Den socialt bevidste borgmesterafløser
Den socialt bevidste borgmesterafløser
Mia Nyegaard skal stå i spidsen for Det Radikale Venstres kommunale valgkamp i København.
Den 43-årige forretningsudvikler og socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation beskriver sig selv som socialliberal på sin hjemmeside. Hun går til valg på blandt andet at ville give bedre forhold til socialt udsatte i København. Samtidig vil hun styrke byens erhvervsliv og skabe flere arbejdspladser.
Tommy Petersen, der er gruppeformand i hovedstaden, beskriver sit partis nye spidskandidat, som et ubeskrevet blad, der ikke desto mindre kan gøre det godt:
- Hun taler meget, har meget energi og gåpåmod. Og hun holder meget af at tage den direkte dialog med folk. Det bliver vigtigt frem mod valget, siger han til Jyllands-Posten.
Mia Nyegaard er uddannet cand.scient.pol og MA i Afrikastudier fra Københavns Universitet. Hun har tidligere været administrerende direktør for Friis-Holm Chokolade A/S og arbejdet i både det offentlige og private i København, London, Malmø og Bruxelles. Ved siden af hendes arbejde som forretningsudvikler sidder hun blandt andet i bestyrelsen for Hellebro, der er et værested for unge hjemløse i Valby.
De Radikale i København gik til afstemning fredag 27 oktober, for at finde en ny spidskandidat. Valget faldt her på Mia Nyegaard, der løb med 52 procent af stemmerne.
Hun afløser den skandaleombruste Anna Mee Allerslev, der valgte at forlade sin post som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København i utide grundet en række personsager. Det bliver Mia Nyegaards opgave at være med til at samle og klargøre Det Radikale Venstre i København til kommunalvalget 21 november. Partiet har været plaget af interne stridigheder, mens sagerne mod Anna Mee Allerslev rullede.
Mia Nyegaard fik 698 personlige stemmer ved sidste valg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.