Nogle borgere er så udsatte, at de ikke kan bo i egen bolig. De ender som oftest på institutioner med andre udsatte borgere. Men nogle af dem er også for lidt udsatte til, at de faktisk hører hjemme på institutionen. For rask til at være på institutionen, men for dårlig til at bo alene. Især drejer det sig om udviklingshæmmede, psykisk sårbare og personer med sociale udfordringer.

Og hvad gør man så med dem?

I Roskilde forsøger man nu med lidt hjælp til at omgå reglerne alligevel at få de udsatte ind i egne boliger. Kommunen har nemlig som en del af et frikommuneforsøg fået lov til at placere udsatte borgere i midlertidige boliger, hvor de kan få bostøtte og hjælp, men hvor de også har deres eget, siger Bent Jørgensen (V), formand for beskæftigelses- og socialudvalget:

- Tanken her er, at boligen er en mellemstation mellem institution og egen bolig. En slags udslusningsbolig, om man vil, hvor borgeren kommer fra en institution til en af de her boliger, hvor de kan prøve at stå på egne ben. Målet er jo i sidste ende, at borgerne kan komme ud og bo i egen bolig, siger han.

Nu har kommunen udpeget 15 ungdomsboliger, som de sammen med Boligselskabet Sjælland omlægger til almindelige rækkehuse med tidsbegrænset leje, hvor de udsatte kan øve sig i at bo alene og samtidig få hjælp af pædagoger og andre varme hænder, som hjælper dem i dagligdagen.

Hjælp til at bøje regler
Sagen er nemlig den, at kommunen ikke tidligere har haft mulighed for at henvise udsatte borgere til lejligheder, som kun havde midlertidig udleje. Og det besværliggjorde det videre forløb for de udsatte borgere, for der manglede en mellemstation mellem egen bolig og institutionen. Udslusning for voksne, kan man kalde det.

- Tidligere kunne vi kun henvise til boliger med almindelige lejekontrakter. På den måde kunne borgerne blive i boligerne i lang tid. Med de midlertidige lejekontrakter får vi en større grad af fleksibilitet. Hvis en borger kommer fra en institution og flytter ind på en almindelig lejekontrakt, så kan vi ikke sende personen videre i systemet. Samtidig betyder det, at muligheden for at flytte ud i en bolig, som er egnet til bostøtte og til at øve sig i at bo for sig selv, ikke bliver frigjort til en anden borger, som kunne have gavn af det, siger Bent Jørgensen.

Der er tale om en to-årig forsøgsperiode, hvor de udsatte, som løbende kommer til at flytte ind i rækkehusene, vil blive tilbudt midlertidige lejekontrakter og bostøtte i stedet for den institutionsplads, de tidligere har udfyldt.

Studerende får andre boliger
Det er ellers som oftest sådan, at universitetsbyer som Roskilde mangler ungdomsboliger. Og man kunne da også i februar læse i Roskilde Dagblad, at byrådet havde besluttet at ombygge et gammelt plejehjem, så man kunne oprette flere boliger til studerende. Men ifølge Bent Jørgensen giver det alligevel mening at ombygge ungdomsboliger til udsatteboliger:

- Det svinger meget, hvor lang ventelisten er til ungdomsboligerne i Roskilde. Og vi gør jo en indsats andre steder i byen for at skaffe ungdomsboliger. Men her er der kun tale om 15 boliger, som i øvrigt ligger i et område, hvor vi har behov for udslusningsboliger til udsatte i højere grad en ungdomsboliger, siger han med henvisning til Præstemarksvej, hvor de 15 rækkehuse er placeret.

Boligerne ligger nemlig midt imellem Roskilde Station og Trekroner Station, hvor der udenom ligger parcelhuskvarterer med relativt ressourcestærke borgere.

- Her tror vi på, de nye beboere har gode muligheder for at udvikle sig positivt, siger Bent Jørgensen.