genbrugsstationer, vindmøller eller daginstitutioner i netop deres baghave, siger Jesper Nygård.