Pengene skal følge patienten, når kommuner fremover skal overtage sundhedsfaglige opgaver som konsekvens af regeringens og Dansk Folkepartis planlagte farvel til regionerne. Bliver aftalen endeligt vedtaget efter et valg, skal sundhedshuse være omdrejningspunktet for nære sundhedsvæsen.

Og så skal kommunerne til at afholde valg til de pårørenderåd, som er indlemmet i aftalen, siden regeringen for første gang præsenterede den i januar.

Også opgaver som kollektiv trafik, miljø og specialundervisning skal overgå til kommunalt regi, og sundhedsvæsenets nye struktur skal som udgangspunkt finansieres af den såkaldte Nærhedsfond.

- Kommunerne bliver et helt centralt omdrejningspunkt for den her reform. Flere opgaver vil flytte herud sammen med patienter og læger, og de 21 sundhedsfællesskaber vil være drivkraften i det. Det er ikke kun opgaver, men også ressourcer, der flytter med, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Sundhedshuses økonomi
4 mia. kr. af de i alt 8,5 mia. kr. i Nærhedsfonden skal bruges til at etablere 35 nye sundhedshuse, som skal leve op til den nationale handlingsplan for behandlinger, som regeringen og DF har aftalt, at Sundhedsstyrelsen skal lave.

Den skal give faste rammer for, hvordan en behandlingsopgave skal løses i kommunalt regi, i sundhedshuse, i almen praksis og på sygehusene.

Der skal også indføres faglige kvalitetsstandarder på sygdomsområder, som kommuner allerede beskæftiger sig med - for eksempel socialpsykiatriske tilbud.

Kommuner vil ifølge aftalen blive kompenseret i forbindelse med kvalificering og kompetenceopbygning for at kunne leve op til standarderne gennem henholdsvis Nærhedsfonden og DUT-princippet.

- Der bliver ikke bare en opgaveglidning, men en opgaveflytning. Pengene følger patienten. Det betyder kort og godt, at kommunerne skal kompenseres for, hvad det koster at behandle patienterne. Derfor vil Økonomi- og Indenrigsministeriet også se på, hvordan udligningen kan indrettes til det efter valget, siger økonomi- og indenrigsministeren.

I aftalen står der, at de afledte udgifter af, at kommunerne gradvist overtager flere og flere opgaver, kan variere, og at ministeriets finansieringsudvalg derfor skal afdække, hvordan man via udligningsordningen kan korrigere forskellene og justere selve ordningen. Det skal ske inden efteråret 2019.

4 mia. fordelt landet over
Aftalen om sundhedsreformen betyder, at der er en kommunal medfinansiering på sundhedshusene på 25 pct. Det vil sige, at det samlet beløber sig til 5,3 mia. kr. til de i alt 35 nye sundhedshuse.

De 4 mia. kr. fordeles, så halvdelen splittes ligeligt ud på de 21 sundhedsfællesskaber, og resten fordeles efter indbyggertal i sundhedsfællesskaberne.

Sådan fordeles de 4 mia. kr. landet over. Kilde: Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig

Sundhedsfællesskaberne skal også være primus motor i at udvikle sundhedshusene og sørge for, at pengene efterfølgende bliver fordelt ligeligt i sundhedsforvaltningens overordnede optageområde.

Ifølge regeringen og DF skal økonomisk svagt stillede kommuner prioriteres gennem et lavere krav til egenfinansiering og til eventuelt at få låneadgang. Samtidig øremærkes 150 mio. kr. til København og Frederiksberg kommuner, fordi de ifølge aftalen har mange solo-læger.

Sundhedshusene skal bestå af alment praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, jordemødre, den kommunale hjemmesygepleje mm.

Ifølge aftalen kan husene have flere forskellige ejerforhold, men kan bl.a. etableres af kommunerne efter beslutning i et af de 21 lokale sundhedsfællesskaber. Kommunerne skal så ansøge om midler, der kan bruges til at etablere eller renovere offentligt ejede sundhedshuse, hvor 'myndighederne' udlejer lokaler til praktiserende sundhedspersoner- eller tilbud.

Kommuner skal stå for pårørenderåd
De 21 sundhedsfællesskaber skal bestå af to 'lag': Et driftmæssigt og et politisk. Det første består af en repræsentant fra hver af de mellem fire og fem kommuner i fællesskabet, to repræsentanter fra almen praksis, fire repræsentanter fra sygehuse i området, mindst en fra akutsygehusets direktion og en fra direktionen i psykiatrien.

Det andet niveau består af to repræsentanter fra hver kommune, typisk borgmesteren og den relevante udvalgsformand, to fagpersoner, som for eksempel er repræsentanter fra almen praksis, et medlem fra sundhedsforvaltningens bestyrelse, den adm. direktør for akutsygehuset samt de øvrige sygehuse og psykiatrien.

Samtidig skal kommunerne stå for et såkaldt pårørenderåd med høringsret, som skal have mindst 14 medlemmer og maksimalt 30 medlemmer afhængig af sundhedsfællesskabets størrelse. Det skal bestå af pårørende til patienter eller andre borgere med interesse i sundhedsvæsenet.

- Vi vil gerne give patientforeninger og pårørende direkte indflydelse som et af de første lande i verden. Det er jo at give borgerne en direkte stemme ind i sundhedsvæsenets udvikling. Jeg ved ikke, hvor mange borgere der kunne nævne navne på deres 41 regionsmedlemmer. Men en ting, de går op i, er, at deres syge og pårørende har det godt og at sundhedsvæsenet hænger sammen, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Repræsentanterne i rådet skal være folkevalgte, og det bliver kommunalbestyrelsernes opgave at beslutte, hvordan valget skal foregå. Retningslinjen er blot, at der skal afholdes valg til rådet hvert andet år - forskudt af den kommunale valgperiode. Første valg skal afholdes i 2. halvår 2020, så rådet kan tiltræde 1. januar 2021.

Siden regeringen første gang præsenterede sit udspil tidligere i år har der lydt kritik af, at man ville fjerne det folkevalgte element i de 205 regionsrådspolitikere.

Siden da har regeringen og DF ved forhandlinger om sundhedsreformen prøvet at imødekomme den kritik, og ifølge finansordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen, er der ingen tvivl om, at sundhedsfællesskaberne - og dermed demokratiet - kommer tættere på borgeren med det nye tiltag.

- Demokratiet bliver bestemt styrket, men på en anden måde, end vi er vant til, og hvor borgerne ikke behøver at have en tilknytning til en politisk organisation, forklarer han.