Alt for stram statslig detailregulering har ødelagt mulighederne for at udøve selvstændig ledelse i landets kommuner. Det går især ud over kommunernes institutionsledere, som er ved at blive kvalt i indberetnings- og dokumentationskrav. Sådan lyder den kontante melding fra tidligere chef for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, i dag blandt andet bestyrelsesformand for DR. Han opfordrer staten og landets kommunaldirektører til at sætte institutionslederne fri, hvis ikke man vil risikere at miste dem til den private sektor.

”Set udefra ligner det kommunale selvstyre i dag gammeldags centraløkonomisk stalinistisk topstyring, hvor alting skal måles og vejes og indberettes videre opad i systemet. Det har indsnævret den enkelte kommunale leders manøvrerum så meget, at der ikke er plads til at udøve det, som resten af samfundet i dag beskæftiger sig med – nemlig moderne ledelse. Og det er for mig at se den helt store udfordring i kommunerne i dag,” siger Michael Christiansen. 

Topstyring uden visioner

Han fortæller videre, at hvor ledelsesformerne i den private og den offentlige sektor i 1990’erne kom til at ligne hinanden mere og mere med New Public Management-bølgen i den offentlige sektor, er de to ting i dag vidt forskellige. For hvor ledelse i private virksomheder siden har fulgt med udviklingen og kravene om større uddelegering, åbenhed og fladere strukturer, har ledelsesvilkårene især i kommunerne bevæget sig i stik modsatte retning. 

En øget statslig regulering på stadigt flere områder har krævet større topstyring gennem flere og flere indberetnings- og dokumenta­tionskrav. Og hvor private ledere i dag bruger tid på at udvikle sig som visionære ledere, er kommunale ledere langt mere optagede af effekt­målinger, evalueringer og dokumen­tation, og har ­ikke ret meget tid tilbage til det, Michel ­Christiansen kalder helt almindelig ledelse. 

Han ser styringsmekanismerne i den offentlige sektor som et udtryk for stor grad af mistillid. En mistillid, som ses udmøntet i statens kontrol af landets rådhuse og rådhusenes kontrol af institutionerne. Og derfor er institutionsledere også dem, der ifølge Michael Christiansen er hårdest ramt af detailreguleringen. 

”Det er en stor frustration for især institutionslederne i kommunerne. For i detailreguleringens navn bruger de jo nærmest al deres tid på at tælle, måle og veje alt, hvad de og medarbejderne gør. Og alt imens bliver lysten til det at være en rigtig god leder og drive et rigtig godt plejehjem eller en god børnehave lige så langsomt kvalt,” siger Michael Christiansen. Han anerkender regeringens afbureaukratiseringsplan, men frygter alligevel, at initiativet kun vil kunne kratte i overfalden af det bureaukrati-inferno, som han mener hersker i landets kommuner i dag. 

Individuelt handlerum

Han opfordrer derfor staten til en langt større grad af deregulering af kommunerne. Og også til, at kommunaldirektørerne selv arbejder med at forbedre og udvikle de gældende ledelsesrammer, så institutionsledere får større individuelt handlerum. Sker det ikke, ser Michel Christiansen en reel fare for, at kommunerne bliver den helt store taber i kampen om nye medarbejdere, når de store årgange af kommunale ledere går på pension om 10–15 år, og der skal rekrutteres nye.

”De unge mennesker har masser af ledelsesambitioner. Men de gider ikke lederjobs, hvor de skal lave regnskaber for, hvordan de og deres medarbejdere bruger hver eneste time, og hvad der kommer ud af det. Derfor kommer de til at gå til det private i stedet for. Og af samme grund kan kommunerne få et kæmpe rekrutteringsproblem inden for en nær årrække,” siger Michael Christiansen og nævner, at samme emne også er på dagsordenen i regeringens lønkommission, som han selv er formand for, og som fremlægger rapport i løbet af foråret. :