De fleste kommuner har gennem mange år givet ukrudtet gode betingelser for at pible frem mellem fortovsfliserne.

I fugerne ved fortove, torve og veje har kommunernes teknik- og miljøafdelinger, entreprenører og andet godtfolk nemlig været rigtig flittige til at bruge godt med strandsand og stenmel, der er meget finkornet.

- Kigger vi på strandsand i et mikroskop, er stenene runde som 'tennisbolde'. Det er nemt at få ned i fugen, men det forsvinder desværre også nemt igen. Det betyder, at ukrudt får meget nemt ved at tage fat, siger Kim Falkenberg, der er næstformand i belægningsgruppen under Dansk Beton, et branchefællesskab i Dansk Byggeri.

Det fine sand burde kommunerne lade blive på stranden, i stedet skal der hives andre produkter ned fra hylderne og ned i rillerne mellem fortovsfliserne – både når kommunerne skal anlægge og vedligeholde, lyder opfordringen fra Dansk Byggeri.

Hvis belægningen er lagt rigtigt, kan kommunerne nemlig både spare penge på vedligehold af ødelagte strandsands-fuger, ligesom pesticidsprøjten eller ukrudtsbrænderen kan forblive i skuret, fordi et rigtigt valg af sand vil hæmme ukrudtsvæksten betydeligt.

Standard-løsningen

Når det drejer sig om at forebygge på den bedste vis, er løsningen lige for. Det drejer sig helt banalt om at droppe det fine sand og gribe ud efter poserne med det rette miks.

Helt konkret skal kommunerne bare bruge et materiale, der overholder den gængse standard på området, DS 1136, der er udarbejdet af Dansk Standard.

- Sandkornene går fra 0 op til 4 millimeter. Her skal være en vis procentdel af hver størrelse for at overholde standarden DS 1136. På den måde sikrer du det rigtige miks, og derved fylder fugen sådan, at man minimeer, at der kommer fugt ned i konstruktionen, siger han.

Men desværre overholder langt de fleste af de tilgængelige materialer ikke den gældende standard, DS 1136. Ligesom det heller ikke er alle i branchen, der benytter sig af den viden, og det er en skam, mener Kim Falkenberg.

- Ved at overholde standarden får du et fugemateriale mellem fortovsfliserne, der er meget skarpt, så det kiler sig mellem hinanden, og dermed låser det dernede – og bliver der, siger han.

Ved at bruge det rette miks kan kommunerne også undgå at smadre sit eget arbejde, der foretages, når fliserne skal rengøres og renses.

- Når kommunerne i dag kommer ud med sine feje- eller sugemaskiner, så suger de jo det fine strandsand lige op i maskinerne igen. Derefter kommer ukrudtssporerne blæsende glat hen over overfladen af fortovsstenen, og så ender ukrudtet jo nede i fugen. Når der kommer noget vand og nogle blade, bliver det til muld, og så får ukrudtet jo fantastisk gode muligheder for at vækste, forklarer han.

Forebyggelse ikke bekæmpelse

Via en række temadage på København Universitet har Dansk Byggeri, fokuseret på 'ukrudtsdannelse i belægninger', og her observerede Kim Falkenberg, hvordan debatten faldt på ukrudtsbekæmpelse - og ikke forebyggelse.

En tankegang, som kommunerne med fordel bør lave om på, mener han.

- Meget af tiden og krudtet i kommunerne bliver brugt på at finde ud af, hvordan de skal bekæmpe det her ukrudt - hvad kan vi gøre for, at vi ikke generer borgerne med ukrudt, så vi bevarer tilgængeligheden. Men i stedet for at fokusere på bekæmpelsebør kommunerne også se på, hvordan de forebygger, forklarer han og fortsætter:

- Hvis flere ville gøre sig bekendt med DS 1136 og forholde sig til, om det er det korrekte fugemateriale, den enkelte kommune anvender og tænker en løbende vedligehold ind. Det er vigtige spørgsmål at stille, og som på sigt kan spare kommunerne for penge, da det kan minimere brugen af pesticider

Opfordringen til fagfolk, der beskæftiger sig med projektering og vedligeholdelse i landets byer, går helt konkret ud på at gøre sig bekendt med de gældende standarder og krav, der findes inden for belægning, da det kan begrænse ukrudt i fremtiden, forklarer Dansk Byggeri.