Kommunen.dk
MENU

'Vi har en plan'

Hedensted Kommune har aktuelt den laveste likviditet i hele landet. Sådan så det også ud sidste år

'Vi har en plan'

Hedensted Kommune har aktuelt den laveste likviditet i hele landet. Sådan så det også ud sidste år

Budget 2013 er endnu ikke endeligt på plads i Hedensted Kommune. Men opgaven er på mange måder bundet, fordi man allerede i 2011 måtte lægge en plan for, hvordan man kunne få rettet op på en stærkt skrantende kassebeholdning.

Ifølge Indenrigsministeriets nøgletal for likviditet efter kassekreditreglen er det aktuelle niveau på lige under 400 kr. pr. indbygger. Altså væsentlig under den grænse på 1.000 kr. pr. indbygger, hvor en kommune opfanges på Indenrigsministeriets radar.

Den grænse kom man allerede under i sidste år, hvor den gennemsnitlige likviditet var på 926 kr. pr. indbygger. At det sidste halve år alligevel har budt på en halvering af likviditeten får dog ikke borgmester Kirsten Terkilsen (V) til at tro, at kommunen reelt er på vej mod at blive sat under administration.

- Vi har gjort Indenrigsministeriet opmærksomme på, at der er lagt nogle klare strategier for, hvordan vi skal lave og fordele vores besparelser i forhold til at sikre vores kasseopbygning. Det blev der allerede lavet i 2011, og der er der lagt nogle spor for frem mod 2014, siger Kirsten Terkilsen.

- Så vi er helt bevidste om, at der er en udfordring. Men vi har lagt en plan, og den følger vi, siger hun.

Udover driftsbesparelser er en del af den midlertidige løsning en andel i statens lånetilskud til kommuner med særligt presset likviditet. Målet er på sigt, at nå en kassebholdning på 90 mio. kr.

Skæbneåret 2009
Ifølge Kirsten Terkilsen er det særligt oprettelsen af Udbetaling Danmark, der har presset kassebeholdningen langt ned her og nu. Og selv om der blev afsat tre mia. i forbindelse med økonomiaftalen for at kompensere kommunernes likviditetstab ved Udbetaling Danmarks oprettelse, så har det langt fra kunnet dække, hvad Hedenstsed har tabt, siger borgmesteren.

Efter kommunalreformen havde Hedenstsed en rimelig solid kassebeholdning på over 3.000 kr. pr indbygger i gennemsnit. Men i 2009 blev den stort set drænet. 2010 bød på en lille fremgang, men siden er det gået tilbage.

- Den hårde opbremsning hen over 2008 og 2009 mærkede vi, som jo ligger midt i er et vækstområde, men pludselig holder op med at kunne sælge jord. Samtidig tjener vores borgere mindre, og vi bliver presset på mange andre områder, siger Kirsten Terkilsen.

Hun havde samtidig en klar forventning om, at regeringens justering af udligningnsordningen ville give yderlig kompensation i forhold til Hedensteds udgifter. Men hun blev noget skuffet, da aftalen faldt på plads i foråret.

 - Vi havde jo en forventning om, at man på Chrstiansborg ville have et større mod til at se på den måde, der bliver udlignet på. Der er nogle problemer her, som vi har været med til at påpege de sidste fem år. Men det var ikke lige vores huller, de bolde endte med at trillede ned i vores huller, siger Kirsten Terkilsen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR