Hjørring har flest sager om ulovligt nedlagte stier, men også flest lovlige
Hjørring har flest sager om ulovligt nedlagte stier, men også flest lovlige
I de seneste 12 år er 45 stier og markveje blevet nedlagt i Hjørring, uden kommunen har fået det at vide fra lodsejeren, der nedlagde vejen. Det er ellers lovpligtigt at anmelde det til kommunen, hvis lodsejeren vil spærre eller sløjfe en vej, som bliver anvendt af borgere til at komme ud i naturen.
Og med 45 sager er Hjørring den kommune, der har langt flest uanmeldte sager i hele landet. Det viser en undersøgelse foretaget Friluftsrådet før sommerferien.
- Jeg ved ikke, om vi har flest sager, fordi vi har mange stier og meget natur i kommunen, eller om det er, fordi vi registrerer og journaliserer mere end andre kommuner. Men vi har i hvert fald mange borgere, som går, cykler og rider ude i naturen, og de melder ind til os, hvis de ikke kan komme videre, fordi en sti er spærret, fortæller Jens Pedersen, leder af team natur i Hjørring Kommune.
Udover flest ulovligt nedlagte markveje har kommunen også flest lovlige anmeldelser. Siden 2007 er der nemlig kommet 57 anmeldelser fra lodsejere.
- Begge typer sager opstår ofte, når nye ejere overtager en ejendom og for eksempel er trætte af, at folk rider på en sti, der går over deres jord. Så sætter man et skilt op med “adgang forbudt” eller spærrer med en bom eller pløjer grusvejen op. Og det går jo ikke, hvis det ikke først har været anmeldt til kommunen, siger Jens Pedersen.
Ifølge Naturbeskyttelseslovens §26 a skal en lodsejer anmelde det, når man vil nedlægge en vej med væsentlig rekreativ værdi. Herefter har kommunen fire uger til at reagere, hvis vejen skal forblive åben for almindelige borgere.
- Typisk tager vi ud og kigger på stien og tager en snak med lodsejeren. Mange sager løser sig så ved, at lodsejeren fjerner det skilt, han har sat op. Når en sti er nedlagt uden anmeldelse, er det ofte folk, der ikke kender lovgivningen, eller som er trætte af, at folk rider eller går forbi, siger Jens Pedersen.
Politi og klagenævn
Jens Pedersen bryder sig ikke om de konflikter, der kan opstå, når naboer er uenige om en sti, eller når lodsejere vil spærre en vej af, som andre bruger for at komme ud i naturen.
- Vi prøver altid at undgå forbud og politianmeldelser. Så vil vi hellere gå i dialog med lodsejeren. Hvis det så tangerer til nabostridigheder, stiller vi en mediator til rådighed, som kan mægle sig frem til en løsning. Det er ikke altid, det lykkes, men det hjælper som regel, siger Jens Pedersen.
Kommunen bruger en mægler fra sin erhvervsafdeling, som har erfaring med konflikter. Men skulle mægleren eller kommunens dialog mislykkes, kan stridigheden sendes til et klagenævn.
- Det er den sidste mulighed, men der er bare nogle få tilfælde, hvor dialog ikke kan lade sig gøre. Vi har stadig en del klager, som ligger hos Nævnenes Hus, for det tager lang tid at få dem behandlet. Nogle gange har vi oplevet, at det kan tage to til tre år, og ventetiden kan blive problematisk, hvis det er en konflikt mellem naboer, siger han.
Hjørring har et generelt fokus på at bevare adgangen ud i naturen, da de har fem Natura 2000-områder og brander sig selv som Naturkommunen. Derfor har man også en årlig pulje på 50.000 kr., som kan bruges til at anlægge og kortlægge stier.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.