- Der er nogle rigtigt gode ting i rehabilitering, der er nogle rigtigt gode ting i velfærdsteknologi, der er rigtigt gode ting i tidlig opsporing og i den måde, vi har tænkt professionalisme og effektiv styring og ledelse på. Men vi har glemt at sige: Hvad kan konsekvenserne være? De har desværre samlet set pustet til den negative udvikling, som vi ser i den nye sundhedsprofil omkring mental sundhed.

Sådan siger Velfærdsdirektør i Vejle Kommune Anne Mette Lund om baggrunden for, at Vejle Kommune har opstillet konkrete mål for at mindske ensomhed blandt kommunens borgere.

De politisk vedtagne mål er, at i 2020 skal andelen af Velfærdsforvaltningens målgrupper, der føler sig ensomme, være reduceret med 25 % i forhold til 2017. Det gælder både ældre, psykisk sårbare, borgere med udviklingshandicaps, socialt udsatte og borgere med misbrug. Derudover skal Velfærdsforvaltningen i 2020 i højere grad samarbejde med andre om løsninger og indsatser, der understøtter borgerens ressourcer.

For at løse den opgave har de i Vejle Kommune indset, at det ikke er nok at koncentrere sig om den velfærd, som lovgivningen forpligter dem til at levere. For selvom de hele tiden bliver dygtigere til at gøre borgere selvhjulpne i eget hjem og bruge velfærdsteknologiske løsninger, har borgerne det dårligere end nogensinde.

- Det er ikke decideret en kommunal opgave at arbejde med ensomhed, men det er en nødvendighed, for ellers kan vi ikke lykkes med den gode indsats på den materielle velfærd, siger Anne Mette Lund og uddyber:

- Sygeplejeforanstaltninger, praktisk bistand, botilbud og støtte efter paragraf 85 er de materielle ting, som vi skal levere. Vi kan bare se, at selvom vi er skidegode til at lave velfærdsteknologiske løsninger til at tage strømper på med strømpepåtager og har leveret en god indsats i praktisk bistand eller tidlig opsporing, så hjælper det ikke, hvis der er nogle immaterielle værdier, der ikke fungerer for vores borgere, siger Anne Mette Lund.

Fra socialt problem til sundhedsproblem
Ensomhed er et stigende samfundsproblem. Mennesker, der føler sig ensomme, har øget risiko for en række fysiske og psykiske lidelser, og Den Nationale Sundhedsprofil 2017 anslår, at ensomhed årligt er relateret til 2.200 ekstra dødsfald, hvilket svarer til 4 procent af alle dødsfald. Ensomme personer har desuden mere fravær på arbejdsmarkedet og “koster samfundet flere penge i form af udgifter til behandling og pleje samt tabt produktion,” som det beskrives i en rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil, der har undersøgt flere end 180.000 danskeres sundhed, sygdom og trivsel.

I takt med at de sundhedsmæssige konsekvenser af ensomhed bliver bedre belyst, er landets kommuner også trådt ind i kampen mod ensomhed, vurderer Mathias Lasgaard, der forsker i ensomhed ved Syddansk Universitet og DEFACTUM Region Midtjylland.

- Der har været en stigende forskningsmæssig dokumentation for, at ensomhed er et selvstændigt folkesundhedsproblem med alvorlige negative konsekvenser. Det er mit klare indtryk, at en række kommuner over de seneste år har sat fokus på ensomhed som indsatsområde, siger han.

Ud fra en idé om, at sundhed er en kommunal opgave, ergo er ensomhed en kommunal opgave?

- Det er formodentlig noget af den logik, der ligger bag. Jeg tror helt klart, at det har en stor betydning, at der er kommet en række undersøgelser, der viser, at ensomhed øger risikoen for tidlig død, hjerte-kar-lidelser osv. Det er med til at sparke døren ind til sundhedsområdet og flytter ensomhed fra at være en social problematik til at være en sundhedsproblematik. Det er mit bedste bud, at det er den mekanisme, der har været, siger Mathias Lasgaard.

- Historisk set har det været et område, hvor NGO’er, frivillige og aktører fra civilsamfundet har stået for langt størstedelen af indsatserne. Det, at kommunerne arbejder målrettet med ensomhed, er i mange tilfælde noget relativt nyt, siger han.

I Den Nationale Sundhedsprofil angiver 6,3 procent af danskerne, at de “føler sig uønsket alene”. Det er en stigning fra 2013, da tallet var 5,7 procent.

Hjemmehjælpen skal følge på vej

For at komme i mål med ambitionen om at nedbringe antallet af borgere, der føler sig ensomme, med 25 procent i løbet af tre år vil Vejle Kommune iværksætte en række pilotprojekter og analyser og teste nye samarbejdsformer mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv.

Indsatserne tager udgangspunkt i to overordneded spor: “Vejen ud af ensomhed” handler om at udvikle en screeningsmetode for ensomhed og øge kendskabet og brugen af tilbud i den civile verden og skabe et overblik over de eksisterende tilbud. Det andet spor hedder ”Interesse- og arbejdsfællesskaber” og handler om at teste, om man gennem samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund kan skabe fællesskaber, som mindsker ensomhed blandt borgerne.

Kampen mod ensomhed stiller også nye krav til de medarbejdere i kommunen, der møder borgerne i hjemmet. De får en ny opgave i at have systematisk fokus på ensomhed og følge borgeren ud i aktiviteter i lokalsamfundet, som kan være en vej ud af ensomheden.

