Virksomheder med et stort vandforbrug kan se frem til over 50 pct. rabat på deres spildevandsregning i 2018. Det er budskabet fra regeringen i den nye vækstplan for vand, bio og miljøløsninger, hvor det på baggrund af beregninger fra Forsyningssekretariatet vurderes, at vandsektoren kan effektiviseres for 1 mia. kr. Men det er ikke realistisk at en sektor, hvis årlige driftsomkostninger ligger på 3,5 mia. kr., kan effektivisere for knap en tredjedel af det samlede beløb.

- Det er nogle papirpenge, som man ikke har fundet endnu. Der står ikke noget om, at skattelettelsen er betinget af, at besparelsen rent faktisk kan findes hos vandselskaberne, og derfor er det ikke en finansieret skattelettelse, regeringen giver, siger Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomi ved Aalborg Universitet.

Ren sniksnak
Han påpeger, at Forsyningssekretariatets bud på et effektiviseringspotentiale i sektoren er et meget groft skøn.

- Alle besparelserne kan ikke realiseres, så skattelettelserne er - i et endnu uvist omfang – ufinansierede. Om man kan hente 50, 100 eller 150 mio. kr. ved jeg ikke, men man kan stensikkert ikke hente 700 mio. kr., siger Per Nikolaj Bukh.
De virksomheder, som har det største vandforbrug, vil fremover kunne dele besparelsen på 700 mio. kr. mellem sig. Den besked har i ugens løb vakt jubel i erhvervslivet, og det undrer ikke Per Nikolaj Bukh.

 - Det er en ren skattelettelse til nogle helt specifikke, vandforbrugende erhverv, som er finansieret af forbrugerne. Man skal ikke købe løftet om, at forbrugerne eller skatteyderne ikke vil mærke det, det er ren sniksnak, siger han.   

Det bakkes op af direktør i brancheorganisationen for vand-og spildevandsselskaber, DANVA, Carl-Emil Larsen.

- Efter vores vurdering er der i virkeligheden tale om at man laver en omfordeling, så de små, private kunder kommer til at betale for de store selskabers lettelse. Man forsøger lidt smart at forklare, at det ikke kommer til at koste nogen noget, men det kommer det helt sikkert til. Det kommer til at koste den lille forbruger, siger Carl-Emil Larsen.

Forekommer bizart
Carl-Emil Larsen understreger, at vandselskaberne allerede har arbejdet med effektiviseringer i mange år.

I forligskredsen bag vandsektorloven har man netop skudt et evalueringsarbejde i gang, som skal vurdere, om loven fra 2009 er skruet rigtigt sammen. I DANVA stiller man sig kritisk over for at man ikke venter på resultatet, før man laver flere tiltag.

- Vi forventer, at det helt centrale i den evaluering og kommende lovrevision er den økonomiske regulering. Derfor forekommer det bizart at man – stort set samtidig med at evalueringen skydes i gang – lige pludselig sætter nogle nye tidsfrister ind i præcis den samme regulering, siger Carl-Emil Larsen.

Påvirker kvaliteten
Han peger på, at det er svært at se, hvordan selskaberne kan gøre tingene billigere i dag, fordi de pålægges stadig flere opgaver. Og de mange krav har konsekvenser for vandsektorens fremtid.  

- Man kan frygte, at det i sidste ende vil påvirke kvalitet og service. En naturlig konsekvens kan være, at vi ikke kan leve op til at undgå oversvømmelser i forbindelse med regn, for hvis man ikke har ressourcerne, så bliver det svært at leve op til de yderligere ting, vi bliver bedt om, siger Carl-Emil Larsen.

Denne besked bliver hermed afleveret et par uger efter forventningerne til vandselskabernes øgede engagement i klimatiltag over jorden blev offentliggjort i regeringens vejledning til de kommunale klimatilpasningsplaner.