Der er få ting, som er helt sikre i dansk politik. For det første er folk altid meget glade og smilende og helt vildt enige, når de forlader Finansministeriet med en færdig aftale om næste års finanslov. For det andet ender kommunerne altid med at skulle stå for at implementere det, som de er blevet enige om. Således også i år.

Årets helt store kommunale hegnspæl i finansloven er minimumsnormeringerne, der kræver, at det i 2025 skal være fuldt indfaset, at der skal være tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver. Frem mod 2025 har rød blok afsat 6,1 mia. kr.  til normeringerne. Efterfølgende skal der gå 1,6 mia. kr. til normeringerne om året, lyder det i aftaleteksten.

Partierne har også prioriteret folkeskolen i finanslovsaftalen: Den skal løftes med 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023. Der er her tale om penge, som ligger ud over de kommunale budgetter, og som skal fordeles baseret på kommunernes elevtal. Det giver ifølge parterne kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede til næste år.

Der er også lidt til ældreplejen. I en række forsøgskommuner er det meningen, at nye partnerskaber skal udvikle nye metoder og veje i ældreplejen. Konkret betyder det, at der lægges 125 mio. kr. i en pulje, som kommunerne kan søge for at finde ud af, om den ide, de har, kan gøre livet lettere for de ældre. Ansøgningerne til puljen skal basere sig på kommunernes værdighedspolitikker. 

Sygeplejersker, tolke, psykiatri og HPV-vaccine
I valgkampen lancerede Socialdemokratiet en plan om, at der fremover skal ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Det er der fundet penge til, nemlig 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt fra 2021.

I forlængelse af en række sager om mangelfuld tolkning går fem mio. kr. i 2020 til at følge op på den tolkeindsats, den tidligere regering satte i gang. Desuden er der fundet 24 mio. kr. i 2020 og 12 mio. kr. i 2021 til et HPV catch-up program for drenge født i 2006 og 1. halvdel af 2007. 

Psykiatriområdet får 600 mio. kr. årligt, som skal finansiere en tiårsplan, regeringen endnu mangler at fremlægge. En ramme på 510 mio. kr. skal gå til flere sengepladser og øget kapacitet med blandt andet ti pladser på Sikringen i Slagelse. 90 mio. kr. årligt er til nye senge i retspsykiatrien. Her vil KL skulle være med til at tage stilling til spørgsmålet om de særlige pladser.

Kultur og social
Allerede mandag aften flød sociale medier over med jubel fra kulturpersonligheder, der heppede på regeringen, fordi der fremover er fundet penge til at fjerne det forhadte omprioriteringsbidrag på kulturområdet. 

Der er samtidig afsat en ramme på 55 mio. kr. i 2020 og 75 mio. kr. i 2021 og årligt fremefter til kvindekrisecentre, som skal sikre, at kvinder i målgruppen får nødvendig og hurtig hjælp og rådgivning.

På socialområdet afsættes der 30 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt derefter frem til 2023 til en arbejdsgruppe, som skal se på muligheder ved overvågning om natten i eget hjem til unge med svære handicap. Samtidig afsættes der penge til en evaluering af handicapområdet, og om hvorvidt der er hensigtsmæssig opgavefordeling mellem regioner og kommuner.

Efter at det sidste år blev besluttet at sløjfe satspuljerne, er der nu en pose penge i overskud på 25 mio. kr. fra 2020 til 2023. De skal bruges til at videreføre tidligere projekter og driftsbevillinger. Derudover er der fundet midler til en skovfond, der får 100 mio. kr. til næste år til at sørge for skovrejsning i samarbejde mellem stat, kommuner og civilsamfund.

Råderum og generationsskifte
Og hvor skal pengene så komme fra? Efter flere år, hvor aftaleteksterne om finansloven også har indeholdt, hvordan pengene skal findes for hvert punkt, har Socialdemokratiet og støttepartierne i år valgt at lave en liste over øvrige finansieringsplaner.

Her oplistes blandt andet, at man ønsker at stramme beskatningen af leasede firmabiler, og at afgifterne på onlinecasinoer og væddemål skal øges. Derudover er der en række tiltag, som skal hente penge op af lommen på forskellige typer af aktionærer.

Desuden hentes penge fra det økonomiske råderum, generationsskifte i virksomheder bliver dyrere, punktafgifter på blandt andet tinglysning, spildevand og affald skal stige fremover, statens brug af konsulenter skal beskæres, og skattefordel ved forældrekøb afskaffes.

Læs aftaleteksten her.

Aftalen indeholder også:

• Pædagoguddannelsen: Der er sat 127,5 mio. kr. af i 2019 til pædagoguddannelsen. Parterne vil med pengene videreføre de ti år gamle, men dog midlertidige taxameterløft frem til 2023. 
• Efterværnspulje: Parterne vil forebygge hjemløshed blandt tidligere anbragte unge og afsætter dertil 25 mio. kr. i 2020 til en efterværnspulje, som kan søges af døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder mm.
  I aftalen indgår også 15 mio. kr. til en ét-årig pulje til gennemførelse af et forsøg med jordemoderbesøg på arbejdspladsen.
• Også en cykelpulje har fundet vej til aftalen, hvor der afsættes 50 mio. kr. til næste år, som målrettes kommunale cykelprojekter. Den forudsætter en kommunal medfinansering på 50 pct., som prioriteres inden for den kommunale anlægsramme.
• En fjerde pulje får 50 mio. kr. årligt de næste to år til at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år fortsat skal være på kontanthjælp. Pengene målrettes personer, som har modtaget kontanthjælp i mere end otte ud af de seneste 10 år.
• Samtidig vil regeringen prioritere en pulje til grønne busser på 75 mio. kr. i 2020.
• Med inspiration fra Københavns Kommune afsættes en pose penge til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter med formålet at se, om det vil kunne effektivisere og overholde arbejdsklausuler. Beløbet er ukendt.
• Et nyt kontrolskattecenter og 250 nye medarbejdere skal skærpe kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning. Der afsættes 150 mio. kr. i 2020 og 200 mio. kr. årligt derefter.
• Der afsættes 100 mio. kr. i 2020 til forlængelse af bredbåndspuljen.