8.000 kroner. Så stor er forskellen på en gennemsnitlig lederløn i det offentlige og i det private erhvervsliv. Hvor en offentlig leder i snit kan regne med en månedsløn på 43.549 kroner, kan lederne i det private glæde sig over 51.508 kroner om måneden, viser Ledernes lønstatistik. 

Men at sammenligne de to lønninger er helt hen i vejret, mener lektor Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet, der blandt andet forsker i løn. 

”Man kan ikke sammenligne lønninger i det offentlige og i det private direkte, for der er tale om to forskellige lederkarrierer med forskellige jobvilkår. Hvis man vil sammenligne lønnen i det offentlige, skal man sammenligne lønnen i for eksempel en kommune med lønnen i en anden kommune,” siger Jørgen Stamhus. 

Kurt Klaudi Klausen, professor ved Syddansk Universitet, ser lønforskellen mellem de to sektorer som et udtryk for et stadigt løneftersløb i det offentlige. 

”Kigger vi på mellemlederniveauet i det offentlige, er lønforskellen stadig lige i overkanten. Et lederjob i det offentlige er hårdt og kan være sværere og mere utaknemmeligt end i det private erhvervsliv på grund af krydspres og modstridende hensyn, man skal håndtere. Det skal afspejle sig i lønnen, så der er et incitament til at tage et lederjob i det offentlige,” siger Kurt Klaudi Klausen. 

Han mener, at lønforskellen kan forhindre ledere fra det private erhvervsliv til at tage et lederjob i det offentlige. 

”Vi ser meget lidt trafik mellem det offentlige og det private, og her kan lønnen være en barriere for mobiliteten mellem de to sektorer. Det er skidt, for det er altid godt at få nogle friske øjne på ens virksomhed,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet er dog langtfra enig i, at lønnen bærer skylden for den manglende udveksling mellem ledere i det offentlige og i det private. 

”Grundlæggende er der tale om to virksomheder, der drives på forskellige måder, som kræver forskellige faglige kvalifikationer. Det er årsagen til, at der ikke er større trafik mellem de to sektorer og ikke lønnen,” siger Jørgen Stamhus.

Løn som redskab

Men at tro, at løn ingen rolle spiller, er dumdristigt, mener Ledernes formand, Svend Askær. Hvis man fremover vil rekruttere de bedste ledere, kan man ikke ignorere lønforskellen mellem sektorerne. 

”Løn er et vigtigt ledelsesredskab. Hvis vi skal nedbryde de vandtætte skotter, der i dag findes mellem det offentlige og private, er det tvingende nødvendigt at kunne give ledere i det offentlige en løn, som matcher beløbene i den private sektor,” siger Svend Askær. 

Han ser gerne, at det i højere grad bliver muligt at aflønne og belønne offentlige ledere efter indsats og ikke efter anciennitet og løntrin.  

”Lønnen i det offentlige er betinget af alt for stive og ufleksible lønrammer. Væsentligt bedre muligheder for individualisering af lønnen er vigtig, hvis man vil rekruttere nye dygtige ledere og motivere privatansatte ledere til at søge lederstillinger i det offentlige,” siger Svend Askær. 

Differentiering på vej

Kurt Klaudi Klausen understreger, at det offentlige aldrig vil være lønførende, og at man aldrig vil opleve ”de eksorbitant høje lønninger, som vi ser i det private”. Alligevel vurderer han, at Svend Askærs ønske om mere differentiering af lederløn i det offentlige vil blive opfyldt.  

”Ligesom vi har set det med topchefposterne, tror jeg også, at vi i fremtiden vil se lønnen på mellemlederniveauet stige, så også skolelederen eller lederen på et plejehjem får en mere attraktiv individuel løn, fordi man er villig til at værdsætte gode ledere i det offentlige,” siger Kurt Klaudi Klausen.