Utallige ture med barnevognen på gader og stræder, lege på gulvtæppet og endeløse nætter. Det har tidligere primært været mødre, der har haft de oplevelser i deres barns begyndelse på livet.

Historisk har mødrene været de primære barselstagere, mens fædrene har fortsat deres dagligdag på arbejdet. Men sådan er det ikke længere.

Den 2. august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft. Her blev 11 ugers barsel øremærket til far eller medmor. Hvis far eller medmor ikke tager de øremærkede orlovsuger, bortfalder ugerne.

Og det har fået flere fædre til at tage barsel. Efter et år med øremærket barsel er antallet af fædre på barsel på landsplan steget med 40 pct.

I samme periode er antallet af mødre på barsel faldet med 12 pct.

Det viser nye tal fra Jobindsats. Det er fra juli 2022 til juli 2023, at antallet af fædre på barsel er øget.

Det er første gang, det er muligt at se data for et helt år med øremærkede barselsuger.

Det kommer ikke bag på lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, at udviklingen efter et år med de nye barselsregler er så markant.

- Det er jo ikke en kæmpe overraskelse, at det er sket relativt hurtigt. Når man har et system, hvor at, hvis du ikke tager barslen som mand, forsvinder den, vil man jo fremstå som idiot, hvis ikke man tager barslen, siger han.

- Før har mænd været i dilemmaer, hvor de har skullet forhandle med arbejdsgiveren og partneren for at få barsel. De forhandlinger er jo blevet meget lettere, for nu er det en rettighed. Når du strikker systemet sammen på den her måde, ser du den samme udvikling som i Norge, Sverige og Island.

Island var først ude

Vores nordiske nabolande har været tidligere ude, når det har handlet om ligestilling på barselsområdet.

Allerede i 2000 indførte Island en lovændring, der gav øremærket barsel på tre måneder til henholdsvis mor og far og desuden tre måneder til deling.

I dag har hver islandsk forælder ret til seks måneders barselsorlov. Seks uger kan overføres.

Ifølge mandeforsker Kenneth Reinicke viser det seneste års udvikling, at det har været politiske årsager, der har gjort, at danske fædre har taget mindre barsel end fædre i de øvrige nordiske lande.

- Det er ikke, fordi der har været den store forskel på danske og svenske og norske mænds maskulinitet. Det her handler om politik. Og det handler om, hvilke redskaber og instrumenter man tager i brug, siger han.

Når den nybagte far bliver en mere aktiv del af familielivet, er det "en win-win-win-situation", mener Kenneth Reinicke.

En fordel for mødrene

Det er ifølge ham både far, barn og mor, der vinder på det.

Især økonomisk er der fordele for moren. Når mødre tager størstedelen af barslen, kan det have negativ indflydelse på hendes karriere, hendes økonomi og hendes pensionsopsparing, lyder det fra Danica Pension.

- Det er positivt for både økonomi og opgavefordeling derhjemme. Og det kan på sigt få betydning for kvinder og mænds lønforhold og på længere sigt også have betydning for pensionsformuen, at mænd i højere grad deltager på hjemmefronten i barnets første leveår, skriver seniorøkonom Britt Dinesen Christiansen i et skriftligt svar.

Kvinder sparer i gennemsnit 24 pct. mindre op til pension end mænd.

En af årsagerne skal findes i barslen. Derfor kan det ifølge Danica forventes, at det gab bliver mindre, nu hvor barslen bliver mere lige fordelt.

For en 30-årig med en månedlig pensionsindbetaling på 5.000 kroner vil 11 ugers ekstra pensionsindbetalinger betyde, at opsparingen på pensionstidspunktet vil være cirka 27.600 kroner større. Det viser beregninger fra Sampension.