Det kan have konsekvenser for politikeres image, hvis de ikke er fokuserede på at gøre noget ved dårlig omtale eller eventuelle møgsager. Uden den rette behandling kan sådanne sager i værste fald føre til ‘politisk død’.

Det mener ekspert i retorik og kommunikation, Trine Nebel. Hun er underviser på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun bruger ‘skovflåts-modellen’ til at illustrere faren ved ikke at lave skadekontrol ved møgsager:

- Når politikere bevæger sig i det politiske landskab, kan ting, de siger eller gør, være med til, at de får en omtale-flåt på sig. Det betyder, at man har en sag, der giver dårlig omtale blandt medier og vælgere. Hvis den dårlige omtale får lov til at blive på politikeren, uden at han eller hun gør nok for at fjerne den, kan det, ligesom med flåter, give store problemer og i ekstreme tilfælde føre til døden, siger Trine Nebel.

Det seneste eksempel på dårlig håndtering af en møgsag kan, ifølge Trine Nebel, ses i sagen om Anna Mee Allerslev (R), der trak sig både som borgmester og spidskandidat for Det Radikale Venstre.

- Hun må forlade københavnsk politik, fordi hendes omdømme er blevet ødelagt, og hun mistede støtten fra sine partifæller. Ingen udefra ved lige så meget om sagen som dem inde på rådhuset. Men de ting, vælgerne har kendt til - det gratis leje af rådhussalen, de 84 spørgsmål til embedsværket og sagen om byggetilladelser til hendes private ven, har tegnet et dårligt billede af hende. Og det ligner ikke, at hun tog det alvorligt, siger Trine Nebel.

Vælgernes perspektiv
Hvis man vil undgå møgsager og omtale-flåter, handler det først og fremmest om fremtoning. Ifølge Trine Nebel er det så simpelt som at opføre sig på den måde, som man gerne vil have, vælgerne skal opfatte en.

Nogle politikere kan ende med at stå så hævet over borgerne, at de ikke kan fornemme den snak, der går på arbejdspladserne og rundt om middagsbordet. Derfor skal politikerne være bedre til at se tingene, som vælgerne ville. På den måde kan de bedre forudse mulige møgsager og reagere, hvis der er en skandale under opsejling:

- Man skal være forudseende omkring sager, der kan give negativ omtale. Man skal lytte til sine nærmeste rådgivere. For de kan fortælle om de andre perspektiver, man kan se sagen fra. Anna Mee Allerslev var for sen til at anerkende, at sagerne mod hende fik en stor gruppe vælgere til at tænke på nepotisme, magtmisbrug og magtfuldkommenhed, siger Trine Nebel.

Det er også vigtigt, at man omgiver sig med kloge og loyale støttere. De skal rådgive og forsvare politikeren, når møgsagen fylder i aviserne, og debatten raser på de sociale medier.  Men hvis partifællerne begynder at falde fra, sender det et stærkt signal til omverdenen.

- Det blev tydeligt i Allerslev-sagen, da De Radikales kampagneformand meldte ud, at han havde sagt sin stilling op for en måned siden. Det kan det kun betyde, at der har været problemer internt i partiet i lang tid, og det hjælper bestemt ikke på vælgernes opfattelse af politikeren. Nærmere tværtimod, konstaterer Trine Nebel.

Når sagen kører
Selv med de bedste forholdsregler er det ikke muligt at sikre sig fuldkommen mod møgsager. Skulle man komme ud i en shit-storm, er Trine Nebels anbefaling, at man finder ‘pincetten’ frem og forsøger at fjerne omtale-flåten, inden den gør for stor skade. Man skal prøve at styre sagen, og der skal lægges en kommunikationsplan for, hvem der siger hvad, hvornår.  

Politikeren skal være hurtigt ude i mødet med pressen og den menige vælger. Man skal være villig til at forklare sig, indtil vælgeren føler at have fået svar, angre og håbe at blive tilgivet af borgerne. Her fremhæver Trine Nebel Lars Løkke Rasmussens berømte pressemøde, der kom i forbindelse med ‘tøjsagen’ fra 2014.

- Her lagde statsministeren alle kortene på bordet og blev ved med at svare på spørgsmål fra pressen, til der ikke var flere. Derefter var det lettere for ham at gå ud og sige: “Jeg har svaret på alt, og nu skal vi videre”, siger Trine Nebel.  

Først når man har mistet den dårlige omtale, kan man få lov til at tale politik igen. Det beklagede Anna Mee Allerslev sig over, at hun ikke kunne få lov til, mens sagerne kørte. Men ifølge Trine Nebel ville det have været ‘som at stå ved Vesterhavet og råbe ud over vandet’. Ingen ville have lyttet efter, for vælgerne var ligeglade med, hvor grøn og børnevenlig Anna Mee Allerslev ville have, København skulle være. Alt, de talte om, var hendes gratis bryllupsreception og den mulige korruptionssag på Amager.

- Politikerne kan ingenting uden troværdighed og omdømme. Man kan ikke sætte et skilt op, hvor der står ‘troværdig’ eller lave et facebook opslag, der siger: ‘alt er godt’, og forvente, at det løser alle problemerne. Det er vælgerne, der bestemmer, om politikere er troværdige.