Fremtidens skoleskema: Ud med dansk og matematik - ind med problemløsning
Fremtidens skoleskema: Ud med dansk og matematik - ind med problemløsning
Fremtiden banker på
Hvordan ser fremtidens kommunale institutioner ud, og hvilke udfordringer lurer lige om hjørnet? I denne serie sætter kommunen.dk fokus på fremtiden og dykker ned i tendenser og udviklingspotentialer. Vil du gerne have os til at vride et bestemt område gennem fremtidsmaskinen, så skriv til [email protected].
I fremtiden er det ikke et must at lære at læse, skrive og regne. Det er fint at kunne, men ikke en nødvendighed. Det forudser fremtidsforsker Anne Skare fra Future Navigator, der i stedet peger på problemløsning som den helt store overskrift på fremtidens skoleskema.
Anne Skare giver her sit bud på, hvilke fag fremtidens skoleskema bør rumme.
Sløjd, madlavning og idræt
Hvis man sløjfede alt på skoleskemaet og kun underviste i sløjd, madlavning og idræt, så var man super godt klædt på til fremtiden. De tre fag har det til fælles, at de har en kombination af teori og praksis, som er vigtig i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Det at kunne omsætte noget til handling bliver mere og mere vigtigt. I alle tre fag indgår der eksperimentering og feedback fra omgivelserne. Altså hvis man putter en ost i ovnen, så oplever man, hvad der sker.
Problemløsning
Hvis man smed skoleskemaet ud, og man skulle smide nogle andre fag ind, ville overskriften på det være problemløsning. Alt kommer i fremtiden til at handle om problemer. Vi løber ikke tør for job, før vi løber tør for problemer. Det bliver i fremtiden meget mere vigtigt at kunne finde ud af, hvilket problem der er mest interessant at arbejde med, og hvis problemet er kæmpestort, hvordan kan man så sakse det ned i mindre bidder.
Konfliktløsning
Hvorfor går lande i krig, hvorfor rager Trump uklar med en anden tosse, konflikter i parforhold eller i lokalsamfundet eller religiøse konflikter. Man kan undervise i rigtig meget, der før lå inden for historie eller samfundsfag med den overskrift, der hedder konfliktløsning. Og så selvfølgelig en masse teknikker til at løse konflikter, så man kan gå hjem og bruge det i sit eget liv, i familien eller i klassen.
Fællesskab
Hvad sker der, når mennesker er sammen socialt? Det kan handle om alt lige hulemænd, indianere, nationalstater, religiøse bevægelser til foreningsliv. Og hvordan laver man blomstrende fællesskaber? Eleverne skal ud efter endt skole og lave deres egne familier, teams og vennekredse. Og dem, der er gode til det, klarer sig væsentligt bedre senere i tilværelsen.
Meditation
Vi som mennesker er så vant til, at vi skal være på, snakke og larme, at der kommer en modtrend, der handler om det introverte. At vi skal kunne kigge indad, være stille sammen og hver for sig. Det er fint at lære at være alene, høre sine egne indre stemmer og lære nogle tricks til at slutte fred med sine egne indre dæmoner.
Seks kompetencer til fremtiden
Hvad skal børn og unge kunne i fremtiden? Det 21. århundredes kompetencer - også kendt som 21st century skills - er seks kompetencer, som internationale forskere og virksomheder har peget på som vigtige for elever at lære for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked.
Kollaboration - læringsaktiviteter, der styrker samarbejdsevnen hos eleverne, så de bliver i stand til at lytte til andres idéer, forhandle, lave aftaler og skabe noget sammen med andre.
Problemløsning og innovation - læringsaktiviteter, der styrker den kreative tænkning hos eleverne, så de bliver i stand til at løse virkelige problemer.
Videnskonstruktion - læringsaktiviteter, der understøtter elevernes mulighed for at konstruere viden, så de bliver i stand til at integrere og vurdere oplysninger for at bruge dem produktivt i deres arbejde. Eleverne skal kunne konstruere viden, som de kan overføre til og bruge i praksis.
Kompetent kommunikation - læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper.
Selvevaluering - læringsaktiviteter, der styrker elevernes evne til at evaluere sig selv og hinanden, så de bliver i stand til at tage ansvar for deres arbejdsprocesser og læring.
It og læring - læringsaktiviteter, der understøtter digitale kompetencer hos eleverne, så de bliver i stand til kompetent at bruge informationer og designe vidensbaserede produkter ved hjælp af it.
Kilde: Center for Undervisningsmidler
Computervidenskab
Ikke alle behøver lære computervidenskab. Men dem, der har en hjerne, der er skruet sådan sammen, bør helt klart have muligheden for at lære det, for det er et super spændende fag, der handler om, hvordan man siden tidernes morgen har stræbt efter at lave nogle mekaniske slaver som lommeregneren, computeren og iPhonen. Kuglerammen var også en slags computer, man opfandt for at automatisere vores arbejdsgange.
Spil
Det kan være rollespil, computerspil, selv at lave spil. Spil er i det hele taget skidesjovt. I Norge har man med stor succes lavet store real life rollespil, hvor de unge i stedet for at læse om de store opdagelsesrejsende, tager på tur som opdagelsesrejsende. De pakker rygsækken, tilbagelægger den samme strækning, spiser dåsemad og bruger kompas.
Resultatskabelse
At skabe et resultat og forholde sig til det er vigtigt. Det er ikke så vigtigt, hvad resultatet er, eller hvad det er for en viden, man prøver på at udtrykke. Det vigtige er, at man kan stille sig op foran andre og fortælle, hvad man har lavet, og forholde sig til, hvad det er, man har gjort, og ikke kun forholde sig til resultatet.
Praksisnær eksperimentering
Den praksisnære eksperimentering bør ligge i alle fag. At man lærer noget og prøver det af. At man lærer noget og bagefter lærer det videre. Altså meget mere, hvor børnene er vikarer og hjælpelærere for hinanden.
Ændre på fagrækken
Hvis det skal blive muligt, er det nødvendigt at ændre på fagrækken. Der må godt være to fede streger under og udråbstegn bagved, at det er det, vi som fremtidsforskere allerhelst vil have, at vi gør nu: Ændrer på fagrækken. Hvis vi ændrede på fagrækken og fik sløjd, madlavning og idræt mere frem og bare satte problemløsning ind som et stort fedt fag og gjorde det frit for alle skoler at lave deres fagrække. Det ville være fint.
Høje Taastrup bygger lige nu fremtidens skole
De klassiske fag er skiftet ud med innovativ løsning af virkelige problemer.
I august 2021 ringer det ind til første time på fremtidens skole i Høje Taastrup. Kommunen er i samarbejde med bl.a. LEGO Education i gang med at skabe en ny folkeskole, hvor børn og unge skal lære ved at løse problemer, lege, bygge og skabe. Målet er, de skal udvikle alle potentialer - og at de kan begå sig i et af fremtidens job, som sikkert slet ikke eksisterer i dag.
Det klassiske skoleskema med dansk fra klokken 8-9 efterfulgt af en matematiktime hører fortiden til. Sådan kommer skoledagen ikke til at se ud på Læringshuset Nærheden, som den nye skole i Høje Taastrup Kommune indtil videre bliver kaldt. Skoledagen kommer til at bestå af længerevarende læringsforløb, hvor eleverne skal skabe virkelige produkter for at løse virkelige problemer. Det kan være, at der er et affaldsproblem i skolegården, eller at det lokale bibliotek gerne vil have flere kunder. Fokus er på at finde løsninger på virkelige problemer, og så kan problemløsningen understøttes af kurser, som er vigtige for at kunne løse en konkret udfordring.
Den kommende skoleleder, Dorthe Junge, ridser op, hvordan en typisk skoledag kan se ud:
- Det kan være, at Thomas, Jasmin og Katrine er i gang med at undersøge, hvordan man kunne løse problemet med, at der er så meget skrald på hovedgaden i Hedehusene. De starter måske dagen med et kursus i statistik, som de skal bruge, fordi de har været ude at lave nogle undersøgelser. Bagefter skal de arbejde med spørgeskemaer eller interviews. Måske skal de bygge en prototype og sætte den op for at se, om den virker. Måske har de en aftale på en genbrugsstation, hvor de skal kigge på, hvordan man sorterer skrald. Sådan kan seks-syv timers skoledag se ud.
Der ligger et langvarigt arbejde bag skolens profil, og udover LEGO Education er en række forskere og erhvervsfolk blevet involveret i processen. Undervisningen bygger på det 21. århundredes kompetencer, som er seks kompetencer, der er beskrevet som vigtige for at begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Temaerne for innovationsprojekterne, som eleverne skal beskæftige sig med, er det 21. århundredes temaer: Global forståelse, økonomisk forståelse & entreprenørskab, samfundsforståelse & medborgerskab, sundhed og miljø, fortæller Dorthe Junge.
- Vi ved, at mange af de jobs, som de elever, der starter i skole i dag, skal ud og have, slet ikke eksisterer i dag, og allerede om 5 år vil en tredjedel af de jobs, vi kender i dag, være forsvundet. Det fortæller os, at vi ikke kan regne med, at de ved at sidde stille og udfylde et hæfte med dansk og et andet hæfte med matematik, kan komme ud og navigere på et arbejdsmarked, der ser helt anderledes ud end i dag, siger Dorthe Junge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