- Når medarbejderne kommer i borgerens hjem, så skal de ikke kun levere den ydelse, borgeren er visiteret til. De har også en forpligtigelse til at følge borgeren på vej ud i nogle ligeværdige relationer i civilsamfundet. For vi ved, at det at have en ligeværdig relation mindsker ensomhed, siger Anne Mette Lund.

Ny professionalisme

Et andet fokusområde for Anne Mette Lund og kommunens velfærdsforvaltning er, at frontmedarbejdernes faglighed skal gentænkes. Hjemmehjælperen må gerne bruge sin personlighed i mødet med en borger, og medarbejdere må gerne fortælle om sit eget liv for at skabe en personlig relation til en borger.

- Det er meget imod det, man gør de fleste steder, hvor man forsøger at adskille det personlige fra det professionelle. Det at bruge sin personlighed er faktisk også det, der gør én professionel. Når medarbejderne er derude, må de gerne have en relation til borgeren. Det kræver bare en bevidsthed om, at man bruger sin person, siger Anne Mette Lund og fortsætter:

- I en lang årrække har man sagt, at det drejer sig om at have en faglig og professionel rolle, og man skal passe på med ikke at lave relationer, der kommer ind i privatsfæren. Hvis vi skal løse noget af det her, skal vi ikke kun hjælpe borgeren over i ligeværdige relationer i civilsamfundet. Vi skal også gentænke den professionelle rolle og give lov til, at man bruger sin person og laver en form for personlig relation også, siger Anne Mette Lund.

Det kan både give borgeren følelsen af at have en meningsfuld relation. Men det har også en sidegevinst:

- Vi oplever, at medarbejderne sænker skuldrene og siger: “Puha, er det rigtigt? Nu har vi i så mange år fået at vide, at det må vi ikke, men det giver så meget mening i mit arbejde, at vi må det,” fortæller Anne Mette Lund.

I gamle dage kom budet med posten, drak en kop kaffe og hjalp måske lidt med hækken. I banken fik man en sludder, mens man hævede penge.

- Alle de offentlige personer, der før havde lidt mere tid, er væk, fordi alt kører effektivt. Spørgsmålet er, om vi har skudt os selv i skoen, fordi vi får nogle andre problemer som ensomhed og sårbarhed som konsekvens af vores iver efter effektivitet, spørger Anne Mette Lund, der har lavet masser af sagsfremstillinger til politikerne, hvor velfærdsforvaltningen har beskrevet de store fordele ved eksempelvis velfærdsteknologi.

- Det, vi desværre ikke har været gode nok til, er at beskrive de negative konsekvenser som for eksempel ensomhedsdimensionen, siger Anne Mette Lund.

Nære relationer

I november 2017 udgav DEFACTUM Region Midtjylland rapporten “Kortlægning og analyse af danske initiativer til ensomme,” hvor Mathias Lasgaard var med til at undersøge indsatserne mod ensomhed i Danmark.

- Vi har kortlagt de tilbud, der eksisterer flere steder - altså de tværgående, brede, nationalt forankrede indsatser. Det siger ikke direkte noget om de kommunale initiativer, som har tendens til at være enkeltstående og lokalt forankrede. Det er en vigtig præmis, understreger Mathias Lasgaard.

Kortlægningen viser, at antallet af tilbud til ensomme er steget markant. I 2017 identificerede Mathias Lasgaard 79 danske initiativer til ensomme, mens en lignende kortlægning fra 2012 fandt 30 initiativer. Den dominerende strategi i indsatserne mod ensomhed er at tilbyde mulighed social støtte og mulighed for social kontakt, fortæller Mathias Lasgaard.

 - Vi kan konstatere, at der er rigtigt mange aktivitetstilbud generelt. Det giver mulighed for flere kontakter, men følelsen af ensomhed er især forbundet med manglende kvalitet i relationerne. Der er ikke mange i Danmark, der er ensomme og samtidig totalt isolerede. De ensomme savner typisk nærhed, fortrolighed og dybere relationer. Hvis aktivitetstilbud skal virke som ensomhedslindrende, skal de gerne føre til nogle vedvarende relationer. At man lærer nogle at kende, som man ikke “bare” laver en aktivitet sammen med, siger Mathias Lasgaard og understreger samtidig, at der mangler viden om effekterne af indsatser mod ensomhed, og at det derfor er svært at afgøre, om der findes uforløste potentialer i kampen mod ensomhed.

- Vi hæfter os ved, at der er mange aktivitetstilbud. Der er mange, der arbejder ud fra en generel tese om at øge muligheden for social kontakt, og det kan jeg godt forstå grundideen i. Men et litteraturstudie tyder på, at effekten gennemsnitligt set er lille, hvis det står alene, siger Mathias Lasgaard.

Kommunen som brobygger

Ifølge Mathias Lasgaard er der en stigende erkendelse af, at velfærdsudfordringer som ensomhed kræver partnerskaber og samarbejder på tværs af det offentlige, civilsamfundet og frivillige foreninger.

- På tværs af forvaltningsområder og faggrænser eksisterer der kontakter mellem borger og kommune, der kan anvendes til at synliggøre initiativer, der er målrettet styrkelse af netværk eller afhjælpelse af ensomhed. Én af de muligheder, der er i kommunalt regi, er at bruge frontmedarbejdere til at bygge bro til forskellige tilbud i civilsamfundet, siger Mathias Lasgaard og fortsætter:

- Der har kommunen en kæmpe fordel, fordi de kender borgerne. De har en masse snitflader og arenaer. En anden mulighed er at tænke ensomhed ind på politiske og institutionelle niveauer, hvor kommunerne har nogle muskler at spille med, siger han.