Det kan godt være, at politikere bevæger sig i en gråzone, når de blander sig i chefers arbejde, men det er altså helt legitimt.

Sådan lyder det fra kommunaldirektør i Syddjurs Jesper H. Jensen, da kommunen.dk spørger ham, hvor grænsen for politikeres indblanding i forvaltningens arbejde går.

Selv oplever han ikke, at politikere har svært ved at finde den.

- Men det er en gråzone, hvor placeringen i det spændingsfelt er et udtryk for, hvad der er den lokale tradition og kultur, men også hvem man er, og hvad man kan. Der kan sagtens være for meget politisk indblanding, men så skal man genbesøge den måde, man samarbejder på, siger han.

Han mener, at samspillet mellem politikere og embedsmænd i Syddjurs fungerer, bl.a. fordi politikere sammen med direktionen har en kompetenceplan, som de justerer efter behov og cirka en gang om året.

Den tegner en klar rollefordeling, og justeringer sker typisk på baggrund af og med afsæt i konkrete sager om eksempelvis ansættelser.

På borgmesterkontoret i Syddjurs er ansættelser i direktionen nemlig politisk bestemte, og det er ofte retningslinjerne omkring dem, der bliver justeret en smule, når der er anledning til det. Det kan være anderledes i andre kommuner.

- Hvis du er borgmester, og du sidder sammen med et udvalg, der har kompetencen til at ansætte den nærmeste direktion, fristes jeg til at sige: Hvem skulle ellers? Ville du tænke, at det kunne være anderledes?

Sådan spørger han retorisk adspurgt om den skelnen mellem, hvad der er politikeres og embedsmænds opgave.

Politikerne har dog ikke ret til at afskedige personale på baggrund af fx en personalesag, forklarer han:

- Direktionen skal sikre ledelsernes opgave med at afskedige, for det er den nærmeste leder, der laver afskedigelsen. Det er til gengæld byrådets opgave at gøre det samme med direktionen.

Evig diskussion
Netop i forholdet mellem folkevalgte og forvaltning forklarer lektor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Niels Opstrup, at det er politikerne, der er demokratisk valgt og har et mandat til at bestemme - i modsætning til embedsmændene.

- En kommune er en organisation, der er underlagt politisk styring, og som har nogle demokratisk folkevalgte, der bestemmer i sidste ende. Embedsværket er til for at hjælpe og betjene dem, siger han.

Han istemmer derfor, at det vigtigste er at afklare hinandens roller og forventninger.

- Det ved jeg, at man arbejder med i mange kommuner. Især i starten af en byrådsperiode definerer man roller og gensidige forventninger. Det er afgørende i de her sammenhænge.

Og Jesper H. Jensen mener, at den politiske indblanding er ganske sund.

- I hvert fald i vores model, for hvis ikke den var der, så havde vi da et problem. Så talte vi bare hver vores sprog uden at forstå hinanden, siger han.

Ifølge ham er det vigtigere at have en afklarethed om grænsen end lige præcis at vide, hvor den ligger. Det handler nemlig ikke om, hvad forvaltningen synes, men at sikre et gensidigt forhold mellem politikere og embedsmænd, hvor begge parter lytter til hinanden.

- I sidste ende er det byrådet, der beslutter, hvad de vil delegere og i sidste ende er det borgmesteren, der er den ansvarlige.

Det er altså ikke interessant, hvad for eksempel Jesper H. Jensen synes, men det er vigtigt, at direktionen og forvaltningen kan rådgive, vejlede, komme med anbefalinger og oplyse - men også at lytte til politikerne. 

20 procentpoints forskel fra 2016
I 2016 foretog kommunen.dk en lignende undersøgelse blandt kommunale chefer og direktører. Dengang fortalte 8 pct. af de chefer, der svarede på undersøgelsen, at de aldrig oplevede politisk indblanding i deres arbejde.

I dag er det 28 pct., der svarer, at de aldrig oplever politisk indblanding.

Men diskussionen om, hvordan arbejdsdelingen mellem politik og administration er, og hvor klar en adskillelse der skal være, foregår hele tiden og er særligt relevant i kommunerne, hvor det politiske niveau typisk er tæt på driften.

Traditionen er typisk, at politikerne er tæt på de daglige driftsbeslutninger, forklarer Niels Opstrup.

- Tit er det jo også sådan, at embedsværket gerne vil have, at politikerne, som har magten og derfor også retten til at blande sig, står på mål for de beslutninger, der er truffet. Så de også står ved konsekvenserne af, at de fx har besluttet, at der skal spares.

Og der er en sidste vigtig pointe i forståelsen af politisk indblanding, mener Jesper H. Jensen.

I Syddjurs er modellen nemlig bygget op om dialogen mellem politikere og embedsmænd, og det vigtige er, at de taler med - og lytter på - hinanden:

- Jeg har ikke brug for at få ret. Jeg har brug for at blive hørt. Politikerne må rigtig gerne vælge noget andet, end det jeg synes er rigtigt, men de skal vide, at jeg ikke synes det og hvorfor.