De lider af astma og bronkitis, af dehydrering, diabetes, apopleksi eller noget helt andet. Ofte fortæller journalen historien om et menneske med en cocktail af sygdomme, der gør det svært at håndtere for et sundhedsvæsen med stadig flere opgaver og alt for lidt tid. 

Læg dertil, at de ofte tilhører samfundets svageste, har et spinkelt netværk, er ældre og kan have svært ved at forstå detaljer om deres sygdom og behandling. Og at de oftest indlægges akut – omtrent sådan er portrættet af den medicinske patient. 

Og der er mange af dem. Medicinske patienter fylder 40 procent af sengene i de danske hospitaler. I Ældre Sagen hører de alt for ofte historier om medicinske patienter, som bliver udsat for forhold, direktør Bjarne Hastrup ikke tøver med at kalde uværdige. Om overfyldte afdelinger og et stresset personale, og om generel forvirring om patientens diagnose og behandling.

”Ofte kommer informationen om, hvad patienten fejler, og hvordan han eller hun skal behandles, på sådan en måde, at hverken patienten eller de pårørende forstår det. Der er simpelthen så travlt på afdelingerne, at der ikke er tid til at give forklaringen. I det hele taget er patienternes ophold på de medicinske afdelinger præget af så meget stress, at den ældre patient mister orienteringen,” fortæller Bjarne Hastrup. 

Information går tabt

Desværre er patienten ikke den eneste, der mister orienteringen. Kommunikationen mellem den hospitalsafdeling, som behandler patienten, og den hjemmepleje og praktiserende læge, der skal tage imod efter udskrivelsen, er nemlig ofte så dårlig, at vigtig information om for eksempel patientens medicin går tabt. 

Hospitalernes it-systemer kan ikke tale med hjemmeplejens it, og personalet på den medicinske afdeling må ikke bruge e-mail til person-oplysninger, og er henvist til fax eller breve, når de skal orientere de kommunale sygeplejersker og patientens egen praktiserende læge om den videre pleje og behandling, efter patienten er udskrevet.  

Det betyder, at vigtig information om patientens behandling og medicinering ofte kommer for sent frem til de kommunale sygeplejersker eller går helt tabt, fortæller vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen:

”Når vi sender patienten hjem, så er det ofte med en meget lang medicinliste, og der kan meget vel være ændret i medicinen fra det, hun har fået tidligere, til det, hun skal have nu. Og hvis ikke man er helt opmærksom på de ændringer, så får patienten ikke den rigtige medicin, og så får mange af dem tilbagefald af deres sygdom og bliver genindlagt,” fortæller han.

Hver femte genindlægges

De medicinske patienter tegner sig for 430.000 årlige indlæggelser. Og hver femte af dem ryger tilbage på hospitalet kort tid efter, han eller hun er udskrevet - ofte på grund af den kommunikationsmæssige Bermuda-trekant mellem hospital, praktiserende læge og hjemmepleje. Meget beklageligt, mener socialchef i Brøndby Kommune, Bo Kristiansen.

”Det er en skandale, at vi skriver 2009, og vores sundheds-it stadig ikke taler samme sprog. Det er jo nogle meget komplekse behandlingsforløb, der skal håndteres af nogle helt inkongruente systemer,” siger socialchefen, der også synes, det vil være på sin plads med en fælles prioritering af de medicinske patienter, i stedet for som nu, hvor der er store forskelle i kommunernes indsats over for de kronisk syge.

I Brøndby investerer de blandt andet i oplysning for at forhindre indlæggelser og genindlæggelser af medicinske patienter. Her har kommunen de seneste år haft fokus på patienter med diabetes og KOL (rygerlunger), og har ansat en KOL–sygeplejerske og kører også en diabetes-skole, hvor man underviser patienterne i deres egen sygdom. 

”Det er vores erfaring, at det nytter at sætte ind med information, så patienterne og deres pårørende kan tage mere ansvar,” siger Bo Kristiansen, der lige har søgt Sundhedsstyrelsen om en million kroner fra puljen til den forstærkede indsats over for kronisk syge, så arbejdet kan fortsættes.

Viden en hjørnesten

Uddannelse og viden af personalet i kommunerne er endnu en hjørnesten i behandlingen af medicinske patienter. På Hvidovre Hospital mener vicedirektøren, at hospitalerne skal være med til at løfte den opgave blandt andet ved at hjælpe med at uddanne personalet på plejehjem og i hjemmeplejen til at se de tidlige tegn på, at en gammel, svag kroniker er ved at få det værre, så behandlingen i mange tilfælde kan sættes i værk allerede i hjemmet, så det slet ikke bliver nødvendigt at indlægge patienten. 

”Følge-hjem-ordninger, hvor sygeplejerskerne fra hospitalets medicinske afdeling besøger patienten i hjemmet efter udskrivelsen, kunne også være en idé,” mener Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital, og netop den model har for få år siden bevist sin succes i et forsøg fra Glostrup Hospital, hvor et hjemmebesøg en uge efter udskrivelsen viste sig næsten at kunne halvere antallet af genindlæggelser.

Men det handler ikke kun om kommuner, der ikke er dygtige nok til at tage imod patienterne, når de kommer retur fra hospitalet, mener formanden for kommunernes socialudvalg, Aabenraas borgmester, Tove Larsen. 

”Patienterne er jo ikke raske, når de bliver udskrevet i dag. De kræver intens pleje og er derfor både en stor opgave og en stor udgift, som vi i kommunerne har overtaget fra regionerne, og nu skal finde penge til, ” lyder det fra Aabenraa Kommune, hvor de nu tager konsekvensen af de mange medicinske patienter, der bliver sendt tidligt hjem. 

Inden for et år regner kommunen med at være færdig med at ombygge et plejehjem til et mini-sygehus, hvor patienterne kan blive passet af særligt kvalificeret personale.

”Det koster naturligvis nogle penge at drive sådan et mini-sygehus, men vi regner også med at kunne undgå en del indlæggelser og gen-indlæggelser, så der skulle også gerne være besparelser at hente,” siger Tove Larsen.