Selv om haller på skoler er booket til skolebrug i dagtimerne, og skolereformen lægger op til masser af bevægelse, betyder det ikke, at der er sved, grin og gang i den på halgulvene.

Faktisk tyder undersøgelser på, at skolehaller står tomme i over halvdelen af dagtimerne, og i tidsrummet kl. 16-22 bruges de mindre end andre kommunale eller selvejende idrætsanlæg.

- Skolehaller har nogle udfordringer med benyttelsen, og brugertilfredsheden heller ikke er så høj som i andre kommunale eller selvejende haller, siger adjunkt Jens Høyer-Kruse fra Syddansk Universitet. 

Jens Høyer-Kruse er en af forskerne bag undersøgelsen ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’ fra Idrættens Analyseinstitut og Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Desuden har han bl.a. været med til at lave en undersøgelse af idræts- og fritidslivet i Vordingborg Kommune i 2019.

Fulgte livet i hallerne med kameraer

Vordingborg-undersøgelsen er interessant, fordi den dokumenterer, hvad forskerne i flere år har haft en mistanke om: At selv om skolehaller er booket kl. 8-16 til skolebørn, udnyttes de ikke fuldt ud. I undersøgelsen blev benyttelsen dokumenteret ved hjælp af kameraer, der var sat op i fire uger i foråret 2019.

- Vi undersøgte syv store idrætshaller i kommunen, hvoraf seks er skolehaller. De syv haller havde en gennemsnitlig benyttelse på 39 pct. af tiden i tidsrummet kl. 8-16 på hverdage. Så i over halvdelen af tiden står de altså tomme og kunne potentielt danne ramme for idræt for ældre, ledige eller andre, der gerne vil være aktive i dagtimerne, siger han.

Det er ikke givet, at man kan overføre resultaterne fra Vordingborgs skolehaller til landsplan. Men på den anden side er der heller ikke noget, der taler for, at Vordingborg Kommune skulle være speciel på dette område i forhold til andre kommuner, vurderer forskeren.

- Benyttelsen i skolehaller er en varm kartoffel i mange kommuner. Man ved godt, at hallerne ikke er i brug hele tiden, og at andre står på spring for at få adgang. Men skolerne ønsker, at hallen er til rådighed kl. 8-16, fordi det giver fleksibilitet. Emnet diskuteres mange steder, fortæller han.

Bruges mindre end andre haller kl. 16-22

Antallet af skolehaller varierer mellem kommunerne. Nogle steder ligger næsten alle idrætsanlæg i tilknytning til en skole, og de drives af skolen og vedligeholdes af en pedel eller et kommunalt serviceteam. I andre kommuner er skolens hal drevet som et kommunalt eller selvejende idrætsanlæg, hvor en halinspektør og et brugerråd eller en bestyrelse udgør ledelsen.

Uanset driftsform, er eftermiddags- og aftentimerne kl. 16-22 prime time i idrætshallerne. Her fylder foreninger landet over hallerne med børne- og voksentræning, når landet altså ikke er lagt øde i kampen mod coronavirus.

 Men ifølge ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’ er benyttelsen af skolehaller ikke nær så høj som i andre kommunale og selvejende haller i eftermiddags- og aftentimerne.

Skolehaller bookes af foreningerne i 85 pct. af tiden, men det sker oftere, at brugerne ikke dukker op til de bookede tider i skolehaller end i andre driftstyper af haller. Det betyder, at fremmødeprocenten kun er 70, hvor den er højere i øvrige kommunale haller (79) og i selvejende idrætsanlæg (75).

Ser man på alle idrætsanlæg under ét, altså inkl. skolehaller, er der aktivitet i anlæggene i 61 pct. af tiden mellem kl. 16 og 22 på hverdage. I skolehaller gælder det i 60 pct. af tiden. Selvejende haller ligger med 58 pct. lidt lavere, men de har trods alt en bedre fremmødeprocent.

Driftsform smitter af på brugertilfredshed

Skolehaller har også en lavere brugertilfredshed end andre kommunale og selvejende haller, viser forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’. Her undersøgte forskerne brugertilfredshed i 500 idrætsfaciliteter landet over ved hjælp af mere end 22.000 spørgeskemaer, som blev besvaret af trænere, udøvere, forældre, der hentede børn og andre, der havde deres gang i hallerne i tidsrummet kl. 16-22 på hverdage.

Brugerne i skolehaller er især ikke så tilfredse som andre hvad angår rengøring, vedligehold og om hallen opfattes som inspirerende og indbydende.

Desuden er brugertilfredsheden med personalet lavere i skolehallerne. Der er spurgt til, om personalet opfattes som venlige, hjælpsomme og nemme at komme i kontakt med. Men virkeligheden er, at mange skolehaller fungerer som ’nøglehaller’ efter skoletid. Brugerne har en nøgle og kan låse sig ind, når pedellen er gået hjem. Det er muligvis dét, der afspejles i undersøgelsen, forklarer Jens Høyer-Kruse.

- Skolelederen er jo leder af en hel skole og må prioritere midlerne til de forskellige undervisningslokaler, herunder idrætshallen. Så kan det måske være svært at prioritere rengøring og vedligeholdelse af idrætshallen over fx fysiklokalet. I en selvejende hal, derimod, har halinspektøren og halbestyrelsen kun den opgave at få hallen og udendørsområderne til at fungere godt. Det kan måske forklare disse forskelle i brugertilfredsheden, siger han.

Det er også afgørende for hallens fysiske tilstand, at lederen har sin daglige gang i hallen, viser ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’. Der er dog ikke nævneværdig forskel på skolehallers fysiske tilstand i forhold til andre haller, de ligger blot i den lave ende sammen med de andre kommunale faciliteter. 

Drift af skolehaller udgør et mørketal

Hvor meget driften af skolehaller koster kommunerne, det er et tal, som er meget vanskeligt at gøre op.

Driften af andre idrætsanlæg budgetteres via kommunernes midler til fritid og kultur, og de løber op i over fire mia. kr. årligt. Den offentlige støtte til idrætslivet foregår primært ved, at kommuner stiller faciliteter gratis eller billigt til rådighed for foreningslivet.

Men skolehaller udgør et mørketal. De finansieres hovedsageligt inden for skolernes budget, og her er det som regel ikke udspecificeret, hvor mange penge hver skole bruger på driften af hallen. Der er dog store forskelle på, hvordan kommuner opgør deres udgifter til drift af idrætsanlæg, og det gør sammenligning på tværs af kommuner til en nærmest umulig opgave.

Skal hver skole booke sin egen hal?

Spørgsmålet er, om det er holdbart for kommunerne at have en række skolehaller stående med ledig tid i dagtimerne, samtidig med at forskellige grupper af borgere ønsker at bruge hallerne til idræt og bevægelse. 

- Jeg tror, vi vil se, at nogle kommuner indfører booking af skolehallerne i dagtimerne, på samme vis som når brugerne skal booke hallen efter kl. 16, siger Jens Høyer-Kruse.

- Det vil betyde, at skolelederne skal booke skolehallen i de tidsrum, hvor skolen skal bruge den. Måske vil de også kunne forhandle sig til noget ’buffertid’, der giver en fleksibilitet. I andre tidsrum vil foreninger og andre grupperinger så kunne komme til.

 Mange kommuner arbejder netop nu med en idrætsfacilitetspolitik, hvor dette område muligvis også diskuteres.