I Danmark må enhver trave ned ad gamle markveje for at komme ud i naturen. Også selvom vejen ligger på en landmands private grund. Men flere stier og markveje forsvinder fra det åbne land, og i nogle tilfælde sker det ulovligt.

Det viser en undersøgelse, Friluftsrådet lavede i forået.

De seneste 12 år har landets kommuner nemlig fået 470 borgerhenvendelser om nedlagte veje, som kommunen ikke vidste var blevet spærret eller sløjfet.

- Det er bekymrende, at så mange markveje bliver nedlagt uden at have været anmeldt til kommunen. For det skader danskernes mulighed for at opleve naturen, siger Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet, en paraplyorganisation, som arbejder for danskernes friluftsliv.

Friluftsrådet undersøgte antallet af nedlagte markveje og stier i 95 kommuner og kom frem til, at der i de seneste 12 år har været over 900 sager om nedlæggelser. Halvdelen af dem er borgerhenvendelser, der omhandler nedlagte veje, hvor kommunen aldrig modtog en anmeldelse.

Naturbeskyttelseslovens § 26 a siger ellers, at en lodsejer skal anmelde det, hvis man vil sløjfe en sti eller vej med væsentlig rekreativ værdi. Herefter har kommunen fire uger til at reagere, før lodsejeren kan pløje marken op. Kommuner har i 216 tilfælde siden 2007 besluttet, at en vej ikke måtte nedlægges.

- Men kommunerne har jo ikke en chance, når lodsejere ikke engang følger ordningen, siger Niels-Christian Levin Hansen.

Lodsejere mangler viden
Friluftsrådet har på opfordring fra kommunen.dk taget en stikprøve af de 470 borgerhenvendelser, kommunerne havde modtaget. Stikprøven i tre kommuner viser, at henvendelserne kun sjældent omhandler de samme veje.

Men det står ikke klart, om alle borgerhenvendelser drejer sig om markveje, der ikke måtte nedlægges i forhold til Naturbeskyttelsesloven. Det er nemlig kun markveje, som fører ud til udsigtspunkter, strand, skove eller som har en væsentlig rekreativ funktion, der er omfattet af loven og ikke må nedlægges uden forudgående anmeldelse.

Alligevel mener Friluftsrådet, at der eksisterer yderligere ulovlige nedlæggelser, som kommunerne aldrig hører om, fordi der ikke er nogen utilfredse borgere, der henvender sig. Rådet tror dog ikke, de mange sager skyldes ond vilje hos lodsejerne.

- Det er ikke mit indtryk, at lodsejere bevidst lader være med at anmelde. Det drejer sig nok nærmere om manglende viden. Derfor tror jeg, at vi med en oplysningskampagne kan nedbringe antallet af uanmeldte sager, siger Niels-Christian Levin Hansen.

Det er Landbrug & Fødevarer enig i. Viceformand Lone Andersen forklarer, at organisationen på baggrund af de nye tal nu vil skærpe oplysningen til sine medlemmer.

-  Vi vil gerne tage på os at informere vores medlemmer grundigere om ordningen. Men vi synes, anmeldeordningen fungerer rigtig fint. Den er enkel, og derfor virker den, og vi kan se på undersøgelsen, at der blev anmeldt 420 nedlæggelser helt efter bogen, siger hun.

Efter kommunen.dk talte med Lone Andersen, har Landbrug & Fødevarer fortalt, at de allerede nu arbejder på at informere sine medlemmer. Det kommer enten til at ske via medlemsbreve, Landbrugsavisen eller på hjemmesiden Landbrugsinfo.dk.

Helt vildt bureaukratisk
Selvom Friluftsrådet er tilhængere af oplysning til lodsejere, mener rådet ikke, at Landbrug & Fødevarer helt kan stoppe antallet af uanmeldte nedlæggelser. Niels-Christian Levin Hansen foreslår derfor en lovændring, så lodsejerne ikke automatisk får tilladelse, hvis kommunen ikke vender tilbage indenfor fire uger. I stedet foreslår Friluftsrådet, at kommunerne skal give en tilladelse, før en markvej kan sløjfes.

Men det er en dårlig idé, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

- Det vil blive helt vildt bureaukratisk, og det kommer til at tage en masse tid, og der kan komme flere klager. Vi er ikke afvisende for justeringer på det her område, men vi har tillid til den nuværende ordning og kommunernes håndtering af den, siger viceformand Lone Andersen.

Af Friluftsrådets undersøgelse fremgår det, at 24 kommuner tilsyneladende ikke har haft sager i de seneste 12 år. Det kan skyldes, at kommunerne journaliserer sagerne forskelligt og ikke har kunnet finde dem frem til undersøgelsen, eller at kommunerne nedprioriterer området meget.

- Behandlingen af anmeldelser varierer meget fra kommune til kommune. Nogle bruger mange ressourcer på sagerne, mens andre ikke behandler dem særlig grundigt. En ordning, hvor der skal gives tilladelse, vil gøre, at kommunen tager stilling til den specifikke markvej hver gang, siger Niels-Christian Levin Hansen fra Friluftsrådet.

Kommunale kompromisser
I 110 sager har kommuner og lodsejere sammen fundet en ny placering til en vej eller sti, som ellers ikke måtte nedlægges. Sådanne løsninger ser Landbrug & Fødevarer som et godt alternativ.

- Det er en pragmatisk måde at løse det på, og den dialog bakker vi op om. Vi vil jo også gerne have, at folk kan komme fra a til b og og nyde naturen, siger Lone Andersen, som bliver bakket op af Friluftsrådet.

- Det er oplagt, når vi kigger på tallene, at der skal være en tættere dialog mellem kommunerne og lodsejerne, siger Niels-Christian Levin Hansen og fortsætter:

- Mange steder findes der faktisk fornuftige løsninger. Det kan godt være, at en markvej skal nedlægges, men så kan man ofte lave en ny sti et andet sted i området.

Han påpeger, at kommunerne bør sætte større fokus på området. For når borgerne har ret til at nyde det åbne land, skal der også være stier, man kan færdes på.

- Det er vigtigt, at lokalpolitikere er klar over, at nedlagte markveje har en direkte indflydelse på borgernes mulighed for at komme ud i naturen. Næsten hver gang en markvej forsvinder, forsvinder der også en mulighed for at cykle ud til en skov, ride en tur eller vandre som spejder, siger han.

Kommunen.dk kontaktede Miljøstyrelsen for at spørge, om anmeldeordningen fungerer efter hensigten. Men det var ikke muligt at få en kommentar.