Når regeringen onsdag fremlægger sit forslag til finanslov, forventes det, at der vil være sat penge af til at indføre politisk bestemte minimumsnormeringer senest i 2025. 

SF har i hvert fald bebudet, at partiet vil se handling allerede i år, så hvis ikke normeringerne har fået plads i udspillet, bliver det en af de knaster, der vil få dagene til at gå med kaffe og blødt brød i Finansministeriet.

- Står det til SF, så skal minimumsnormeringer begynde at blive indfaset allerede i 2020, og der skal være en plan for, hvordan de kan være fuldt indfaset i 2025, lød det fra Pia Olsen Dyhr for en måned siden.

På Frederiksberg har de imidlertid selv taget kampen op. Her har kommunalbestyrelsen nemlig allerede i april politisk besluttet, at der fremover skal være højest seks børn pr. voksen i børnehaverne og tre børn pr. voksen i vuggestuerne. 

Det vil betyde en opnormering og kræve 100 nye ansættelser i kommunen og koste i omegnen af 40 mio. kr.. Ifølge de borgerlige partier, som har flertal i kommunalbestyrelsen, er planen, at de øgede normeringer skal skrives ind i budgetaftalen for 2020. Derefter skal normeringerne årligt øges, til man rammer et niveau, man kan godkende. 

Men hvor mange penge skal regeringen egentlig finde, hvis den vil detailstyre, hvor mange pædagoger der skal være pr. børn i landets børnehaver og vuggestuer? Det er et spørgsmål med mange svar, men den økonomiske tænketank Kraka har forsøgt at give et bud. 

- Vi ville gerne skabe noget gennemsigtighed for, hvad det egentlig vil koste med et konkret forslag til minimumsnormeringer. Siden vi lavede beregningen er det kommet frem, at regeringen sigter efter at have minimumsnormeringerne indfaset i 2025, så det her er også et dokument, kommunerne kan bruge til at vurdere, hvor mange penge der skal findes i kommunekassen, siger økonom hos Kraka Kasper Hjalager Albrechtsen.

Kort sagt er der fem faktorer, der har haft indflydelse på beregningerne. 

Den mest afgørende faktor er selvfølgelig, hvor mange børn pr. voksen, der skal være. Det er allerede fastlåst af politikerne generelt til tre børn pr. voksen i vuggestuen og seks børn pr. voksen i børnehaverne. Men derudover har de fire følgende spørgsmål noget at skulle have sagt: 

Skal lederne i daginstitutionerne tælle med i normeringen? 

Hvor meget uddannet personale skal der være i institutionerne? 

Hvor meget stiger børnetallet egentlig – det presser jo i forvejen økonomien i kommunerne? 

Og må pædagogerne være alene med børnene?

Alt efter hvilken model man vælger, ender minimumsnormeringerne med at koste mellem 900 mio. kr. og 3,1 mia. kr., hvis man indfører minimumsnormeringerne nu og her.

Beregningen viser også, at de mange nye børn, der kommer frem mod 2025, betyder, at der i 2025 skal findes endnu flere penge, hvis normeringerne skal overholdes. Alt efter hvilken model man vælger, kan kommunerne se frem til udgifter mellem 3,3-5,3 mia. kr. om året.

Siden beregningen blev gennemført hos Kraka, er der dog kommet en ny befolkningsfremskrivning hos Danmarks Statistik. Mens den fremskrivning, som beregningen er lavet ud fra, forventede 32.000 flere børn i vuggestuerne og børnehaverne i 2025, er tallet i den nye fremskrivning 20.000.

- Det gør en ret stor forskel, at der er kommet en ny befolkningsfremskrivning. Det rykker nemlig ved det tal, vi når frem til i 2025. Men den rykker ikke ved, hvis man skal overholde normeringstallene nu og her, siger Kasper Hjalager Albrechtsen.

Ifølge kommunen.dk’s beregninger vil det i 2025 betyde, at vælger man den rene normering, hvor der ikke er krav til antallet af uddannede pædagoger, og hvor ledelsen kan tælle med i normeringen, vil prisen for minimumsnormeringer i 2025 være 2,5 mia. kr. om året. Ifølge beregningerne, som Kraka stod bag, hvor den fremskrivning var brugt, ville det have kostet 3,3 mia. kr. om året.