Kommunen.dk
MENU

Vestjyske fusionsplaner kan komme til folkeafstemning i år

Et stort flertal i Holstebro byråd har vendt tommelen op for at fortsætte arbejdet med fusionsplanerne med Struer Kommune. Folkeafstemning kan komme allerede i år.

Vestjyske fusionsplaner kan komme til folkeafstemning i år

Et stort flertal i Holstebro byråd har vendt tommelen op for at fortsætte arbejdet med fusionsplanerne med Struer Kommune. Folkeafstemning kan komme allerede i år.

En sammenlægning mellem Holstebro og Struer Kommune er rykket et stort skridt nærmere i denne uge. I tirsdags vedtog et stort flertal i Holstebro byråd således at arbejde videre med tankerne om sammenlægning med Struer Kommune, der i næste uge ventes at tage samme beslutning.

Torsdag kom en uformel tilkendegivelse via web-tv fra Struer-borgmester Mads Jakobsen (V), der kunne afsløre, at stemningen i hans byråd fortsat er positiv for den sammenlægning, der har været diskuteret, siden en rapport i efteråret 2014 konkluderede, at Struer i løbet af få år ville være for lille til at løse en række opgaver tilfredsstillende. Og nu ser det altså ud til, at kommunen kan kobles sammen med storebroderen mod syd.

For borgmester i Holstebro, H. C. Østerby er en sammenlægning det helt rigtige at gøre, når man ser på de opgaver og udfordringer, der tegner sig for fremtiden. Og selvom det er Struer, der har det største behov for en sammenlægning, og Holstebros størrelse er ganske fin, mener H. C. Østerby, at man må se ud over styrkeforholdet og se på potentialet.

- Der er mere og mere, der peger på, at presset vil blive større, og nu er der en åben dør fra Struer, som direkte inviterer os indenfor, og det synes jeg, vi skal forsøge at tage imod, for de opgaver, der skal løses fremadrettet, kommer til at kræve større enheder, siger han.

Frygt for større magt til embedsmænd

Optimismen om en sammenlægning går dog ikke hele bordet rundt i Holstebro byråd. Karsten Filsø (SF) mener, at begge kommuner er sunde og i stand til at samarbejde på en lang række punkter allerede. Samtidig frygter han, at en sammenlægning til øge afstanden mellem borgere og beslutningstagere.

- Jeg mener, der bliver længere mellem borgere og beslutningstagere og embedssystemet får mere indflydelse, jo større enhederne bliver. Og jeg tror rent faktisk ikke, vi får en bedre kommune ud af det, siger Karsten Filsø.

I hans optik giver det ikke mening at lave en større demokratisk enhed, så længe de to kommuner løfter kerneområdet med ældre, undervisning og børnepasning på en ordentlig måde.

Folkeafstemning i december

Beslutningen bliver dog i sidste ende op til borgerne i de to kommuner, der skal til folkeafstemning for at tage stilling til sammenlægningen. En endelig dato for afstemningen er endnu ikke på plads, men ifølge H. C. Østerby, er det absolut sandsynligt, at den vil kunne kombineres med folkeafstemningen om EU-forbeholdene, der formentlig kommer til at finde sted i december.

”Hvis ikke vi kan blive enige om det fælles aftalegrundlag, så bliver der ingen afstemning”

I første omgang bliver den politiske opgave at finde et fælles værdisæt og grundlag for sammenlægningen, og det er stadig for tidligt at spørge til en eventuel ny kommunens navn og hovedby.

- Det eneste, vi har sagt god for i Holstebro Kommune det er at arbejde for et fælles grundlag. Hvis ikke vi kan blive enige om det fælles aftalegrundlag, så bliver der ingen afstemning, siger H. C. Østerby, der dog ikke vil nævne kommunens vigtigste krav til aftalegrundlaget.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR