Kommunen.dk
MENU

Sådan bør regeringen reformere kontanthjælpen

Skærp blikket på svage ledige, og professionaliser jobcentrene. Det er blandt rådene fra to arbejdsmarkedsforskere.

Sådan bør regeringen reformere kontanthjælpen

Skærp blikket på svage ledige, og professionaliser jobcentrene. Det er blandt rådene fra to arbejdsmarkedsforskere.

Hvis kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i arbejde, må regeringen først tage hånd om et fejlbehæftet kontanthjælpssystem. Matchgrupperne bør gentænkes, og samarbejdet om problemramte ledige skal forbedres, mener arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet og CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Den nuværende matchgruppeinddeling, hvor borgerne inddeles efter arbejdsmarkedsparathed er for upræcis, mener Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Af de omtrent 100.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark befinder cirka 80.000 sig i matchgruppe to og tre, og er således ikke jobklar.

- De svage ledige i matchgruppe to og især tre, har behov for nogle typer hjælp, som egentlig ikke har noget at gøre med beskæftigelsessystemet, siger han.

Han peger på hjælp til privatøkonomi og social- og sundhedsfaglig udredning som nogle af de indsatser, mange kontanthjælpsmodtagere mangler.

Finn Kenneth Hansen, cand.polit. fra CASA, mener også, at kontanthjælpsmodtagerne er en langt mere broget gruppe, end matchgruppeinddelingen favner.

- Ikke-arbejdsmarkedsparat kan være mange forskellige ting. Spørgsmålet er, om der er fokus nok på at gøre en indsats for, at de psykisk syge, misbrugere eller enlige mødre bliver jobklar.

I CASA’s undersøgelser har man ikke fundet tilstrækkelig viden i jobcentrene til, at de får sendt borgerne til social- eller sundhedssektoren og får løst deres problemer. Og dem med de sociale og sundhedsmæssige problemer, er dem, der kommer til at være i systemet i flere år, påpeger Finn Kenneth Hansen.

Drop nedsatte ydelser

Kontanthjælpen er blevet kritiseret for at være for høj, og incitamentet til at finde et arbejde for lille. Men den store gruppe af svage ledige risikerer at blive ramt hårdt af nedsatte ydelser, og der er en overdrevet forventning til, hvad økonomiske incitamenter kan opnå, mener forskerne.

- Det ulykkelige ved at bruge økonomiske incitamenter er, at det kan være, det virker over for nogen, men langtfra alle. Og er der børn involveret, så ser vi, at vi får nogle mennesker, som både er fattige og forsørgere, siger Finn Kenneth Hansen.

Som en indsats for de svage ledige ser begge forskere en mulighed i de rehabiliteringsteam, der var en del af førtidspensionsreformen. Team, hvor en læge, en uddannelsesvejleder og en jobcentermedarbejder samarbejder om den enkelte borger, ville passe som fod i hose i en kontanthjælpsreform, hvor man således ville kunne ’visitere’ folk til arbejdsmarkedet.

Professionelle jobcentre

En hjørnesten i kontanthjælpssystemet er jobcentrene. Men medarbejderne er ikke kvalificerede nok til at håndtere de ledige, mener Henning Jørgensen. Der er ingen bestemte krav til uddannelse, så jobcentercheferne kan ansætte, hvem de vil. Området skal professionaliseres, så medarbejderne ved mere om arbejdsmarkedet, og ikke kun de arbejdsløse, mener han.

- Jobåbningerne vil komme i den private sektor, og derfor må man øge kendskabet til og samspillet med de private arbejdsgivere. For der får kontanthjælpsmodtagerne ikke store chancer i dag, siger Henning Jørgensen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR