Kommunen.dk
MENU

Et problem for kommuner: Vi bor kun med dem, der ligner os selv

Engang boede danskere fra forskellige sociale lag side om side i byerne, men de seneste 30 år er vi blevet mere geografisk opdelt. Byer taber arbejderklassen til fordel for middel- og overklassen, mens den sociale ulighed stiger. En udfordring for kommunerne, advarer eksperter.

Et problem for kommuner: Vi bor kun med dem, der ligner os selv

Engang boede danskere fra forskellige sociale lag side om side i byerne, men de seneste 30 år er vi blevet mere geografisk opdelt. Byer taber arbejderklassen til fordel for middel- og overklassen, mens den sociale ulighed stiger. En udfordring for kommunerne, advarer eksperter.
- Det er jo ikke mere end et kvart århundrede siden, at Vesterbro var en bydel, man omtalte som Danmarks største slumkvarter. Nu er det et af de steder i landet, hvor der er de højeste boligpriser, siger bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
- Det er jo ikke mere end et kvart århundrede siden, at Vesterbro var en bydel, man omtalte som Danmarks største slumkvarter. Nu er det et af de steder i landet, hvor der er de højeste boligpriser, siger bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix

I Aalborg bor velhaverne i Hasseriis og arbejderne i kvarteret Aalborg Øst. I Aarhus bestod bydelen Trøjborg engang af rene arbejderboliger, som nu er forvandlet til eksklusive byhuse, og nu er der langt mellem blandede kvarterer i byerne. For arbejderklassen er flyttet væk.

De store byer er overtaget af højtuddannede mennesker med høj indkomst, mens mindre byer på Vestsjælland, i Jylland og på Fyn befolkes af mennesker med lavere uddannelse og indkomst. Mens arbejderklassen de sidste 30 år er skrumpet og eliten vokset, har vi som danskere grupperet os i de klasser, vi passer ind i.

Det er i hvert fald pointen, som data og analyser om klasseforskelle i bogen “Rige børn leger bedst”, når frem til. Ifølge forfatterne taber mennesker og samfund på kun at omgås folk, der har samme holdninger, baggrund, nationalitet og indkomst som en selv. Det bidrager til social ulighed, og manglen på et fælles dannelsesgrundlag.

  Man skal huske på, at det ikke er nogen særlig gammel udvikling.

For bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) er det vigtigt at vende udviklingen, fordi han ser det som en grundlæggende forudsætning for velfærdssamfundet, at man udvikler empati og forståelse for andre mennesker ved at møde dem i sin hverdag.

- Man skal huske på, at det ikke er nogen særlig gammel udvikling. Det er jo ikke mere end et kvart århundrede siden, at Vesterbro var en bydel, man omtalte som Danmarks største slumkvarter. Nu er det et af de steder i landet, hvor der er de højeste boligpriser. På den måde kan udviklingen ændre sig over et partier, siger han.

- Helt generelt tror jeg, at det handler om, at vi vender skibet ved især at sikre flere billige boliger. Det skal vi tænke ind i planlægningen i dag, hvor folk med lav løn eller på kanten af arbejdsmarkedet ikke har særlig mange muligheder for at bo i København i modsætning til i 90’erne, hvor man manglede folk til at betale skat i Københavns Kommune, siger han.

20210423-113125-4-1920x1283we_1Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) på Vesterbro. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix
Lettere sagt end gjort

Den demografiske udfordring er Malene Lauge Nielsen stødt på i Randers Kommune, hvor hun er chefkonsulent og programleder for Flodbyen, et byudviklingsprojekt i Randers midtby.

- Folk er ofte mest trygge ved at bo i nabolag med nogen, der minder om dem selv. Det har man forsøgt at ændre på i andre byudviklingsprojekter, hvor man har arbejdet med variation i bebyggelsen, som skal få folk til at bosætte sig mere blandet. Det kræver en målrettet tilgang for både kommuner, bygherrer, borgere og nye beboere, siger hun.

  Folk er ofte mest trygge ved at bo i nabolag med nogen, der minder om dem selv.

Der er flere årsager til afstanden mellem klasserne. Boligudbud og boligpriser er de helt centrale, lyder det fra Jens Christian Pasgaard, der er lektor og underviser i arkitektur og bydesign på Arkitektskolen i Aarhus.

- Mange velmenende initiativer for at fastholde eller øge antallet af billige boliger i byerne har slået fejl. Da Ritt Bjerregaard (S) blev overborgmester i København og skulle bygge 5.000 billige boliger til 5.000 kr. om måneden på fem år, resulterede det i 12 billige boliger. Det siger lidt om, hvor uhyggeligt svært det er, selvom man har intentionerne, siger han.

Problemet er, at kommunernes manøvrerum er rammesat af planloven, som løbende revideres og som også skal til revision senere på året. Her vil bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek være fortaler for at hæve andelen for, hvor meget byggeri, der må være alment, fra de nuværende 25 pct. til 33 pct.

- Samtidig mener jeg også, vi skal give bedre værktøjer til, at man så også kan få gennemført de procenter, man vedtager i lokalplanerne, i praksis. Det kunne fx være, at man indfører betinget byggetilladelse, så man ikke bare kan bygge alle de private boliger og lade være med at bygge de almene, siger han.

Overordnet ser ministeren flere løsninger: Indsatsen i udsatte boligområder, flere almene boliger og mere byggeri, så ejer- og lejerboliger bliver billigere i de store byer. 

- Vi vil gerne sikre, at folk der har lavtlønnet job også har mulighed for at bo der, hvor de er vokset op eller der, hvor de arbejder. Det kan man ikke i dag, og det kan vi stort set kun lykkes med, hvis vi sikrer en større andel af almene boliger, siger han.

  Mange kommuner har gode ambitioner og vedtaget fornuftige boligpolitikker. Så det handler om, at man rent faktisk gør det, man skriver, man vil.

På den måde er det ifølge Björn Emil Härtel Jensen, projektchef i Realdania, i høj grad en nationalpolitisk beslutning, for man kan godt skabe lovgivning, der bryder med de fysiske strukturer og blander folk op. Et eksempel er netop de særligt hårdt udsatte boligområder, hvor man skal ned på 40 pct. familieboliger.

- Det betyder, at der skal rives meget ned. Man ommærker eller sælger for at få det til at ske, og det er selvfølgelig en indgribende måde at blande op på. Det har sikkert en effekt, men kan have drastiske menneskelige konsekvenser. Man gør det jo bare kun i udsatte boligområder, man laver jo ikke blandet by i eksisterende parcelhusområder, siger han.

Så selvom kommunen er ansvarlig myndighed for den fysiske udformning, så er det i høj grad markedet, investorers præferencer og national lovgivning, der sætter rammerne.

- Kommunernes redskaber er stækkede, fordi de skal følge konjunkturerne med grundsalg til markedspris osv. Det er en giftig ting, når en by som fx Aarhus vokser med 5.000 mennesker om året. Så selvom Aarhus har en boligpolitik, der er god, hvor man tilstræber diversitet, er det vanskeligt at gennemføre i praksis, siger Jens Christian Pasgaard:

- Mange kommuner har gode ambitioner og vedtaget fornuftige boligpolitikker. Så det handler om, at man rent faktisk gør det, man skriver, man vil.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR