Udkantsdanmarks udfordringer har gennem lang tid været på den politiske dagsorden, og Kommunen har i mange år dækket udviklingen på området. Helt tilbage i 1972 kunne man således i avisen læse en reportage fra Foreningen af Byplanlæggeres konference i Brabrand, hvor problemstillingen blev diskuteret. 

Her påpegede arkitekt Jørgen Jensen, hvordan småkommunerne i ‘udtyndingsområderne’ blev påtvunget krav, som de store kommuner slap for. I dag er begrebet ‘udtynding’ udskiftet med ‘udkant’, men beskyldningerne om, at storbyerne prioriteres på bekostning af udkantsområderne, lever endnu. Generelt er tonen i debatten dog ændret. Jørgen Jensen klagede for eksempel dengang over, at ”Velindoktrinerede byplankonsulenter fra centraladministrationen undertrykker de små kommuner”. 

Kommunens reportage præsenterede også en modpart til Jørgen Jensens synspunkter, nemlig Boligministeriets kommitterede i byplansager, afdelingsarkitekt Arne Gaardmand, der ikke fandt kritikken berettiget. 

”Vi kan ikke beklage udtyndingen, hvis vi samtidig går ind for kapitalens frie bevægelighed,” lød det fra Arne Gaardmand. Han forklarede desuden ministeriets politik med, at man måtte satse på de kræfter, der sikrede vækst og fremgang – en holdning, der kan genfindes i nutidens klager over, at den nye udligningsreform straffer kommuner med vækst.