For nogle var det en stor overraskelse, da den tidligere leder af plejehjemmet ”Lotte” sprang ud som liberal løvinde og meldte sig ind i Liberal Alliance. For andre en skuffelse - ikke mindst blandt de venstreorienterede, da den karismatiske kvinde modtog flere frihedspriser og anerkendelse blandt venstrefløjspartierne. Men det bør ikke komme bag på nogen, at hun har store frihedsidealer og et bankende liberalt hjerte, mener Thyra Frank, for, som hun siger: - På min gravsten skal der stå: Liberal fra vugge til grav.

Så er det slået fast. Kommunen har talt med Thyra Frank om liberalisme, frihed og respekten for det enkelte menneske.

Hvad betyder det at være liberal for dig?

Det handler om at bevare mangfoldigheden og forskelligheden. Jeg er ikke ultraliberalist, men liberal. Vi skal ikke være kopier af hinanden. Vi skal derimod blive ved med at være de originaler, vi er. Men vi skal også have et meget tætmasket sikkerhedsnet under de svage.

Er der ikke en kvalitetsforskel, hvis det er det offentlige, der står for de bløde velfærdsområder, fremfor private firmaer?

Det offentlige spilder millioner af kroner på ineffektivitet og bureaukrati. Der er blevet pumpet penge rundt i det her system, siden jeg kom ind i det i 1975. Og hvad er der sket? der er kommet færre på gulvet, flere bag skærmene gemt bag tunge sagsmapper. Der er kommet langt flere folk på ældreområdet i min tid, men det er ikke til omsorg og pleje. Det er til kontrol, papirnusseri og overvågning. Der er blevet flere bureaukrater og færre til at passe dem, som har brug for hjælp.

Men det er jo for at øge kvaliteten, at det offentlige dokumenterer?

De offentlige blander sig alt for meget i de mindste detaljer: Hvor højt eller lavt de ældres BMI er for eksempel. Om de må få rødt saftevand eller ej. Der bliver brugt uanede tid på detailstyring og afrapportering. Helt bogstavelig talt så kan ældre dø i vores velfærdssystem af sult og tørst, mens vi skriver om, hvor godt det går med beboerne. Det er både på hospitalerne, plejehjemmene og bostederne.  Vi er endt som administratorer, der er blevet fremmedgjorte overfor dem, som vi skal drage omsorg for og pleje for.

Det lyder jo næsten, som om Mogens Glistrup havde en pointe?

Det havde han bestemt, også her 40 år efter. Meget var jeg ikke enig i, men hans opgør mod tyranniet i det offentlige og den bureaukratiske stat var vigtigt.

Men hvordan hænger øget kvalitet hos de svageste grupper sammen med øget konkurrence mellem marked og stat?

Privat udbud er ikke et mål i sig selv, men konkurrencen er vigtig. At vi går efter det, som er bedst. Det handler ikke om at spare. Det handler om kvalitet. Når vi snakker privatisering, så skal de private virksomheder, som går ind og byder, ikke gå i kommunens fodspor. Det vil ikke øge kvaliteten. Det kan være det samme. Vi skal netop ikke standardisere. Vi skal have mange forskellige plejehjem. Både private og offentlige – som ikke ligner hinanden, og som ikke er udformet af djøf-ere ned til mindste detalje.

Men man har jo meget blandede oplevelser i Sverige, hvor man har udliciteret langt mere end i Danmark?

Ja, meget af det, er ikke lykkedes. Men det er det heller ikke for det offentlige, som på flere måder har spillet fallit. Vi skal have frihed til at tænke anderledes. Afprøve nye muligheder fremfor at gå rundt i de samme udslidte plejehjemssko. Det er en forældet tanke, at staten absolut skal stå for kernevelfærden. Og vi skal simpelthen have et opgør mod, at staten skal bestemme og detailstyre de ældres behov.

Saxo Bank-Hjemmet

Hvor mange plejehjem skal Saxo Bank drive?

De kan stå for ligeså mange, som det er muligt. Hvis han (Lars Seier Christensen, red.) gider drive dem, så vil jeg starte ’Saxo Bank-hjemmet” eller et ’Seiersminde’ i morgen. Og så skal jeg vise det offentlige, hvordan man gør det. Det eneste, jeg vil have, er, at alle har råd til at bo der for en folkepension. Det er et krav. Det er fint, at man kan tilkøbe forskellige ydelser. Én vil måske have hummer. Én anden vil hellere være fri. Men der skal være plads til alle. I dag ser vi, at de små plejehjem lukker. Så samler man folk i store plejehjem. Det får den konsekvens, at der skyder en masse private plejehjem op, som kun de rige har råd til. Det er ikke den vej, som vi skal gå. Alle skal have råd til at bo på private eller offentlige plejehjem for en folkepension.