Politik fra rødderne

Problematisk hr. og fru Jensen-pesticid fundet hos 21 vandværker

kommunen.dk’s kortlægning viser forekomst af nyt problem-pesticid hos 21 vandværker. Stofferne er for længst forbudt i frugt- og bærproduktion, men indgår stadig i maling, der kan købes i danske butikker.

 drikkevand

Af Jens Holm | [email protected]

I godt én måned har danske vandselskaber været tvunget til at teste, om der findes rester af pesticiderne Tolylfluanid og Dichlofluanid i det drikkevand, der sendes ud til vandhanerne hjemme hos forbrugerne.

Helt nøjagtig er det nedbrydningsproduktet fra de to stoffer, dimethylsulfamid (DMS), som Miljøstyrelsen har fundet så problematisk, at det er blevet indført på det lovpligtige analyseprogram.

Siden lovprogrammet blev opdateret i juli, er der blevet fundet DMS i afgangsvandet til kunderne hos mindst 21 ud af de 99 vandselskaber, der indtil videre har fået testet sit vand. 4 steder over grænseværdien, 17 steder under, mens endnu omkring 2.900 vandselskaber mangler at teste sit afgangsvand for DMS.

Det viser en kortlægning af resultaterne fra selskabernes vandprøver, som kommunen.dk har foretaget.

- Kortet afslører, at vi har et stort problem. Og hvad man ikke kan se ud af kortet direkte, så er det et omfattende problem især i hovedstadsområdet, siger Claus Vangsgård, biolog hos vandsektorens interesseorganisation Danva.

Rettelse: Kortet viste i sin første version ikke kun vandværker, men også vandboringer, hvor der har været konstateret DMS (tidligere indikeret via blå prikker på kortet). Disse data var desværre fejlbehæftede og er blevet pillet ud. kommunen.dk beklager fejlen. Data for vandværkerne er derimod korrekte, og derfor er artiklens tekst og konklusion uændret.

Forbudt i bærproduktion

Både Tolylfluanid og Dichlofluanid har blandt andet været brugt i Danmark som svampemiddel i frugt- og bærproduktion. Tolylfluanid blev i 2007 forbudt, efter at flere medier beskrev, at brugen af det "miljøfarlige, giftige og lokalirriterende" stof var eksploderet. Dichlofluanid blev forbudt at bruge helt tilbage i 1974.

Men på trods af forbuddet for produktionsvirksomheder, på trods af at nedbrydningsstoffet i dag er underlagt landsdækkende screening, og på trods af vandsektorens bekymringer, så kan du i dag som jævn forbruger selv være medvirkende til, at DMS også nedsiver til grundvandet fremover.

Det er nemlig lovligt at sælge og købe maling tilsat Tolylfluanid eller Dichlofluanid som konserveringsmiddel, så der ikke sætter sig svamp oven på flotte, nymalede stakitter.

Maling med pesticid

Miljøstyrelsen oplyser til kommunen.dk, at den ikke har nogen viden om, hvor mange danskere der går rundt maler med produkter, der indeholder enten Tolylfluanid og Dichlofluanid. Der findes heller ikke nogen viden om, hvor mange liter af malingen der er blevet solgt i Danmark.

Ifølge styrelsen er årsagen, at den fem år gamle europæiske biocidforordning endnu er så ny, at Miljøstyrelsen ikke har kunnet implementere de relevante godkendelsesordninger på området.

- De europæiske biocidregler er stadig ret nye, de er fra 2013, så vi er ved at implementere biocidforordningen herhjemme på en række områder, som ikke tidligere har været godkendelsespligtige, blandt andet konserveringsmidler, fortæller Mette Hyldebrandt-Larsen, kontorchef for Miljøstyrelsens enhed for pesticider og biocider.

Lang proces forude

Den manglende godkendelsesordning betyder, at styrelsen ikke får nogen indrapporteringer om brugen af maling, der indeholder Tolylfluanid og Dichlofluanid.

- Inden for de næste fem år vil alle de her konserveringsmidler, som bruges netop til denne type anvendelse, skulle godkendes først på aktivstofniveau i EU - og derefter på produktniveau i EU eller Danmark, fortæller Mette Hyldebrandt-Larsen.

 Det er EU-regulering, der er ved at blive rullet ud nu med en forordning, der har direkte retsvirkning i Danmark. Så det er ikke noget, som vi bare lige kan gå ind og gøre.

I dag vil et produkt, der udelukkende indeholder Tolylfluanid som konserveringsmiddel, ikke være tilladt, hvorimod produkter med flere forskellige konserveringsmidler er lovlige.

- Men nu er det bare sådan, at mange af de her konserveringsmidler indeholder flere aktivstoffer, og hvis processen ikke er afsluttet på EU-niveau for de andre stoffer, så er vi måske ikke færdige med at vurdere det her, og derfor er produkterne ikke godkendelsespligtige endnu, siger Mette Hyldebrandt-Larsen.

