Kommunen.dk
MENU

Flygtninge bliver til gæstestuderende

Hollandske studerende tog selv initiativ til at undervise nytilkomne flygtninge, og universitetet bakkede op.

Flygtninge bliver til gæstestuderende

Hollandske studerende tog selv initiativ til at undervise nytilkomne flygtninge, og universitetet bakkede op.
Både Kia Mikkonen og Sam Edrees er for nyligt kommet til Amsterdam. Selvom de kommer fra to vidt forskellige steder, kan de mødes på lige fod som unge studerende.
Både Kia Mikkonen og Sam Edrees er for nyligt kommet til Amsterdam. Selvom de kommer fra to vidt forskellige steder, kan de mødes på lige fod som unge studerende.
Foto: Emil Staulund Larsen

I Amsterdams sætter borgerne gang i integrationen

Som i resten af Europa ankom der mange flygtninge til Amsterdam i 2015. Den udfordring blev taget op - også af borgerne. Kom med på besøg hos tre projekter, der opstod i et samarbejde mellem kommune og borgere.

Læs også om hvordan flygtninge og studerende bor dør om dør her

Og læs om, startup-virksomheder opstår ud af et gammelt fængsel her

Og læs mere om, hvorfor de er så gode til samskabelse i Amsterdam her

Da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, modtog Holland 58.880 asylansøgninger, og det var derfor naturligt, ligesom i Danmark, at flygtningedebatten fyldte meget i debatten. Mange var ikke begejstrede for tonen i debatten, og det fik nogle af dem op af stolen – og skolebænken. Sådan startede Right2Education.

En række studerende fra Amsterdam University College, AUC, gik til ledelsen og forelagde en idé: At tilbyde undervisning til flygtninge af de studerende selv. Retten til uddannelse er en af FN’s basale menneskerettigheder, og de unge studerende ville bruge uddannelse som modsvar til mediernes frygtbillede af flygtninge og til at skabe integration gennem interaktion.  

Universitet støttede deres ambition og stillede lokaler til rådighed, mens de også gav små workshops om at undervise. De studerende begyndte efterfølgende at tilbyde sprogundervisning for flygtninge i alderen 18-28. Først begyndte det med undervisning i hollandsk, men senere blev det udvidet med engelskundervisning efter særligt et ønske fra kvindelige flygtninge, der også gerne ville lære engelsk. Med tiden er projektet kommet til at handle om mere end bare undervisning, da et ’buddysystem’ blev koblet til.

- Integration handler ikke kun om sprog. Det handler også om social integration, fortæller Kia Mikkonen, der er et af Right2Educations bestyrelsesmedlemmer og ansvarlig for buddysystemet.

Hver tiende er flygtning
Undervisningen er to gange om ugen i tre timer ad gangen, og det er muligt at få engelskundervisning på tre forskellige niveauer, mens der er et hold i hollandsk. Buddysystemet sætter en studerende op med en flygtning, hvor de sammen kan øve sproget, men også lægge hverdagen og undervisningen bag sig og bare være unge.

- Vi har så mange ting tilfælles. Jeg har lige så meget tilfælles med nogle af de hollandske studerende, som jeg har med vores gæster. At være flygtning er en oplevelse, ikke noget man er. Vi ser mennesket, fortæller Mia Mikkonen, der selv er flyttet til Amsterdam fra Finland i sommers.

Det er også derfor, at Right2Education har valgt at kalde deres elever for ’gæstestuderende’ frem for flygtninge. Der er godt 60-70 gæstestuderende, der modtager sprogundervisning ugentligt af de frivillige studerende. Der er et matchende antal frivillige studerende, der hjælper med organisering, sprogundervisning og events. Det er næsten hver tiende af det samlede antal studerende på UAC. 

Også undervisning i arabisk
Sam Edrees er en af gæsterne hos Right2Education. Han bruger undervisningen til at forberede sig til de svære IELTS-tests, der ofte er påkrævet, når man skal læse på universitet på engelsk. Hans oplevelser hos Right2Education er markant anderledes, end den han havde, da han begyndte at lære hollandsk, da han først var kommet til landet.

- Det var en svær begyndelse for mig. Jeg startede på et meget intensivt kursus på hollandsk. Du havde ikke tid til at have det sjovt med dine venner. Du var nødt til at studere mere end ni timer hver dag bare for at følge trit med undervisningen. Jeg havde næsten ikke engang tid til at tale hollandsk,” fortæller Sam Edrees.

Nu er der tid til at smile og til at have det sjovt.

- Jeg har altid været genert og haft svært ved at få venner, men da jeg begyndte her, følte jeg mig hjemme. Her har alle samme alder, kommer alle sammen fra forskellige lande, så de har de samme udfordringer og de samme bekymringer, siger Sam Edrees smilende.

Sam Edrees er meget glad for, at det er jævnaldrende studerende, der underviser. Her kan han føle sig tryg, dele sine bekymringer og ikke mindst føle sig ligeværdig med underviserne. Seneste skud på sprogstammen er da også, at én af de gæstestuderende nu tilbyder undervisning i arabisk til de studerende på AUC. Her er alle gæster.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR