Svinekød og dansk madkultur har været et ømtåleligt emne i kommunal madkultur, siden ‘frikadellegate’ satte dagsordenen i Randers Kommune for fire år i siden. Med principielle diskussioner af, hvorvidt svinekød skulle være en obligatorisk del af menuen på daginstitutioner i en tid, hvor hensynet til ‘fremmede’ madkulturer truede danske madtraditioner, hvilket faldt politikere for brystet. 

Den diskussion repræsenterer fortsat et grundlæggende dilemma i kommunal kostpolitik, som senest viste sig i Favrskov, hvor byrådet efter hed debat vedtog at fjerne ordlyden ‘dansk kultur’ fra  kommunens officielle kostpolitik.

Begrundelsen var blandt andet, at begrebet ikke giver mening i 2020, hvor kostvaner er i fortsat forandring i takt med globalisering og ændret befolkningssammensætning, og hvor selve begrebet ‘dansk kultur’ er svært at definere i forbindelse med kost.

Men det vandt ikke gehør hos blandt andre venstremanden Anders G. Christensen, som i et indlæg i Lokalavisen Favrskov skrev:

- Jeg er stolt af at være dansker og holder af danske traditioner og vores danske levevis. At andre har en anden levevis og andre traditioner, respekterer jeg, men i Danmark er vi danskere, og har en lang dansk kulturhistorie med masser af gode danske traditioner, som netop er med til at forme os som nation.

Dilemma og paradoks
Afvejningen af tradition kontra mangfoldighed repræsenterede en problemstilling for forskerne bag en undersøgelse på Aarhus Universitet forrige år, som forsøgte at kortlægge kommunernes kostpolitik på børneområdet. 

- I kommunernes politikker blev vi opmærksomme på afvigende beskrivelser og ordlyd i forhold til børnegruppens sammensætning, og derfor blev vi nysgerrige på at kortlægge tilgangen til diversiteten i børnegruppen og dennes betydning for den pædagogiske opgave forbundet med måltidet, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Sarah Damgaard Warrer, cand.pæd og PhD-studerende.

Det handler om svinekød
Projektet konstaterede, at ‘svinekød eller ej’ er et afgørende stridspunkt i kommuner, som vægtede traditionel dansk madkultur, i forhold til kommuner med fokus på mangfoldighed og inklusion. 

Der var relativt få kommuner i førstnævnte kategori (16 pct.) over for 25 pct. i den anden ende af skalaen. De fleste kommuner befandt sig i midterfeltet med hensyn i begge retninger.

- Det er helt sikkert en problematik, som kunne være interessant at følge op på, fordi det er en løbende diskussion, hvad dansk madkultur dækker over, og hvad kommunens opgave er i forhold til at servere et måltid, som både sikrer sund kost og opfylder de pædagogiske formål. Her kan det være svært at adressere alle kriterier, hvis man insisterer på, at kosten skal indeholde eller ikke må indeholde bestemte elementer, siger Sarah Damgaard Warrer.

Hun henviser blandt andet til, at argumentationen for at holde fast i danske madtraditioner var, at dansk madkultur repræsenterer ‘sund mad’ i forhold til andre kulturer og påvirkninger udefra - selv om andre studier sætter spørgsmålstegn ved sundheden i traditionelle danske retter med kød, sovs og kartofler.

Kosten bevæger sig i den rigtige retning
Politik eller ej - Fødevarestyrelsens undersøgelse af kvaliteten af børneinstitutionsmad i kommunerne fra sidste år viste, at kvaliteten bevæger sig i den rigtige retning.

Ifølge undersøgelsen, som DTU udførte, blev  60-70 pct. af anbefalingerne fra Fødevarestyrelsens ‘Guide til sundere mad i daginstitutionen’(2018), for frokost og drikkevarer implementeret i tre ud af fire institutioner. 

- Børnene spiser en stor del af deres daglige mad i institutionen. Derfor er det vigtigt, at de tilbydes sund mad, der mætter, og som er sammensat således, at deres behov for næringsstoffer bliver opfyldt, påpegede kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander, der glædede sig over, at så mange daginstitutioner allerede havde fokus på fuldkorn, salt og sukker. 

I konklusionen på undersøgelsen understregede Else Molander dog også, at daginstitutionerne kan blive bedre. Måske fordi fokus på vegetarisme, klima og bæredygtighed også har utilsigtede sideeffekter.

Undersøgelsen viser nemlig, at daginstitutionerne for ofte til frokost og mellemmåltider tilbyder fx grød og vegetariske retter, der hverken indeholder kød, fisk, æg eller bælgfrugter. Og at det repræsenterer en risiko for, at børnene ikke bliver ordentlig mætte eller får nok næringsstoffer.