Hvorfor går man ikke ind og forbyder maling med det her stof, når man nu ved, at forureningen er relateret til parcelhusområder?

- Man kan sige, at det er EU-regulering, der er ved at blive rullet ud nu med en forordning, der har direkte retsvirkning i Danmark. Så det er ikke noget, som vi bare lige kan gå ind og gøre. Vi vil ikke kunne gå ind og forbyde al anvendelse af et bestemt aktivstof uden at kunne påvise, at det er den anvendelse, der udgør et konkret problem, forklarer kontorchefen.

Selvom brugen af Tolylfluanid og Dichlofluanid for længst er blevet forbudt i frugt- og bærproduktion, er vandsektoren bekymret over de nye DMS-fund, fordi stoffet kan findes på hylderne hos forhandlere af maling.

- Der er indikationer af, at begge typer af anvendelser har betydning for de her DMS-fund. Hvis det kun er familien Jensen, der bruger den liter maling, de har til at stå ude i skuret, så er forbruget lille. Problemet opstår, når både familien Jensen, Petersen, Hansen og Andersen på landets villaveje også tager den samme beslutning, så bliver det jo pludselig til mange bække små, siger Claus Vangsgård.

DMS gefunden

Det første DMS-fund i Danmark blev gjort tilbage i 2014 nær Middelfart ved Svenstrup Vandværk, da Trefor Vand ville undersøge, hvordan det forholdt sig med fremtidsudsigterne for en række vandboringer.

DMS og sundhedsrisici

Styrelsen for patientsikkerhed (STPS) har i juni 2018 beroliget bekymrede kommuner og vandselskaber med, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko forbundet ved indtaget af DMS - set i forhold til de mængder, som er fundet i vandet i Danmark.

I Danmark er grænseværdien for DMS – og andre pesticider – fastsat til at være 0,1 mikrogram pr. liter. Grænsen er ikke fastsat ud fra sundhedsmæssige risici, men ud fra nul-tolerancepolitik, der fastsætter, at der som udgangspunkt slet ikke må være pesticider i drikkevandet.

Hvis grænseværdien for DMS-vand skulle fastsættes ud fra sundhedsrisici, så skulle drikkevandsgrænsen for voksne fastsættes til 60 mikrogram pr. liter og for børn fra ca. 3-12 måneder til 10 mikrogram pr. liter.

Ifølge kommunen.dk's kortlægning er den højeste mængde DMS, der er fundet direkte ved afgangsvandet fra vandværk til forbruger, analyseret til 0,27 mikrogram pr. liter. Den største mængde DMS i grundvandsboringerne er på 3,6 mikrogram pr. liter.

Kilde: Kortlægning af vandselskabernes analyser, der er registreret i Jupiterdatabasen hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

- I nærheden af det her vandværk ligger der en gammel losseplads, og regionerne har haft nogle afværgeboringer, der skulle afværge forurening fra lossepladsen ind mod vores indvinding. Derfor bliver der i samråd med regionen og kommunen bestilt en bredspektret analysepakke. Den bestiller vi hos Eurofins Danmark, som er det laboratorium, der analyserer alle vores prøver. Men i 2014 var Eurofins Danmark ikke akkrediteret for de her stoffer, som vi gerne vil have analyseret, fortæller Lars Skjerning, vandforsyningschef hos Trefor Vand, og fortsætter:

- Eurofins Danmark videresender det til Eurofins Sofia i Tyskland, og i den analysepakke, de bruger, bliver der påvist DMS og Desphenyl-chloridazon (DPC) i meget små mængder i regionens afværgeboringer – dog ikke i Trefor Vands indvindingsboring.

Test efter DPC-fund

Trefor Vand foretager sig ikke yderligere i 2014, da DMS ikke påvises i selskabets eget vand. Det er først tre år efter, at DMS atter bliver aktuelt for vandselskabet.

- I sommeren 2017 går store dele af vandbranchen i gang med at få undersøgt sit vand for DPC, og der påviser vi så DPC ved nogle af boringerne ude i Svenstrup. Da vi i sin tid også påviste DMS, tænkte vi, at vi også ville analysere for DMS i indvindingsboringer, og der finder vi DMS i tre ud af fire boringer, men under grænseværdi, fortæller Lars Skjerning.

Hvorfor er stoffet DMS netop på den analysepakke i Tyskland?

- Jeg ved det ikke, og jeg vil nødigt sige, at det er et tilfælde, men det kan godt være et tilfælde. Jeg ved reelt ikke, om det var tilfældigt, at stoffet var på den liste, eller om stoffet er kommet på listen via vores samarbejde med regionen, siger han.

Hos Trefor Vand er der for nuværende fundet DMS i ni af selskabets boringer, hvoraf to efterfølgende er blevet lukket ned.

- Mange vandværker har kun valgt at teste DMS ved afgangsvandet, der sendes ud til forbrugerne. Det synes vi ikke er godt nok, fordi analysen er afhængig af, hvilke boringer der lige er i drift på den pågældende dag, hvor du tager prøver. Vi kører jo ikke alle vandindvindinger lige meget hver dag, forklarer Lars Skjerning.

Efterfølgende blev Trefor Vands viden hurtigt delt på tværs af branchen, blandt andet til Hofor, der leverer vand til forbrugere i hovedstadsområdet.

- Da vi fandt DMS til at starte med, lukkede vi to af vores mindre vandværker, ét i Hvidovre og ét i Dragør. Konsekvensen nu og på sigt er, at det giver os en mindre fleksibilitet i vores produktion. Fordi vi ser det her stof, bliver vi så nødt til at styre vores indvinding strammere. Dragør er i drift igen, og Hvidovre arbejder vi på. Her ser vi på, om vi kan blande vandet med vand fra andre værker, fortæller Anne Scherfig Kruse, der er afdelingschef hos Hofor.

 Det burde jo være sådan, at vi fik screenet for alle de stoffer, der kunne udgøre en trussel, så derfor bør vi tale om nogle væsentligt større analysepakker, end dem vi bruger i dag.

Hos både Trefor Vand og Hofor startede selskaberne med at kontrollere deres vand, inden Miljøstyrelsen fik det gjort lovpligtigt.

- Vi vil levere rent vand til vores forbrugere - længere er den ikke. Men selvfølgelig medfører det en udgift for os; vi har allerede brugt mange penge på at analysere for DMS, men vi vil ikke sidde en viden overhørig omkring noget, der kan være i vandet, forklarer Anne Scherfig Kruse.

Hofor har ikke ønsket at fortælle, hvordan omfanget aktuelt ser ud i hovedstadsområdet, da selskabet endnu ikke har et fuldt overblik over sine mere end 500 boringer. Selskabet fortæller dog, at "det ligner en ret omfattende forurening".

Indtil videre har Hofor brugt over 500.000 kr. på at foretage ekstra DMS-analyser.

Vil teste for flere stoffer

Tilbage hos Danva mener organisationen, at det er på høje tid, at Miljøstyrelsen åbner øjnene lidt mere på klem.

- Det burde jo være sådan, at vi fik screenet for alle de stoffer, der kunne udgøre en trussel, så derfor bør vi tale om nogle væsentligt større analysepakker end dem, vi bruger i dag, mener Claus Vangsgård.

Udtalelsen falder på baggrund af det senere års omfattende fund af flere forskellige problematiske stoffer som eksempelvis Desphenyl-chloridazon, ligesom de såkaldte azoler har voldt branchen problemer.

I dag findes der 39 pesticid-relaterede stoffer i det lovpligtige analyseprogram, men den liste ser Danva meget gerne mangedoblet.

- Til sammenligning analyserer regionerne i dag for omkring 300 relevante stoffer, ligesom Odense Kommune også har været inde at arbejde med en modificeret udgave af den samme programpakke, siger Claus Vangsgård.

I første omgang foreslår Danva, at det statslige overvågningsprogram, Grumo, udvides, så statens overvågningsboringer analyseres for langt flere relevante stoffer end i dag. Siden kan den øgede mængde af information bruges til at lave mere relevante, lovpligtige analysepakker til vandsektoren.

Men analyse for flere stoffer lyder også meget bekosteligt?

- Jeg vil sige, at man kan komme rigtig langt for nogle få mllioner kroner om året i de nationale overvågningsboringer. Hvis man fik gennemført en meget grundig screening, så er det heller ikke sikkert, at det er noget, som man behøver at gøre meget ofte. Analyserne i dag laves på en helt anden måde, end det foregik tidligere. Nu laves der ikke én enkelt analyse for ét stof. I dag kan der analyseres for mange stoffer via den samme proces, fortæller Claus Vangsgård og fortsætter:

- Vi vil finde nogle stoffer, som vil forekomme ret hyppigt, og som vi ikke har været opmærksomme på. Og vi vil måske kunne finde nogle stoffer, hvor vi vil kunne sige, at det er den her anvendelse, der er årsag til problemet, og så vil vi kunne målrette vores indsats, siger han.

På Christiansborg nikker Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), ja til det forslag.

- Forslaget ligner meget det, som jeg foreslået i forbindelse med fund af DPC; vi er nødt til at teste vandet for flere stoffer i vores grundvandsovervågning. Og det er også med det udgangspunkt, at jeg har indkaldt ministeren til samråd den 23. august, hvor vi gerne vil høre, om han gerne vil inddrage flere stoffer. Hvis der ligger en liste i regionerne, som man kan bruge, når der skal findes relevante stoffer, så er jeg meget positiv overfor at bruge den, siger Christian Rabjerg Madsen.

Kommunen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Energi & forsyning

Teknik & miljø

Undersøgelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.


Læs også:

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57