Undersøgelsen fra Rigsrevisionen af den statslige tilskudsforvaltning viser, at nogle ministerier har haft særligt svært ved at sikre, at deres tilskudsmidler bruges fornuftigt. I Social- og Integrationsministeriet har der manglet klart opstillede mål for hvert fjerde tilskud, de har ydet. Og kun i ét tilfælde har tilskudsmodtageren lavet korrekt forvaltningsrevision, altså fået en revisor til at tjekke deres håndtering af tilskuddet for at se, om pengene er brugt effektivt og sparsommeligt. Socialminister Karen Hækkerup (S) tager Rigsrevisionens ord alvorligt, men påpeger også, at det er komplekst at vurdere, om tilskudsmidler opnår det, de skal.

- Generelt er der på social- og integrationsområdet mange faktorer, som er afgørende for, om støttemidler medfører reelle forandringer for de svagest stillede i vores samfund, skriver hun i et svar til Kommunen.

Karen Hækkerup har, i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, indledt et arbejde med at kategorisere tilskudsprojekterne for at sikre en bedre anvendelse af ministeriets puljemidler.

- Et af de første initiativer, som vi implementerer, er et kategoriseringsværktøj, som skal sikre, at vi måler på det rigtige, og at vi måler på den rigtige måde, skriver hun og tilføjer, at det er et ud af en række initiativer, som bliver rullet ud over de næste to år.

Svære småtilskud

I Børne- og Undervisningsministeriet har irettesættelsen fra rigsrevisorerne ligeledes gjort indtryk. Ministeriet har kun opstillet klare mål for anvendelse ved 10 ud af deres 20 tilskud, og i blot fem tilfælde har modtagerne foretaget forvaltningsrevision, der levede op til ministeriets krav.

- Rigsrevisionens kritik bliver altid taget meget alvorligt. Det er ikke noget, man kan sidde overhørig, og det har ministeriet heller ikke tænkt sig at gøre denne her gang, siger Steffen Bang, chefkonsulent og daglig leder af ministeriets puljesekretariat.

Han forklarer, at man siden 2011 blandt andet har oprettet et puljesekretariat adskilt fra fagkontorerne for at sikre, at administrationen bliver prioriteret, og man bliver bedre til at leve op til kravene om tilskudsforvaltning.

- Der har været ret stor forskel på tværs af vores afdelinger på, hvordan man har administreret det, og hvad man har brugt pengene til, siger han og tilføjer, at klare, overordnede mål kan være nyttige i forbindelse med store projekter såsom tolærerforsøg, hvor man kan måle klart på, hvor det virker, og hvor det ikke gør.

Men med et driftstilskud til eksempelvis Skoleskibet Fylla på 25.000 kroner er det svært at opstille samme skarpe mål for, hvornår pengene er brugt mest fordelagtigt.

- Så længe deres regnskaber ser ordentlige ud og ikke går i minus, og så længe eleverne bliver sendt på langfart hvert år, så får vi jo noget for pengene, siger Steffen Bang.                                :