Der er milliarder på spil frem mod 2050, hvor Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Men vejen derhen skal belægges med mere end bare den ene grønne energiinvestering oven på den anden, for det kan ende med at koste dyrt i fejlinvesteringer, hvis man ikke ser på, hvordan det samlede forbrug af brændsler og CO2udslip påvirkes.

Det er ikke mængden af vedvarende energiinvesteringer, der er vigtig, men derimod i hvor høj grad investeringerne kan få brændselsforbruget og CO2udslippet ned.

- Problemet er, at man ikke regner på effekterne. I stedet siger man bare, at vi skal have mest muligt vedvarende energi for pengene. Og så går man helt galt i byen, siger Klaus Illum, som er docent emeritus i energiplanlægning og energisystemanalyse. Han fortsætter:
- Vi har en strategisk planlægning, men uden en egentlig strategi.

Tegningen mangler
Klaus Illum har lavet en lang række analyser og beregninger, der stiller spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af, at det handler om at få så meget vedvarende energi ind i systemet så hurtigt som muligt.

Han sammenligner energisystemet med en stor byggeplads, hvor der skal bygges et stort hus, men hvor tegningen af huset mangler.

- Så farer man rundt og sætter stolper op og bygger mure, men der er ingen der ved, hvor det skal ende. Energisystemet skal ses som en helhed, men det bliver det ikke nu, siger Klaus Illum. Hans beregninger viser bl.a., at det lige nu ikke kan betale sig at satse på geotermi, der ellers er udråbt til en af de store fremadrettede satsninger på energiområdet. 

- Det vil give et forøget CO2udslip, fordi det vil lukke el-produktionen på varmeværkerne, så man flytter el-produktionen over på de store kulfyrede værker, siger Klaus Illum.

Målsætning på væggen
Hans anbefaling er, at regeringen samler al information om energisektoren i Danmark på et sted, så der bliver etableret en database med alle relevante tal og mulighed for at beregne, hvad der samlet sker, når man foretager ændringer et sted i energisystemet.

- Det drejer sig om at få brændselsforbruget og CO2udslippet ned, og hvis man tømrer den målsætning fast på væggen, så skal man også se på fx hvor meget formindskelse af brændselsforbruget geotermisk varme vil give pr. investeret krone, sammenlignet med andre ting, siger Klaus Illum.

Men på Christiansborg kan Mike Legarth, energipolitisk ordfører for Konservative, ikke genkende kritikken af den strategiske energiplanlægning. Han føler sig godt klædt på til at være med til at træffe de store beslutninger på energiområdet.

- Fagkundskaben er jeg ikke i tvivl om. Vi sender også i ekstern høring, så vi kan få andre vinkler på. Når der bliver truffet politiske afgørelser, så er det de beslutninger, man kan betvivle, siger Mike Legarth.
Han mener heller ikke, der er en modsætning mellem satsningen på at få så meget vedvarende energi som muligt i forhold til målsætningen om at nedbringe brændselsforbrug og CO2udslip mest muligt.  

FAKTA 

Eksempel på, hvornår investeringer i vedvarende energi ikke kan betale sig i det store perspektiv i følge Klaus Illum:

En privat varmeforbruger vælger at sætte solvarmeanlæg op. Huset er normalt forsynet med varme fra et kraftvarmeværk, som bruger naturgas. Men nu kan forbrugeren slukke fjernvarmen i sommerhalvåret, og det må jo være godt. Men når den afledte effekt så er, at kraftvarmeværket ikke kan komme af med kølevandet, betyder det at værket nedsætter produktionen af el. Forbrugeren har stadig behov for el, selv om det er sommer, og det betyder, at de store kulfyrede el-værker tager over. Kul udleder næsten dobbelt så meget CO2 som naturgas, og det betyder, at forbrugeren har været med til at øge CO2udslippet, selv om der blev investeret i vedvarende energi i hjemmet.
Omvendt forholder det sig med solceller hos en varmeforbruger med oliefyr: Her kan solvarmen nemlig godt betale sig.