De store byer er overtaget af højtuddannede mennesker med høj indkomst, mens resterende kommuner i Jylland, på Vestsjælland og Fyn befolkes af mennesker med lavere uddannelse og indkomst.

Spørgsmålet er, hvad kommuner kan gøre for at genskabe den tætte sociale kontakt med folk, der ikke ligner os selv. Randers står lige nu i begyndelsen af byens største udviklingsprojekt nogensinde, Flodbyen Randers, og her er mangfoldig by en ambition:

- Byrådet har besluttet, at vi skal arbejde videre på at få så mange forskellige mennesker som muligt til at bo i Flodbyen. Det kan man også se i andre udviklingsplaner i Danmark. Alle vil gerne have en varieret by og så mange forskellige typer byggerier så muligt, så alle kan se sig et sted, siger chefkonsulent og programleder for Flodbyen, Malene Lauge Nielsen.

Der er altså lagt en vision i form af en vedtaget udviklingsplan, men når den skal realiseres og dialogen med bygherrer og borgere i forbindelse med lokalplanlægningen går i gang, forventes det at blive en sværere proces.

- Byudvikling handler jo også om udbud og efterspørgsel. Det er ikke muligt med de nuværende bestemmelser i planloven at sikre en bestemt blanding af fx ejer- og lejeboliger i en lokalplan, og samtidig er markedet også en væsentlig faktor for, hvad bygherrerne ønsker at udbyde til salg, siger hun.

Udviklingen består blandt andet i at opføre nye boliger til mellem 7-8.000 mennesker ud af kommunens knap 100.000 borgere. Ifølge eksperter vil det være et godt første skridt på vejen at tilbyde en variation af boliger.

Lejligheder og town houses

I Randers mener Malene Lauge Nielsen, at løsningen vil blive en blanding af at sikre, at et udsnit af de nye boliger bliver almene og at opføre blandede karreer i de enkelte delområder, der skal bygges i centrum af Randers by omkring Gudenåen de næste årtier. Med byggeriet vil kommunen tiltrække især unge studerende, børnefamilier, singler og dem, der lige har solgt villa eller parcelhus. 

Udfordringen er ifølge hende, at de ikke nødvendigvis har lyst til at bo op og ned ad hinanden, og derfor vil kommunen arbejde med forskellige kvarterer i den nye bydel:

- I vores delområder arbejder vi videre med visionen om en varieret bydel med nogle kvarterer, hvor der fx i en karréstruktur bygges den samme type bolig i hver karré, så vi på den måde henvender os til både børnefamilierne, der gerne vil bo sammen, til de unge, der gerne vil bo sammen osv., siger hun.

Derfor bliver Flodbyen opført som en blanding af lejligheder og såkaldte town houses i to-fem etager. Nu kan potentielle investorer byde sig til et arealudviklingsselskab sammen med kommunen, der kan stå for at realisere Flodbyens to første etaper, forklarer Malene Lauge Nielsen.

Ifølge Björn Emil Härtel Jensen, projektchef hos Realdania, er det en udfordring, at kommuner er afhængig af markedskræfter og bygherrer, fordi de så kun kan være herrer over deres egne investeringer.

Spørger man ham, er forudsætningen for mangfoldighed de differentierede boligtilbud. Store enheder med tusindvis af den samme boligtype er fx problematiske, fordi de får deres egen indre dynamik.

- I sig selv er der ikke noget problematisk i, at de samme grupper af folk bor som naboer. Det er bare vigtigt, at der er nogle snitflader og mødesteder, både arbejds- og fritidsmæssigt, så man kan mødes på tværs, siger han.

Derfor handler det lige så meget om at skabe rum på kanten af området og den resterende by, som kan fungere som mødepunkter. Funktioner, der fyldes med liv, og som giver mulighed for et møde mellem mennesker.

- For i sidste ende handler det ikke kun om den fysiske ramme, men om at mennesker fylder rammerne ud, siger han.

Tænk strategisk

Ifølge Björn Emil Härtel Jensen kan boligudbuddet ikke stå alene som løsning. En anden væsentlig del af løsningen er at forstærke bymidterne. Med det mener han, at kommuner skal tænke strategisk planlægning ind ved fx at lægge et bibliotek på gågaden, som det er sket i Herning.

- Bymidter skal være den neutrale zone, hvor alle har ret til at være, hvis der skal være sammenhængskraft i vores byer. Bymidten skal både være der, hvor man kan købe noget, låne en bog, har sit uddannelsessted og sin bolig. Vi arbejder for bymidter, der ligesom for 100 år siden var fyldt med boliger, værksteder, detailhandel og et væld af forskellige funktioner, så de bliver mødested for alle i byen, siger han.

Jens Christian Pasgaard tilslutter sig, at byen skal indrettes til at være for alle.

- En af bivirkningerne ved, at vi er blevet så strategisk bevidste, er tendensen til at udnytte ethvert mellemrum i byen til at lave noget, der skal kunne generere profit eller som skal have et funktionelt formål. Det betyder, at mange arealer, hvor man før kunne plukke mælkebøtter eller bare søge fred og ro, stille og roligt forsvinder, siger han.