Det er under et halvt år siden, at Miljøstyrelsen valgte at hidkalde landets vigtigste aktører inden for drikkevandsforsyning, Drikkevandspanelet, til hastemøde på baggrund af fund af for længst glemte og forbudte pesticid-rester, desphenyl-chloridazon. Sommerens hastværk har siden vist sig at være velbegrundet.

Mindst 113 ud af landets ca. 2.500 vandværker har fyldt vandhanerne hos forbrugerne med vand med stofmængder, der overskrider grænseværdierne. Derudover er pesticidet også fundet i mængder under grænseværdien hos yderligere 214 vandværker.

Det viser en kortlægning, der er foretaget af kommunen.dk.

- Det ligner en katastrofe for vandforsyningen, det er der ingen tvivl om. Det her er et kæmpe problem i et omfang, som vi ikke har oplevet siden det hidtil mest udbredte pesticid, BAM. Og det her er måske endda et større problem end BAM, siger Claus Vangsgård, der er biolog og seniorkonsulent hos Dansk vand- og spildevandsforening (Danva).

Myndighederne har via en revideret bekendtgørelse tvunget vandværkerne til at undersøge mængden af stoffet fra 2018, men analyserne af for eksempel grundvandsboringerne har dog en test-bagkant, der ligger flere år ude i fremtiden.

Høje koncentrationer

For nuværende er der fundet desphenyl-chloridazon over grænseværdien i 216 grundvandsboringer. I det værste tilfælde er grænseværdien overskredet 90 gange.

Der skal dog indtages store mængder pesticid-vand, førend det er sundhedsskadeligt, vurderer Miljøstyrelsen på baggrund af en række internationale kilder.

- Noget af det, der er foruroligende, er de høje koncentrationer, som du kan se mange steder. BAM-forureningerne har typisk kun overskredet grænserne mellem 0,1 til 0,5 μg/l, men her har vi masser af chloridazon-fund, som er mere end ti gange grænseværdien, forklarer Claus Vangsgård fra Danva.

Tilbage i november viste Danvas egne informationer desphenyl-chloridazon-fund over grænseværdien direkte ved afgangsvandet til danskerne hos 66 vandværker. Kommunen.dk’s kortlægning viser nu, at det antal er steget til 113 vandværker.

- Når der er gået et par år, og vi har det totale overblik, så vil vi nok se, at der er over 200 værker, der har haft overskridelse af grænseværdien, siger Claus Vangsgård.

Ekspert: Test nu vandet

Selvom mange vandværker har valgt at analysere deres vand for chloridazon, har mange værker stadig ikke testet deres boringer eller deres afgangsvand.

Det møder kritik fra det rådgivende ingeniørfirma Niras, der rådgiver private og offentlige kunder om blandt andet miljøforhold og vandforsyning.

- Nu skal vandværkerne jo fremadrettet analysere for disse stoffer. Men jeg mener, at vi skal reagere på et oplyst grundlag. Der er jo ingen grund til at gå og vente på at få denne utryghed afklaret, understreger Søren Rygaard Lenschow, civilingeniør og seniorprojektleder hos Niras.

Ifølge Niras er det svært at vide, hvor stort problemet er i dag, og hvor stort omfanget af fund bliver i fremtiden.

- Det eneste vi ved, det er, at vi har drukket vand med chloridazon - uden at vide det. Men det kan godt være, at forureningsniveauet for det her stof er faldende. Det er dog svært at sige noget om for nuværende, fordi grundvandet er mellem 20 og 200 år gammelt. Nogle steder er det slet ikke kommet frem endnu, og andre steder er det værste måske passeret, forklarer Søren Rygaard Lenschow.

DR Nyheder afdækkede i august, at Miljøstyrelsen siden 2007 fire gange er blevet opfordret til at placere desphenyl-chloridazon på listen over stoffer, som vandværkerne tvinges til at analysere. Det drejer sig om konkrete anbefalinger fra henholdsvis Geus, KL, Niras og Danske Regioner.

- Advarslerne som vi (Niras, red.) kom med i 2016 viste sig uheldigvis at være reelle. Forurening med desphenyl-chloridazon er desværre et stort problem for de danske vandforsyninger og generelt for tilstanden af grundvandsmagasinerne, siger Søren Rygaard Lenschow.

Venlige anmodninger

I løbet af efteråret 2017 har man opdaget desphenyl-chloridazon-problemet på Fyn. Opdagelsen af problemet har nemlig til en start især været centraliseret omkring fynske landmænds brug af stoffet. Kommunen.dk's kortlægning viser dog, at der også er problemer i store dele af resten af Danmark - blandt andet i Varde Kommune.

- Der er fundet det her pesticid på 4 ud af 21 vandværker. På de 4 vandværker er grænseværdien overskredet på det ene af dem. Her har værkerne været inde at gøre det, de skal. Nemlig at informere på hjemmesiden om, at man har et fund over grænseværdien, og så har man bedt om at få dispensation hos Styrelsen for patientsikkerhed, og der har de så fået midlertidig dispensation til at sende vandet ud på ledningsnettet, fortæller Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik, Varde Kommune.

I Aalborg Kommune har mængderne ramt grænseværdierne flere steder. Primært i den sydlige del af kommunen.

- Vi har skrevet rundt til vandværkerne for at bede dem om at tænke igennem, om de havde nogle af de her særligt risikobetonede aktiviteter i indvendingsoplandet, fx i forbindelse med  roedyrkning. Hvis de mente, at der var nogen som helst indikationer på, at der havde været sådan nogle aktiviteter, så anbefalede vi dem, at de udtog en prøve. Vores store vandværk, Aalborg Vand, er gået relativt grundigt til værks, siger Michael Palsgaard Andersen, funktionsleder for Miljø- og Energiforvaltning, Aalborg Kommune.

Ingen af de to kommuner har valgt at påbyde vandværkerne i kommunen at teste vandet.

KL: Her er problemet størst

For KL viser kortlægningen, at pesticid-problemet primært kan placeres hos de mindre vandværker - ikke hos de store, kommunalt ejede.

- Det viser meget godt, at grænseværdierne jo er tæt på - eller er - overskredet i langt større udstrækning ude i det åbne land, netop der hvor sprøjtemidlet er blevet brugt, og der hvor de store værker typisk ikke har deres boringer liggende, siger Jørn Pedersen (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kolding Kommune, om kortlægningen.

Fra interesseorganisationens side er holdningen samtidig klar overfor vandværkerne.

- Generelt så bør vandværkerne få det testet […] Ved at analysere vandet nu, så vil du også kunne få sået den tryghed hos forbrugerne om, at der ikke er noget problem med det vand, du drikker. Værkerne skal tage det her alvorligt, ikke grundet hysteri, men på baggrund af ganske sund fornuft, forklarer Jørn Pedersen.

Med de nuværende regler vil der gå flere år, før alle boringer og vandværker er analyseret. Er det tids nok?

- Det er jo rent lovgivningsmæssigt, men set med mine øjne bør vandværkerne få det her gjort for at få skabt den tryghed, som forbrugerne fortjener. Andet giver ikke mening. Du slipper jo ikke uden om det, og så er det bedre at få fortalt, at vandet ikke fejler noget, eller at hvis vandet mod forventning måtte indeholde stoffet, så kan værket handle på den information, siger Jørn Pedersen.

”Pesticid kender ikke forskel”

Danske Vandværker, der repræsenterer omkring 2.000 ud af de i alt 2.500 vandværker i Danmark, mener ikke, at desphenyl-chloridazon-pesticidet nærmest udelukkede skulle være et problem for mindre vandværker, som KL påstår. Organisationen hæfter sig samtidig ved, at de mindre vandværker procentuelt fylder langt mest i landskabet.

- Når landmanden kører med sprøjten, så kender giften jo ikke forskel på, om grundvandet nedenunder tilhører et stort eller mindre vandværk, siger Allan Weirup, der er direktør hos Danske Vandværker, og fortsætter:

- På trods af det store antal fund af det glemte pesticid både over og under grænseværdien, har det ikke haft nævneværdige konsekvenser for værkerne, siger direktøren.

- Hvis vandværket har flere boringer, så kan de typisk blande sig ud af det. De fleste vandværker er også tilsluttet en eller anden ren forbindelse, så de kan få vand fra andre værker. Der er typisk mange værker, der er sat i forbindelse med hinanden. Det er helt klart hovedparten, der er tilsluttet på den måde i dag, og dem, der ikke er, er i fuld gang med at få det lavet, forklarer Allan Weirup.

På grund af drikkevandspolitikken i Danmark er det ikke som udgangspunkt tilladt at filtrere pesticiderne fra, eksempelvis med et kulfilter. Der er dog enkelte af disse filtre i funktion i Danmark, blandt andet på Ærø.

- Det efterlader selvfølgelig nogle få vandværker tilbage, hvor det her ikke umiddelbart har kunnet løses (vandopblanding, red.), og så har man skullet i gang med at lave en ny boring eller etablere en forbindelse mellem et andet vandværk, slutter Allan Weirup.